Karakterer: Premier League, Runde 30 – Arsenal vs. Fulham

Tirsdag aften var Arsenal tilbage i kamp efter 16 dages pause, som jo skyldes vores efterhånden dårlige vane med at være ude af FA Cuppen, når foråret for alvor træder ind. 3 point skulle hentes mod Fulham, som vi i vores seneste sæsoners indbyrdes opgør har haft det svært med.    

Af Tobias Halskov

Denne kamp og den kommende mod Everton kan vel i og for sig betragtes, som opvarmning til de store sæsondefinerende brag, der venter mod Real Madrid i Champions League kvartfinalerne.

Arteta har dog gentagende gange nægtet at erklære mesterskabskampen i Premier League for afgjort, og med 12 point op til Liverpool, så var der ikke plads til fejl mod Fulham. Fulham som jo har haft godt held med at være en sten i skoen på os de seneste sæsoner.

Den første halve time var en rodet forestilling, som desværre blev overskygget af endnu en muskelskade til The Gunners. Denne gang til Gabriel, som jo normalvis ellers aldrig bliver skadet. Men som vi har erfareret, så er der desværre ikke meget af det normale, vi kan regne med i denne sæson, når det angår skader.

Et kæmpe slag i ansigtet forud de to opgør mod Real Madrid, og med både Ben White og Calafiori som værende tvivlsomme, så lugter det af endnu en Champions League Kvartfinale deltagelse for vores polske ven Jakub Kiwior, som også erstattede Gabriel.

Lidt efter fik vi dog hul på bylden efter to pasninger i rum, der skabte plads til Mikel Merino, som i bedste angriberstil afsluttede ved mindste mulighed og med fire mand foran sig. Men en angribers held vil jo påstå at hvis ikke man skyder, så scorer man aldrig. En lille afretning skulle der til og så stod det 1-0.  

Anden halvleg var med et meget bedre Arsenal-udtryk, og offensivt var det langt hen ad vejen det Arsenal vi kender fra forrige sæsoner og som vi desværre for få gange har set i denne.  

Og selvfølgelig skulle aftenen krydres med en Saka-scoring efter en flot oplæg af en sprudlende Martinelli.

Lidt hår i suppen kom der dog med Fulhams reducering, men tilbage står Arsenal med de 3 point, en fin anden halvleg, en Martinelli præstation alla 22/23 sæsonen og ikke mindst et comeback-mål til Saka. Der er lidt at bygge videre på frem mod Real Madrid, selvom det ville ligne den her sæson dårligt, hvis ikke Gabriels skade tager overskrifterne.

David Raya: 7
Sikker skanse og tager det han skal. Uheldig med ikke at holde nullet.

Jürrien Timber: 7
Han er bare fremragende. Hans defensive output er stadig noget bedre end det offensive, men det sidstnævnte bliver dog bedre og bedre. Stort 7-tal.

William Saliba: 7
Den sikre defensive leder efter Gabriel gik ud.

Gabriel: U/B
Lort

Myles Lewis Skelly: 7
Et fantastisk talent vi har fået der. Jeg drømmer stadig om at se ham, som venstre 8’er på et tidspunkt. Blev alvorligt snydt ved Fulhams reducering og virkede træt til sidst.

Thomas Partey: 7
Ikke uden småfejl her og der, men han var manden der fik sat spillet op til det første mål, hvor han finder Timber i rum. Det giver ham lige akkurat et 7-tal.

Declan Rice: 7
’The Horse’ leverer som altid med et tårnhøjt og stabilt bundniveau.

Martin Ødegaard: 7
Kunne ikke få fat i første halvleg, men kom med i anden. Lignede en der havde savnet sin bedste legekammerat i Saka, da han kom på banen.

Gabriel Martinelli: 10 – MOTM
Var det bare mig eller var det den Martinelli vi lærte at kende de første sæsoner? Fart, tempo og udfordringer konstant, og når det så bliver fulgt op med gode beslutninger, så er han altså en fantastisk spiller. Sikke en assist. Mere af det, tak!

Ethan Nwaneri: 7
Assisten til Merino giver ham lige akkurat et 7 tal. Stadig meget ung i sit spil, men nøj han bliver god.  

Mikel Merino: 10
Hans impact på 9’eren har jo nærmest været større end den har været på 8’eren. Et mål og tredjesidste fod i det andet mål. Han gjorde det godt i dag.

Indskiftere

Jakub Kiwior: 4
Overordnet leverer han det han skal, og det er svært at komme ind og afløse Gabriel, specielt når man nok også betragtes, som sidste mand i den defensive rangorden. Så måske er 4 en tand for hård. Der er helt sikkert en god forsvarsspiller i polakken, men han kommer aldrig til at få bugt med den ene store fejl han altid har hver kamp (denne kamp var ingen undtagelse), når han ikke får lov til at spille kontinuerligt.

Bukayo Saka: 7
Han er tilbage og selvfølgelig er han det med en scoring. Bliver vital i kampene mod Real Madrid.

Leandro Trossard: U/B

Indkøbskurv