Én måned uden sejr i Premier League. Det var faktum, inden Arsenal søndag – på Mortensdag – skulle på besøg på Stamford Bridge i det vestlige London mod et Chelsea-mandskab, der langt om længe ligner et hold, som er klar til at kæmpe med om de lidt sjovere pladser i Premier League efter flere svære år.
Af Nikolaj Mørup
Med andre ord. Det var ikke nogen nem modstander, som Arsenal skulle forsøge at rejse sig imod og vende tilbage på sejrskurs i Premier League.
Men hvad der startede så lovende på broen endte ud i en blandet fornemmelse. Lidt som en sodavand uden brus. Smagen er genkendeligt god, men fornemmelsen er en anelse flad.
Man kunne dog allerede inden kampen gik i gang finde et af de større smil frem, da Martin Ødegaard var tilbage i startopstillingen igen for første gang, siden han pådrog sig den skade, der har holdt ham ude siden september.
Allerede onsdag aften mod Inter pegede præstationen – trods et snævert nederlag – i en bedre retning, hvor Arsenal dominerede den italienske storklub i store dele af kampen. Og det var som om, at de positive vinde fra kampen i Milano var taget med ind til kampen mod Chelsea, hvor Arsenal, som kampen skred frem, begyndte at ligne sig selv mere og mere, som vi kender dem – trods en god start fra Chelsea.
Efter et lidt over en halv times spil troede de fleste Gunners også, at Arsenal havde taget føringen på Stamford Bridge, da han Declan Rice tog et hurtigt frispark og spillede Kai Havertz i dyben, som efter et par driblinger listede bolden forbi Robert Sanchez i Chelsea-buret. Målet blev dog trukket tilbage, da Havertz befandt sig nogle centimeter på den forkerte side af offside-linjen.
Men det lovede godt for anden halvleg, hvor Arsenal også fik bragt sig foran. Og hvis man – af uransagelige årsager – skulle have glemt, hvorfor det nu var, at Arsenal har savnet Ødegaard, så skal jeg love for, at man blev mindet om det igen. Med en ren sukkerbold fandt han Gabriel Martinelli, der havde timet sit løb perfekt, og så kunne han ellers, med en snedig afslutning indenom Sanchez, bringe Arsenal foran 1-0. Helt fortjent.
Jeg tog mig faktisk i at sidde med følelsen ”Den kører vi hjem”. Arsenal var ovenpå, og der blev ikke givet mange chancer væk til Chelsea, der primært blev farlige over kanterne. Men det var noget William Saliba og Gabriel kunne tage sig af.
Men hvis man ikke er vågen i samtlige 90 minutter – plus det løse – så kan det gå galt. Selv når du er mest ovenpå. Og det var lige nøjagtig, hvad der skete. Pedro Neto, der var en Chelseas farligste våben i søndagens kamp, spankulerede lige forbi Kai Havertz, der ikke lignede en, som havde travlt med at følge med Chelsea-spilleren, og så befandt han (Pedro Neto, red.) sig pludselig lige foran Arsenal-forsvaret tæt på feltet. Neto trykkede af fra distancen, og den sad så yderligt, at David Raya ikke kunne nå derud. En situation Mikel Arteta heller ikke var sen til at skandalisere i medierne efter kampen.
Der var optræk til flere gode muligheder til The Gunners hen mod slutningen af kampen, men det blev ved ét mål til hver og derfor også en bitter pointdeler i en kamp, som Arsenal-fans nok vil føle, man skulle have vundet.
Herunder får du karaktererne fra søndagens kamp, og jeg kan allerede afsløre, at det koster at kigge fodbold, som det var tilfældet ved 1-1-scoringen. Men omvendt bliver magiske momenter også honoreret.
Karakterer
David Raya: 7
God kamp af Raya der særligt var god i sit sweeper-spil, hvor han læste et par bolde i dybden helt perfekt. Jeg er af den opfattelse, at han ikke kan gøre noget ved målet, selvom ”Tøffe” (Stig Tøfting, red.) i kommenteringen var lidt efter spanieren.
Ben White: 4
Han havde en duel med Pedro Neto, der var en sjov lille kamp i kampen. Portugiseren gjorde dog livet svært for White, der ligesom Jurriën Timber på den anden back havde sit bøvl med Chelseas kanter. Det gule kort White får på Neto, synes jeg til gengæld er en fejldom, hvilket gør betingelserne for resten af kampe sværere. For mig ligner det, at Neto spiller på den.
