Arsenal brød forbandelsen og slog langt om længe Manchester City efter at have lidt tolv smertefulde Premier League-nederlag på stribe. Kampen var en jævnbyrdig affære uden de store målchancer, men i det 86. minut dukkede Martinelli op og snød Ederson med en afrettet afslutning. En kæmpe skalp for Arsenal, som med resultatet stryger til tops i verdens bedste liga.
Af Troels Thøgersen
Man turde næsten ikke tro det, men det stod på mange måder skrevet, at søndag den 8. oktober 2023 skulle blive dagen, hvor Mikel Arteta fik gjort en ende på sin frygtelige Premier League-statistik mod sin forhenværende mentor, Pep Guardiola.
Med sejren i Community Shield demonstrerede Arteta, at det rent faktisk kan lade sig gøre at slå Manchester City i deres nuværende forfatning, og med skader og karantæner til nøglespillere som De Bruyne og Rodri var der flere elementer, som pegede i Arsenals favør.
Jeg fik imidlertid bange anelser, da det en time før kampstart kom frem, at Saka var udeladt fra truppen, og at Jorginho – der kostede et mål mod Spurs – var blevet valgt til at starte på den defensive midtbane.
Nervøsiteten var også til at spore hos Arsenal-spillerne, der i kampens første minutter lavede flere dumme fejl. Arsenal havde store problemer med at spille den ud af egen forsvarszone, hvilket kulminerede efter et kvarters spil, da Alvarez nær pressede bolden ind i nettet bag Raya.
Arsenal kom dog bedre med, som kampen skred frem, men de store chancer udeblev i en første halvleg præget af to hold med gode defensive strukturer. Anspændtheden var til at tage og føle på, men efter en halv time kogte Emirates over, da dommer Michael Oliver af uransagelige årsager nægtede at give Kovacic hans andet gule kort trods en hensynsløs glidende tackling på Declan Rice.
Fra anden halvlegs start var det Arsenal, som tog initiativet. Martinelli var blevet sendt på banen til fordel for en anonym og angiveligt skadet Trossard, og allerede fra det første minut skabte brasilianeren problemer for Manchester City-forsvarerne, da han efter intelligente driblinger fik tilkæmpet sig et hjørnespark.
Herefter fik Arsenal lagt et fint tryk, men midtvejs i halvlegen lykkedes Manchester City med at trække tempoet ud af kampen med deres kvælende pasningsspil. Det lignede således, at kampen skulle ende målløs, men pludselig sendte Thomas Partey en dyb bold af sted, som havnede hos i feltet hos Tomiyasu. Japaneren lagde bolden af til Havertz, som intelligent fandt Martinelli, der via Nathan Akes ansigt kanonerede bolden ind til slutresultatet 1-0.
David Raya 4:
Det er ret beset ikke fair, at et clean sheet mod Manchester City kun fører til et 4-tal, men Raya virkede ukarakteristisk ukoncentreret. Hans risikable afleveringer satte i flere omgange hans holdkammerater under pres, og hertil var han i to omgange tæt på at forære Manchester City et mål, fordi han var for langsom om at afvikle tingene.
Ben White 7:
Solid indsats af den engelske landsholdsback, som havde godt styr på Foden og Alvarez. I anden halvleg noterede han sig tilmed for en række gode offensive løb, uden det dog mundede ud i farlige målchancer.
William Saliba 10:
Saliba er slet og ret en af verdens bedste forsvarsspillere. Det beviste han igen her til aften, hvor han fik Haaland til at ligne Andy Carroll på glatis. Saliba vandt samtlige dueller mod den norske stjerne og var desuden en vigtig brik opspillet.
Gabriel Magalhaes 7:
Det er efterhånden længe siden, vi har set Gabriel være overtændt i de store kampe, som han engang havde det for vane at være. Den brasilianske stopper var perfekt kalkuleret i sine defensive aktioner, om end det også var tydeligt, at han ikke har helt de samme evner som sine forsvarsmakkere, hvad angår det at spille bolden ud fra forsvaret.
Oleksandr Zinchenko 7:
En anonym første halvleg blev fulgt op af en stærk anden halvleg, hvor Zinchenko tydeligvis havde fået tilladelse til at gå mere med i spillet på midtbanen. Det hjalp selvfølgelig også, at hans venstresidede makker, Martinelli, kom på banen.
Jorginho 7:
Jeg var skeptisk, da jeg så Jorginho på holdkortet, men den rutinerede italiener gjorde mine bekymringer til skamme. Han fandt fint ind i samarbejdet med Rice centralt og placerede sig godt uden bolden.
Declan Rice 10:
Det er kampe som disse, der viser, hvorfor det var verdens bedste idé at smide 105 millioner pund på Declan Rice. Den engelske landsholdsspiller var involveret i alt, hvad Arsenal foretog sig – fra intelligente pasninger til kampafgørende tacklinger. Tænk sig, at han har noget det her niveau så hurtigt.
Martin Ødegaard 4:
En kamp til glemmebogen for vores norske anfører. Spillet gik for det meste udenom Ødegaard, som heller ikke gjorde nok med bolden, når han endelig fik den.
Leandro Trossard 4:
Når man konkurrerer med spillere som Martinelli og Jesus om en startplads, bliver man nødt til at vise sit værd, når man endelig får chancen. Det formåede Trossard ikke i dag og blev derfor fortjent pillet ud i pausen.
Gabriel Jesus 7:
Det er ikke alting, der lykkes, men Gud hvor er Jesus bare involveret i meget. Han kæmper for hver eneste bold og har en særlig evne til altid at møve sig ud af selv de mest kringlede situationer. Hvis Saka skulle vise sig at være skadet i et par uger, er jeg helt tryk ved at spille Gabi på højrekanten.
Eddie Nketiah 4:
Det var ikke just verdens bedste dag for Eddie Nketiah. Den engelske landsholdsangriber (!) vandt nogle dueller og tog nogle fine løb, men som spidsangriber for Arsenal skal man bidrage med mere end det.
Gabriel Martinelli 10:
Hvor har vi savnet Martinellis energi og gå-på-mod. Brasilianeren var et horn i siden på Kyle Walker gennem hele anden halvleg og blev fortjent matchvinder. Martinelli var måske en anelse heldig med afretningen, men held har det jo med at tilfalde dem, der søger det.
Takehiro Tomiyasu UB:
Jeg ved ikke, hvad der fik Tomiyasu til at løbe i feltet ved scoringen. Men jeg er fan!
Kai Havertz UB:
Et godt indhop blev krydret med en assist for Kai Havertz.
Thomas Partey UB:
Med Partey tilbage fra skade ser bredden på midtbanen seriøs god ud. Han var ligesom de fire øvrige indhoppere involveret i scoringen.
MOTM – Declan Rice: Jeg kunne have valgt Martinelli, som blev matchvinder – eller Saliba, som holdt Haaland i kort snor. Alligevel vælger jeg at pege på Declan Rice som mit bud på kampens spiller. Den 24-årige London-knøs valgte Arsenal fremfor treble-vinderne fra Manchester City, fordi han oprigtigt troede klubbens titelambitioner. Og i dag viste et niveau og et format, der må anspore en optimisme hos selv de mest kritiske Arsenal-røster.