Arsenal kunne i sæsonens sidste hjemmekamp endelig sætte flueben ved Champions League-kvalifikation, efter en smal sejr over Newcastle United – og dermed redde lidt af æren i en sæson, der startede som en titeljagt og endte som brandslukning.
Af Simon Ismael Sabbih
For ikke længe siden lignede det en nervepirrende duel med Liverpool om mesterskabet. Men efter en parade af pointtab, der ville gøre selv Tottenham-fans nostalgiske, blev søndagens kamp reduceret til en kamp om at undgå tredjepladsen i, hvad der mest af alt lignede et hestevæddeløb med to heste – hvor Arsenal formåede at snuble over målstregen som nummer tre.
Med kun én sejr i bagagen fra de seneste seks Premier League-kampe, gik Arsenal ind til sæsonens sidste hjemmekamp med mere nervøsitet end selvtillid. Modstanderen? Newcastle United – et hold, der med en sejr kunne snuppe andenpladsen direkte ud af hænderne på The Gunners.
Og som om det ikke var nok til at give enhver Gooner svedige håndflader, så havde Newcastle allerede slået Arsenal tre gange tidligere i sæsonen. Tilføj dertil, at The Magpies kom ind til opgøret som ligaens mest formstærke mandskab, og det begyndte at ligne en opskrift på endnu en sort-hvid nedtur.
Men der var et lille lys i mørket: Newcastles superstjerne og Premier Leagues mest frygtede angriber, Alexander Isak var ikke at finde på holdkortet. En lyskenskade havde sat ham ud af spillet, og det var måske det tætteste, Arsenal kom på en taktisk sejr i første halvleg.
For det var en første halvleg man desværre havde set før – og ikke i highlights. Arsenal leverede endnu en omgang offensivt tomgangsspil, hvor idéerne var lige så fraværende som chancerne. Og med den normalt vikarierende angriber Mikel Merino ude af truppen, manglede The Gunners endnu en brik i et i forvejen haltende angreb puslespil.
Men i pausen må træner Mikel Arteta været kommet med en af hans famøse spanske motivationstaler. Om han havde sat “you never Walk alone” på i omklædningsrummet eller ej, var det et helt andet Arsenal-mandskab, der løb på banen til anden halvleg – et med puls, pres og pludselig også idéer. Presspillet sad lige i skabet, og for en gangs skyld lykkedes det faktisk at score i en god periode – noget, der ellers har været lige så sjældent som solskin i Nordlondon i november.
Et nyt langskudsmål fra Declan Rice, der efterhånden skyder udefra som om han får bonus for det, blev kampens højdepunkt. Kombineret med en bundsolid defensiv indsats var det nok til at sikre alle tre point mod Newcastle – og vigtigst af alt: en officiel billet til næste sæsons Champions League.
Om det lignede George Grahams gamle mandskab? Måske. Men det lignede i hvert fald et Arsenal-hold, der stadig har noget stolthed tilbage. Nu resterer kun én opgave: at afslutte Premier League-sæsonen med manér i runde 38 mod de allerede nedrykkede Southampton – og helst uden at gøre det mere spændende, end det behøver at være.
Spillerkarakterer
David Raya: 12 med pil ned (MOTM)
David Raya stod igen som en kompakt spansk mur og var ene mand årsagen til, at Arsenal ikke var bagud ved pausen. Med flere fantomredninger i verdensklasse holdt han Newcastle fra tavlen – og Emirates fra kollektiv panik. Til gengæld var hans spil med fødderne langt under vanlig standard; afleveringerne var mere russisk roulette end rolig opbygning. Alligevel står han nu med muligheden for at sikre sig Golden Glove for anden sæson i træk – hvis han kan holde nullet i sæsonfinalen.
Benjamin White: 4
Det er tydeligt, at Ben White – eller hvad du nu vælger at kalde ham, det er bare ikke sikkert, han svarer – ikke har haft mange minutter i benene denne sæson. I første halvleg havde han svært ved at dæmme op for et velspillende Newcastle-hold.
Men ligesom resten af holdet fik han løftet niveauet efter pausen. Han kom bedre med i spillet, fik lukket bedre af – og tilspillede sig endda en ganske fin chance i den anden ende. Ikke prangende, men bestemt en opadgående kurve i løbet af kampen.
William Saliba: 4
Jo længere vi er kommet i sæsonen, desto mere menneskelig er Saliba begyndt at se ud – og det siger en del, når man tænker på, hvor uovervindelig han har virket tidligere. Det kan måske lyde som petitesseri, men når man kender hans topniveau, er det svært ikke at savne det.
Mod Newcastle var han igen under niveau og måtte desværre lade sig udskifte allerede ved pausen med en skade. En frustrerende afslutning på en kamp – og måske også en sæson – hvor det hele er begyndt at knirke lidt for den ellers så elegante franskmand.
Jakub Kiwior: 10
Det er efterhånden ikke længere breaking news, at Kiwior har spillet sig ind som fast mand i bagkæden – men hvor stabil han er blevet, har alligevel overrasket de fleste. Mod Newcastle leverede han endnu en stærk præstation og var blandt kampens bedste spillere.
Med sit rolige overblik, sikre tacklinger og et venstreben, der kunne få en italiensk playmaker til at nikke anerkendende, viste han præcis, hvorfor han er den perfekte stand-in for Gabriel. Solid, pålidelig og med stigende autoritet.
Myles Lewis-Skelly: 4 med pil op
En fin indsats af det unge engelske stortalent, der allerede har spillet sig ind som fast mand hos The Gunners – og nu også er blevet kaldt op til det engelske landshold. Han spillede med ro og modenhed, der rækker langt ud over hans alder, og viste igen, hvorfor forventningerne til ham er tårnhøje.
