Det tredje røde kort i otte Premier League kampe blev kilen til en regulær off-day i det sydlige England, da Arsenal tabte sæsonens første kamp med 0-2 efter mere end en time i undertal. Der er karakterer fra en dag, vi hurtigt skal glemme.
Af Tobias Halskov
Der bliver ingen kort resume af kampen. Jeg vil i stedet fremhæve to hændelser. Det røde kort som den ene hændelse. Leandro Trossard fjollede tilbage aflevering (det skal vi vist hjem og øve) og Willam Saliba der i et kort sekunds tøven glemmer, at han er blandt ligaens hurtigste over sådanne banelængder.
Altså hvorfor overhovedet tage fat i din modstander? Stol på din hurtighed og giv ham dog en svær afslutning. I stedet blev det unødigt klodset. I stedet kom Saliba til at ligne en på 23, som han jo sjældent gør.
Det er den tredje udvisning i otte Premier League kampe. Og ja, man kan diskutere kendelserne (knap så meget denne), men jeg vælger denne gang at se indad.
Det er den tredje udvisning denne sæson, som kunne have været undgået. Det er tredje gang Arsenal gør det unødvendigt svært for sig selv, og ikke bare for én kamp, men jo ligeledes for den kommende periode. Det her Arsenal-hold skal være bedre end det. Et mesterhold SKAL være bedre end det. Nu står vi potentielt overfor tre kampe mod Liverpool, Newcastle og Chelsea uden vores bedste forsvarspiller, midtbanespiller og angriber. Lur mig om ikke Saka er med mod Liverpool, men i et scenarie, hvor vi potentielt kan være uden ham, Ødegaard og Saliba i de kampe, ville for alvor få mig til at tvivle om vi kan overleve sådan en periode.
Nå, videre til den anden hændelse – for selvom det ikke var Arsenals dag, så var det stadig en kamp, hvor de små marginaler afgjorde tingene. Ét moment der afgør kampens udfald.
Martinellis brændte kæmpechance var sådan et moment. Det var momentet for Arsenal. Scorer vi der, så vinder vi. Men Martinellis output foran kassen er ikke hvad det har været, og så blev det der skulle have været husket, som vores føringsmål i stedet til endnu en søm i Martinellis halvlukkede kiste. Det er nok en anelse hård vurdering, men Arteta vil ikke være glad for den afbrænder. Den SKAL man kunne score på, og det moment SKAL man tage, hvis man vil være mestre.
De to hændelser til side, så trænger vi også til at se Arteta forsøge at gå mere opportunistisk til værks i stedet for det meget konservative udtryk. Tre så flade og forholdsvis endimensionelle midtbanespillere var grænsen. Nu vil vi gerne se noget mere for at opnå, tak.
Karakterer
David Raya: 4
Var en sjælden kilde til uro hele kampen og begår straffesparket, som han dog ikke har hovedansvaret for. Dårlig dag for manden med de store hænder.
Ben White 4:
Svære betingelser, og man kunne godt se at han ikke var helt i topform.
Willam Saliba: 00
Sjælden dumhed af franskmanden. Det koster dyre point og derfor dumpe karakter.
Gabriel: 4
Igen svære betingelser på en dårlig forsvarsdag.
Ricciardo Calafiori: 4
Svære betingelser, men gud hvor er han smuk!
Thomas Partey: 4
slap godt i gennem kampen, som sine to medspillere på midten. Måske dagens største 4-tal?
Declan Rice: 4
Forsøgte at piske holdet frem og havde selv nogle gode drev med bolden. Måske dagens største 4-tal?
Mikel Merino: 4
Gjorde det overordnet fint, og satte flot spillets største chance op til Martinelli. Måske dagens største 4-tal?
Raheem Sterling: 4
Et meget lille 4-tal, men gør det jo fint indtil udskiftningen.
Leandro Trossard: 00
Måske er dumpekarakteren for hård, men han har en kæmpestor andel i Salibas udvisning, og det blev aldrig en kamp for ham.
Kai Havertz: 4
Han får dagens største 4-tal. MOTM. Får fat i så pokkers meget og er stor en mundfuld for modstanderen. Burde have startet på midtbanen.
Jakub Kiwior: 00
Han falder så nemt i gennem vores kære polak, når vi hele tiden ser hvor gode de andre forsvarspillere er. Hovedaktør i Bournemouths straffespark, og spørgsmålet er nok også om det overhovedet var den bedste disposition at sætte ham ind i midterforsvaret, for selvfølgelig var der andre muligheder for Arteta end det.
Gabriel Martinelli: 00
Fik kampen største chance. Havde chancen for at blive helten og MOTM. Tog den ikke. Langt fra. dumpekarakter.