KONTRAKTKABALEN I ARSENAL

I 2019 blev det gjort klart af Raul Sanllehi og den sportslige ledelse i Arsenal, at når en spiller havde to år tilbage af sin kontrakt, skulle der tages en beslutning hvorvidt spiller skulle sælges eller have sin kontrakt forlænget. Ingen spillere skulle dermed have lov til at løbe deres kontrakt ud, som tilfældet var med Aaron Ramsey. Hermed følger en oversigt over de spillere der har kontraktudløb i sommeren 2021 og en vurdering af en potentielle forlængelser.

Sokratis Papastathopoulos

Den første spiller med kontraktudløb i 2021 er Sokratis Papastathopoulos. Den græske forsvarsklippe kom til Arsenal i sommeren 2018 og har ikke rigtig sat sit præg på holdet. I denne sæson er det blevet til 28 optrædener, hvor ingen af dem er kommet efter Corona-pausen. Sokratis har siddet på bænken eller været udeladt af truppen siden Arsenal vendte tilbage efter den lange pause. Det ligner Mikel Arteta har mere tiltro til Mustafi, Luiz og Holding i den bagerste kæde. Fremtiden er svær at spå om for den store græker. Han er en del af den forsvarskæde, der gang på gang får enorme mængder af kritik, men samtidig har han en masse erfaring og lederskab. Når hans kontrakt udløber næste sommer er han lige fyldt 33 år. Det vil være et risikabelt træk at forlænge med ham pga. tre årsager. Den første er naturligvis alderen. Har han stadig de tekniske egenskaber til at være CB i Premier League? Det ser bestemt ikke sådan ud. Anden årsag er, at han er i den øverste halvdel af lønningslisten i klubben og en forlængelse vil umiddelbart kræve en stigning i løn. Sidste årsag til at det ville være risikabelt at forlænge med ham er, at det kan skade den fremtidige udvikling af forsvarsspillere i klubben. Hvis ikke Arsenal frigiver pladser i det centrale forsvar, kommer de heller ikke til at investere mange penge i nye og unge forsvarsspillere. Derfor kan en forlængelse af Sokratis være en stopklods for en ny midterforsvarskonstellation. Spørgsmålet er dog, hvem der er parat til at overtage den løntunge 32-årige midtstopper i det kommende transfervindue?

Vurdering af potentiel forlængelse: (3/10)

Mesut Özil

Historien om Mesut Özil og hans tid i Arsenal er kompleks nok til at fylde flere bøger. Hvis vi kigger på den indeværende sæson, må det siges at være den dårligste sæson Mesut Özil har haft i sin Arsenal tid. Det startede noget overraskende med et overfald på ham og Kolasinac, der resulterede i at begge ikke var med i starten af sæsonen. Siden da er det blevet til 18 optrædener i Premier League, hvoraf den sidste var i starten af marts mod West Ham. Efter Corona-pausen har han ikke været til at finde i Artetas trup, både på grund af disciplinære årsager samt vedvarende rygproblemer. Med et år tilbage af sin kontrakt, der oven i købet er den markant største i klubben med 350.000 pund om ugen. Ligesom situation med Sokratis skal en forlængelse typisk matche eller overgå den nuværende kontrakt medmindre en spiller er i den allersidste fase af sin karriere. Det virker derfor svært at tro hvordan en forlængelse af Mesut Özils kontrakt skulle komme i spil. Det er værd at nævne, at da han i 2018 forlængede sin kontrakt, var det med Arsene Wenger ved roret. Siden da har Özil ikke formået af imponere Unai Emery og nu Mikel Arteta.

Vurdering af potentiel forlængelse: (1/10)

David Luiz

David Luiz fik for nyligt forlænget sin kontrakt med Arsenal i et år yderligere. Luiz har i denne sæson skabt mange overskrifter med sit til tider kontroversielle forsvarsspil. Den langhårede forsvarspiller fylder 34 år til foråret 2021 og er derfor på vej ind, hvis ikke allerede, i karrierens efterår. Dog har hans tid i Arsenal været præget af meget spilletid. Hele 30 kampe i Premier League er det blevet til for brasilianeren. Med sin ugentlige løn på 125.000 pund er det rimelig omkostningstungt at have David Luiz i klubben. Afhængig af forsvarssituationen i klubben og potentielle forlængelser, kan det være spændende at se hvad der skal ske med David Luiz. Det er trods alt tre relativt erfarne herre (Mustafi, Sokratis og Luiz), der har kontraktudløb i 2021, og hvis ikke der bliver købt yderligere ind til denne position, kan det være svært at se alle tre forlade klubben samtidig, da det potentielt vil kunne skabe opløsning i truppens forsvar.