Det bliver virkelig spændende at følge hans udvikling i de kommende sæsoner – for hvis dette er begyndelsen, tør man næsten ikke tænke på, hvor det ender.
Declan Rice: 10
Dagens mand i skysovs var – igen – gode gamle “Deccers.” Manden i maskinrummet leverede endnu en raket fra distancen, og det blev kampens eneste mål i en ellers tæt affære. Når han rammer bolden sådan, er det svært ikke at tro, han har en intern konkurrence kørende med sig selv om månedens mål.
Efter en lidt sløg start på sæsonen har Rice for alvor fundet rytmen – og mod Newcastle viste han endnu en gang, hvorfor han er hjertet i Arsenals midtbane.
Thomas Partey: 4
Kampen mod Newcastle kan meget vel have været Thomas Parteys sidste på Emirates. Ghaneseren står med kontraktudløb til sommer, og med Martin Zubimendi allerede hentet ind som ny sekser, ligner det et skifte i horisonten.
Hans præstation var solid, men uden de store overskrifter – præcis som så mange af hans kampe i Arsenal-trøjen. Partey har været en teknisk dygtig og taktisk klog midtbanemand, der har givet holdet ro og balance, og som indimellem har sendt langskud afsted, der har fået enhver gooner i ekstase
Hvis det her var farvel, så: tak for det hele, Thomas!
Martin Ødegaard: 7
Siden kaptajn Ødegaard vendte tilbage fra sin skade tidligere på sæsonen, har han ikke helt ramt det niveau, vi ved han besidder – den elegante, styrende playmaker, der kan diktere en kamp med et enkelt træk.
Mod Newcastle var det lidt af samme historie. Han var ikke dominerende, men fik dog noteret sig en assist på Declan Rices tordenbrag – og det tæller. Forhåbentlig venter en lang og velfortjent sommerferie, så den norske anfører kan vende tilbage i topform og minde os alle om, hvorfor han er hjertet i dette Arsenal-hold.
Gabriel Martinelli: 4 med pil ned
Det er desværre blevet en tilbagevendende historie denne sæson: det eneste, man for alvor kan rose Martinelli for, er hans arbejdsindsats og fightermentalitet. Mod Newcastle var det samme billede – masser af løb, masser af vilje, men meget lidt slutprodukt.
Det føles som en evighed siden, vi så den lynhurtige brasilianer, der fik Trent Alexander-Arnold til at sove uroligt nat efter nat. Nu virker han fanget i et formdyk, han ikke helt kan løbe sig ud af. Og med rygter om, at Arteta skulle have et godt øje til landsmanden Rodrygo fra Real Madrid, kunne det tyde på, at tålmodigheden med Martinelli er ved at slippe op.
Leandro Trossard: 4 med pil op
Med Mikel Merino ude med karantæne var det Trossards tur til at tage plads på toppen – og den belgiske kant greb chancen med en solid indsats. Han leverede flere smarte finter, løb mange meter og bidrog med god energi i presspillet.
Det blev ikke til det helt store aftryk offensivt, men Trossard viste endnu engang, hvorfor han er en af de mest pålidelige breddespillere i truppen. Ikke spektakulær – men altid klar, når han bliver kaldt på.
Bukayo Saka: 7
Det, der blev sagt om Ødegaard, gælder i høj grad også for Bukayo Saka. Siden han vendte tilbage fra sin skade, har han haft svært ved at finde det ekstra gear, der normalt gør ham til en af Premier Leagues mest frygtede fløjspillere.
Mod Newcastle leverede han en fin præstation – arbejdsom, teknisk stærk og med glimt af det, vi ved han kan. Men det var stadig ikke helt den eksplosive Starboy, vi kender og elsker. Lad os håbe, han får en lang og velfortjent sommerpause, så han kan vende tilbage med fuld fart og friskhed i benene.
Indskifterer
Riccardo Calafiori: 4
Fodboldens ubestridt flotteste mand trådte ind til anden halvleg og leverede en stabil indsats ved siden af Kiwior i midterforsvaret. Calafiori spillede med ro og overblik, og hans defensive bidrag var med til at sikre, at Arsenal holdt buret rent og kunne tage alle tre point.
Kai Havertz: 02 med pil op
Et glædeligt gensyn med Champions League-vinderen, der var tilbage efter sin skade fra holdets tur til Dubai. Emirates-publikummet tog godt imod ham, og det var tydeligt, at han var savnet.
På banen blev det dog til en anonym indsats i de 30 minutter, han fik. Han kom ikke rigtig i gang og satte ikke det store aftryk – men det vigtigste var måske bare at få minutter i benene igen.
Kieran Tierney: N/A
“There’s only one Kieran Tierney!” – og det blev sunget med hjertet på Emirates, da den skotske back spillede sin sidste hjemmekamp for Arsenal, inden turen går tilbage til skotsk fodbold.
Tierney blev aldrig helt den samme spiller efter sin skade, men det ændrer ikke på, at han i flere sæsoner spillede en afgørende rolle for klubben – med sin kompromisløse stil, sin loyalitet og sin evige vilje til at give alt for trøjen.
Af hjertet tak for indsatsen, Kieran – og alt det bedste fremover.
Jorginho: N/A
Det var også sidste gang, vi så Jorginho på Emirates i Arsenal-trøjen. Den italienske midtbanegeneral forlader klubben til sommer, og selvom han primært har været rotationsspiller, har hans erfaring og ro haft stor betydning for truppen – både på og uden for banen.
Og hvem kan glemme det ikoniske langskud mod Aston Villa, der ramte overliggeren, målmandens baghoved og nettet i én og samme sekvens?
Tak for indsatsen, Jorginho – buona fortuna!