I Premier League har Arsenal fået gang i en sejrsstime. Vores skotske venstreback har spillet fortrinligt, siden han i slutningen af december har fået lov til at blive rykket væk fra midterforsvaret. Med en vilje og passion kunne han blive anfører for Arsenal om nogle år.
Det har vakt glæde ved fansene verden over, at klubben efter den værste sæsonstart i mange år endelig kan sætte en række af sejre sammen. Især den skotske venstreback Kieran Tierney har været flyvende, hvor han har bidraget i begge ender af banen.
Han har endelig fået lov til at spille venstreback i en firebackkæde. Tidligere har han flere gange varetaget positionen som venstre midterforsvar i en trebackkæde, og selvom han har klaret den opgave fint, så er det tydeligt at se, at venstrebacken er skottens naturlige område.
En ekstra dimension på kanten
På kanten er han mere involveret i det offensive spil, og det har han klaret fornemt de seneste kampe. I Premier League har Arsenal spillet med en firebackkæde siden kampen mod Chelsea 26. december. Siden da har Tierney haft fire kampe som venstreback. Han har i gennemsnit per kamp drevet bolden 183,75 yards mod modstanderens mål. I de to kampe lige før jul, spillede Bakayo Saka som wingback. I de kampe drev han bolden gennemsnitligt 108,5 yards mod modstanderens mål.
Vi har altså fået en ekstra dimension til angrebsspillet, hvor presset til at drive bolden eller slå en aflevering ikke nødvendigvis ligger på spillerne centralt. Med et systemskifte og Tierney på backen driver vi nu også bolden frem på kanten, og det har klædt opbygningsspillet.
Tierney har fået udnyttet sin frihed til at komme frem på banen. I fire kampe har han skabt 13 skud på mål. Forstås ved at han enten selv har haft et skud på mål eller har haft næstsidste fod på. Med et mål og to assists som resultat.
Det mindste man kan gøre er at kæmpe – det ved Tierney
Selvom skotten har bidraget positivt til det offensive i alle tre faser af det opbyggende spil, så har han ligeledes bidraget til det defensive fundament. I de fire seneste kampe i Premier League har ingen modstander vundet en direkte duel mod skotten. Samtidig har Tierney generobret bolden 10 gange enten ved tacklinger eller interceptions. Til sammenligning har Manchester Uniteds Luke Shaw, som flere af holdets fans anser som ligaens bedste back, erobret bolden 8 gange de seneste fire kampe i Premier League.
Kieran Tierney har en stort løbepensum, som gør, at han bidrager til både det offensive og defensive spil. Den 23-årig back har ikke lavet en fejl, der direkte gjorde, at modstanderne har fået et skud på mål og samtidig lavet 10 clearinger de seneste fire kampe i Premier League.
Kieran Tierney har uden tvivl haft positivt indvirkning på Arsenals fodboldspil, men det mest beundringsværdige (og befriende) er en spiller, der hver kamp giver sig 100 procent for holdet og ikke går op i, hvordan håret ligger, eller hvor mange følgere han har på Instagram. Er han fanget for langt fremme på banen, så kan tilskuerne altså se en skotte i fuld spurt tilbage mod eget mål.
Som tidligere ungdomstræner har jeg ofte sagt “Det mindste, I kan gøre, det er sguda at kæmpe.” Det er der ingen, der behøver at nævne for Tierney. Det gør han af sig selv.
Passionen til at blive anfører
Arsenal har længe manglet en naturlig leder. Nærmest siden Viera og Henry. Flere har haft båndet om armen, men ikke en, der udstrålede lederskab og samtidig have niveauet til at være på banen.
Aubameyang er nu anfører, efter Xhaka ikke var respektfuld over for anførerbindet. Men det virker til, at gaboneresen er det af nød. Han var klart topscorer og bar holdet, og derfor fik han æren af at være anfører. Men vi mangler stadig decideret ledere, som vi husker det fra Viera.
Her ser jeg potentiale i flere af de nytilkomne, som besidder noget, som vi har savnet i truppen. Figthervilje, autoritet og vokalitet. Kieran Tierney besidder allerede nu to af dem. Han råber efter medspillerne og løber solen sort. Autoriteten er noget, han skal gøre sig fortjent til. Med gode præstationer ser jeg, at Tierney kan blive anfører i klubben om nogle år.
Han har passion for holdet (se bare på jubelscenen efter målet mod West Brom). Han giver sig 100 procent. Både i kamp, men også til træning, hvor historierne er, at flere medspillere har klaget over, at han tackler for hårdt på træningsbanen. Det skal han bare blive ved med, og så kan der altså vente et anførerbind for enden af spillertunnellen.
Men jeg ser, at skotten skal “konkurrere” med Gabriel Magalhaes. Brasilianeren er kommet ind med en vis form for autoritet taget hans alder i betragtning. Selvfølgelig har en 23-årig midterforsvar udsving, når han kommer til verdens bedste liga, men på sigt har jeg en fidus til, at han kan blive stabil. Han spiller med brystet fremme og har en rolig omgang med bolden. I den fejlbarlige spåkugle ser jeg Gabriel med anførerbindet om 4-5 år, mens Tierney er klubbens viceanfører.