Denne klubtur finder sted i april 2024, med afrejse fredag den 12. april og hjemrejse mandag den 15. april. Modstanderen på denne tur bliver Aston Villa.
Prisen for denne tur er kr. 5.495, – kr. og inkluderer følgende:
- Flyrejse tur/retur fra København (Kastrup) eller Jylland (Billund)
- 3 overnatninger i dobbelt- eller tremandsværelse på hotel i London
- Fodboldbillet til Arsenal – Aston Villa på Emirates Stadium
- ”Legend Tour” med en tidligere Arsenalspiller på Emirates Stadium
- Transport mellem lufthavnen i London og hotellet
Salget til klubturen åbner fredag den 20/10 kl. 20.00. Bestillinger modtaget før dette tidspunkt vil være ugyldige og vil blive slettet.
Beskrivelse
Rejsen foregår med fly begge veje.
Man kan vælge at flyve fra enten København (Kastrup) eller Jylland (Billund).
Alle værelser på hotellet har eget bad og toilet samt tv.
I London foregår transporten mellem lufthavnen og hotellet i tog. Transport på egen hånd i London er for egen regning. Der kan betales trådløst med de fleste betalingskort.
Arrangementer på turen
Der er planlagt følgende arrangementer undervejs på turen:
- Fodboldkamp: Arsenal – Aston Villa
- Fællesmiddag (dette er ikke inkluderet i turprisen)
- Rundvisning på Emirates Stadium med en tidligere Arsenalspiller
Derudover bliver der også arrangeret nogle mindre aktiviteter på kampdagen, ligesom der sandsynligvis bliver arrangeret sightseeing i London undervejs på turen. Du er velkommen til at stille spørgsmål vedrørende turen til Rasmus Bernth enten via e-mail til adressen rbj@arsenal.dk eller telefonisk på tlf.: 297 297 96 (kun hverdage fra kl. 10:00 – 15:00).
Tilmeldingsprocedure
Du tilmelder dig klubturen ved at sende en e-mail til rbj@arsenal.dk med følgende oplysninger for HVER deltager:
- Medlemsnummer
- Navn (som det står i dit pas) og adresse
- Mobilnummer
- E-mailadresse
- Alder på afrejsetidspunkt
- Afrejselufthavn (København eller Jylland)
- Ønsker du at indchecke en kuffert? EKSTRA PRIS 800,- pr. kuffert
- Ønsker du at deltage på rundvisning på Emirates Stadium? Ja/Nej
Hvis du ønsker du at medbringe en indchecket kuffert koster det 800,- per kuffert. Alle kan medbringe håndbagage på op til 10 kg.
Hvis du ikke ønsker at deltage i rundvisning kan du fratrække 300,- af turprisen
Du skal være medlem af Arsenal Denmark for at deltage på klubturen.
Hvis flere medlemmer ønsker at tilmelde sig sammen, så skal der oplyses navn og afrejselufthavn for alle disse personer ved bestilling. Det er muligt at tilmelde op til seks personer sammen.
Tilmelding
Der er kun et begrænset antal pladser på turen, så man skal tilmelde sig hurtigt, hvis man vil være sikker på at komme med. Pladserne bookes efter “først til mølle” princippet.
Betaling
Senest 7 dage efter tilmelding skal den fulde pris for klubturen betales (inkl. evt. tilvalg for kuffert).
Betalingerne skal foretages via bankoverførsel.
Vilkår for betaling
Arsenal Denmark forbeholder sig retten til at annullere en tilmelding, hvis de anførte betalingsfrister ikke overholdes.
Afbestilling
Afbestilles turen efter indbetaling af den fulde pris vil Arsenal Denmark tilbageholde et beløb svarende til de udgifter Arsenal Denmark ikke kan få refunderet efter afbestilling af turen.
Materiale
Omkring en måned før afrejse udsendes der yderligere information om turen til de tilmeldte. Materialet omfatter blandt andet rejseplan og program for turen.
Rejsegarantifonden
Arsenal Denmark er ikke registreret i rejsegarantifonden. Dette er efter aftale med rejsegarantifonden og indebærer, at medlemmerne som bestiller klubturen ikke vil være dækkede af rejsegarantifonden i tilfælde af en eventuel konkurs.
Arsenal Denmark vil som forening selv forsøge og minimere et eventuelt tab for vores medlemmer i tilfælde af en eventuel konkurs.
Det er den enkelte deltagers ansvar, hvis Udenrigsministeriet fraråder indrejse til UK på rejsetidspunktet.
Følg selv med i Udenrigsministeriet rejsevejledning til England.
Hvis du ikke er indforstået med ovenstående, så lad være med at tilmelde dig turen.
Turen gennemføres kun såfremt der er tilstrækkelig tilslutning.