Vurdering af potentiel forlængelse: (2/10)

 class=
David Luiz og Shkodran Mustafi har begge kontraktudløb i 2021. Foto: Stuart Macfarlane

Pierre-Emerick Aubameyang

Aubameyang er virkelig elefanten i rummet i øjeblikket. Det kan relateres til situationen omkring Mesut Özil i vinteren 2018. Skal der forlænges eller ikke forlænges. Aubameyang er uden tvivl én af Arsenals vigtigste spillere. Med 20 mål i 33 kampe taler statistikken for sig selv. Aubameyang har endnu vist sit værd og præsteret utroligt flot og scoret sine mål på trods af denne sæsons store nedtur i Premier League. Med et år tilbage af sin kontrakt går spekulationerne lige nu på, hvorvidt der skal forlænges med ham. Behold eller cash-in? På nuværende tidspunkt er det kun Mesut Özil der overgår Aubameyang i lønhierarkiet, og en forlængelse af hans kontrakt vil kun betyde en stigning af den nuværende løn. Rygterne går på i øjeblikket, at der skulle være præsenteret en ny treårig aftale, der sikrer ham en lønstigning på 50.000 pund om ugen. Med en alder på 31 år kan man argumentere for, hvor mange gode år han har tilbage på højt niveau. Med den målkadence han dog beviser uge efter uge, virker det åbenlyst, at Arsenal bør forlænge med deres topscorer og håbe, at han kalde niveau oppe i sine trediver ligesom Ian Wright.

Vurdering af potentiel forlængelse: (7/10)

Shkodran Mustafi

Den ofte udskældte Mustafi står også med et kontrakt udløb næste år. Siden sin ankomst i 2016 har tyskeren oplevet mere modgang end medgang. Flere gange er det blevet til tvivlsomme præstationer og lunten til fansene forsvandt hurtigt til Mustafi. Han sad over i en stor del af den første halvdel af denne sæson, men efter Mikel Arteta er kommet til roret, har tyskeren løftet sit niveau og er efterhånden den mest solide forsvarspiller i truppen. Han har i denne sæson spillet 15 Premier League kampe. Ligesom med David Luiz og Sokratis afhænger Mustafis fremtid af, hvilke centrale forsvarsspillere Arsenal tilføjer til truppen. Det bliver spændende at se, hvordan Mustafi spiller sig endnu mere ind i Artetas system i den nye sæson, og om en tilføjelse til forsvaret vil kunne supportere ham yderligere.

Vurdering af potentiel forlængelse: (4/10)

Matt Macey

Sidste spiller med kontraktudløb i 2021 er tredjemålmanden, Matt Macey. Med kun to kampe under bæltet for klubben siden oprykningen til førsteholdet i 2014, kan det være svært at vurdere Maceys situation i klubben. Han har været udlejet en del i løbet af sin tid i Arsenal, hvor seneste klub var Plymouth Argyle i League One, som han spillede i forrige sæson. Der har i denne sæson ikke været behov for Macey, da Emiliano Martinez har stået i fraværet af førstemålmand, Bernd Leno. Det sker ofte, at det er en ung og uprøvet målmand, der har tjansen som tredjemålmand for Arsenal. Macey fylder 26 år senere på året og har mange år endnu til at slå igennem, især som målmand. Spørgsmålet er, om Arsenal skal forlænge med ham og give ham en udlejning til, eller om de skal sælge ham i denne sæson og håbe på at tjene lidt på ham. Macey er en stabil målmand, der havde to rigtige gode kampe da han havde chancen tilbage i 2017-18 sæsonen i Carabao Cup´en. Med to stærke keepere foran ham, ser det dog ikke ud til at spilletiden bliver stor, men tålmodighed kan være vejen til succes som målmand i Arsenal, som nu hvor Martinez gør det fantastisk i Lenos fravær.  

Vurdering af potentiel forlængelse: (6/10)

Indkøbskurv