Arsenal Denmark arrangerer to klubture til London i sæsonen 2024/25.
Den anden klubtur, som er forårsturen, finder sted i april 2025, med afrejse fredag den 11. april og hjemrejse mandag den 14. april. Modstanderen på denne tur bliver danskerklubben, Brentford.
Prisen for denne tur er kr. 6.995, – kr. og inkluderer følgende:
-
- Flyrejse tur/retur fra København (Kastrup) eller Jylland (Billund)
-
- Lufthavnsafgifter
-
- 3 overnatninger i dobbelt- eller tremandsværelse på det 4-stjernede Maldron Hotel i Finsbury Park i London
-
- Fodboldbillet til Arsenal – Brentford på Emirates Stadium
-
- Shopping i “The Armoury” med 10 % rabat
-
- ”Legend Tour” med en tidligere Arsenalspiller på Emirates Stadium
-
- Transport mellem lufthavnen i London og hotellet
Beskrivelse
Rejsen foregår med fly begge veje. Man kan vælge at flyve fra enten København (Kastrup) eller Jylland (Billund).
Alle værelser på hotellet har eget bad og toilet samt tv.
I London foregår transporten mellem lufthavnen og hotellet i tog eller bus.
Transporten rundt i London foregår med enten bus eller undergrundsbane.
Turens to guider er Thomas Ballegaard og Holger Mylenberg.
Arrangementer på turen
Der er planlagt følgende arrangementer undervejs på turen:
-
- Fodboldkamp: Arsenal –Brentford
-
- Fællesmiddag (dette er ikke inkluderet i turprisen)
-
- Shopping i “The Armoury” med 10 % rabat
-
- Rundvisning på Emirates Stadium med en tidligere Arsenalspiller
Derudover bliver der også arrangeret nogle mindre aktiviteter på kampdagen, ligesom der sandsynligvis bliver arrangeret sightseeing i London undervejs på turen. Du er velkommen til at stille spørgsmål vedrørende turen til Rasmus Bernth Jensen på e-mail til adressen rbj@arsenal.dk.
Tilmeldingsprocedure
Du tilmelder dig klubturen ved at sende en e-mail til Rasmus Bernth Brinch på rbj@arsenal.dk med følgende oplysninger for HVER deltager:
-
- Medlemsnummer
- Navn og adresse
-
- Telefonnummer (helst mobil)
-
- E-mailadresse
-
- Alder på afrejsetidspunkt
-
- Afrejselufthavn (København eller Jylland)
-
- Ønsker du at indchecke en kuffert? Ja/Nej
-
- Ønsker du at deltage på rundvisning på Emirates Stadium? Ja/Nej
- Ønsker du VIP plads? Ja/Nej
Der er inkluderet en håndtaske samt en 10 kg. kabinekuffert/trolley i prisen til alle. Det rækker til 4 dage i London for de fleste. Hvis du ønsker du at medbringe en 20 kg. indchecket kuffert i stedet for kabinekufferten, kan det godt lade sig gøre. Det koster blot yderligere 400,- per kuffert pr. vej.
Hvis du ikke ønsker at deltage i rundvisning, kan du fratrække 300,- af turprisen
Bemærk: Hvis du ikke har en e-mailadresse, så kan du ikke tilmelde dig klubturen.
Du skal være medlem af Arsenal Denmark for at deltage på klubturen.
Hvis flere medlemmer ønsker at tilmelde sig sammen, så skal der oplyses navn og afrejselufthavn for alle disse personer ved bestilling. Det er muligt at tilmelde op til seks personer sammen.
Husk at alle navne skal udfyldes præcis som de står i de pågældende pas, da flybilletterne bestilles i de navne, du opgiver, og check-in i lufthavnen sker via dit pas.
Tilmelding
Tilmelding foregår på mail til Rasmus Bernth Brinch på rbj@arsenal.dk.
Der er kun et begrænset antal pladser på turen, og hvis der kommer flere tilmeldinger, end vi har pladser, afgøres fordelingen ved manuel lodtrækning. Der er ingen sammenhæng mellem denne lodtrækning og Arsenal Denmarks nye billetsystem, og det kræver ingen lodder at søge om plads på klubturen.
Betaling
Senest 7 dage efter tilmelding skal der betales for turen. Betalingen skal foretages via bankoverførsel.
Vilkår for betaling
Arsenal Denmark forbeholder sig retten til at annullere en tilmelding, hvis de anførte betalingsfrister ikke overholdes.
Afbestilling
Afbestilles turen efter indbetaling af depositum vil Arsenal Denmark tilbageholde det indbetalte depositum.
Afbestilles turen efter indbetaling af restbeløbet vil Arsenal Denmark tilbageholde det indbetalte depositum samt de udgifter, Arsenal Denmark ikke kan få refunderet efter afbestilling af turen.
Materiale
Omkring en måned før afrejse udsendes der yderligere information om turen til de tilmeldte. Materialet omfatter blandt andet rejseplan og program for turen.
Rejsegarantifonden
Arsenal Denmark er ikke registreret i rejsegarantifonden. Dette er efter aftale med rejsegarantifonden og indebærer, at medlemmerne som bestiller klubturen ikke vil være dækkede af rejsegarantifonden i tilfælde af en eventuel konkurs.
Arsenal Denmark vil som forening selv forsøge og minimere et eventuelt tab for vores medlemmer i tilfælde af en eventuel konkurs.
Det er den enkelte deltagers ansvar, hvis Udenrigsministeriet fraråder indrejse til UK på rejsetidspunktet. Følg selv med i Udenrigsministeriet rejsevejledning til England.
Hvis du ikke er indforstået med ovenstående, så lad være med at tilmelde dig turen.