William Saliba: 10
Stærk kamp af Saliba der var fuldstændig rolig, når Arsenal spillede bolden op bagfra. Han fik også sat Cole Palmer et par gange, når Chelsea-spilleren forsøgte at presse ham. Han lavede vel kun en fejl, da han blev lidt for passiv i en duel med landsmanden Wesley Fofana, som var tæt på at score som følge af den episode.
Gabriel: 7
Solid stabil indsats af Gabriel som vanligt. Kunne også have fået 10 som Saliba, men jeg synes franskmanden var lidt mere iøjnefaldende i dag. Men det er marginalt. Han var fuldstændig rasende over opdækningen ved 1-1-målet, hvor han og forsvaret blev solgt. Jeg er helt på linje med ham.
Jurriën Timber: 4
Måske 4 er en kende hårdt, da han leverede en god afslutning på kampen. Men helhedsindtrykket er, at han ikke var lige så overbevisende, som han plejer. Han fik også sit at se til først med Noni Madueke og så efterfølgende, da Neto kom over og huserede i hans side.
Declan Rice: 7
Hvis han spillede med en brækket tå, som der blev snakket om op til kampen, så var det ikke til at se. Han var også manden bag det hurtige frispark til Kai Havertz, som førte til Arsenals underkendte mål. Godt set og god kamp af Rice.
Martin Ødegaard: 10
Fuldstændig fremragende at se ham tilbage i startopstillingen. Vi fik allerede en lille teaser torsdag aften, da han fik lidt af tillægstiden i Milano. Det var som om, at hans tilstedeværelse skabte en ro over holdet, som også afspejlede sig i, at Arsenal havde kampen forholdsvis under kontrol. Og så er der jo den magiske assist, der nærmest i sig selv er topkarakter værdigt. Men han har nogle sjuskede boldtab til slut i kampen, og det trækker lidt ned.
Thomas Partey: 7
Ghaneseren bliver bare ved med at spille solide kampe. Han er rolig og afbalanceret hver eneste gang, han har bolden. Han er blevet lidt en unsung hero fra mit synspunkt, efter der blev sat spørgsmålstegn ved ham ved sæsonens begyndelse.
Bukayo Saka: 02
Det kan godt være, at jeg er alt for hård her, men når jeg tænker tilbage på kampen mod Chelsea, så husker jeg Saka for at blive høstet af Marc Cucurella og derefter udskiftet. Groft opsummeret. Den spanske back havde derudover fuldstændig styr på Saka, og det var ikke meget, der kom fra Arsenals højre kant. Til gengæld lignede det, at han blev lidt skadet af tacklingen fra Cucurella, hvorfor udskiftningen kom naturligt. Lad os ikke håbe det var noget alvorligt, for han er jo normalt fuldstændig fantastisk.
Kai Havertz: 02
For mig er det Havertz, der står tilbage som skurken. Efter føringsmålet lignede Arsenal et hold i kontrol, og det duftede af en sejr. Men han sover fuldstændig i timen ved 1-1-målet. Det er for dårligt. Det er selvfølgelig en holdindsats, og der vel nok flere spilleres placeringer, som Arteta er utilfreds med, men det er Havertz, som er tættest på. Måske han tænker på, at han allerede har et gult kort, og derfor alligevel ikke kan tackle Neto. Et gult kort som han i øvrigt får, da han ikke gider forlade banen for at få behandling i første halvelg. Virker måske som et hårdt kort at få, men han skal jo bare gå ud.
Gabriel Martinelli: 10 (Man of The Match)
Der har været optræk til det i flere kampe nu efterhånden, og min kammerat skrev faktisk til mig inden kampen, at han troede Martinelli ville score mod Chelsea. Han var Arsenals farligste mand i dag, og havde han afsluttet lidt bedre, så kunne han måske allerede have scoret føringsmålet i første halvleg, hvor han fik et pænt tilbud inde i feltet. Men en rigtig god kamp fra den brasilianske kant der, som nævnt, scorede det Arsenals mål.
Udskiftere:
Leandro Trossard: 4
Får de sidste små 20 minutter. Han ligner lidt en mand, der mangler selvtillid efter en længere periode, hvor han ikke har fået leveret det, han sikkert gerne ville. Hvis der ikke er offside på Saliba, inden franskmanden laver det indlæg i kampens sidste aktion, så skal han lade den gå til Havertz i stedet for at forsøge selv. Tyskeren var i en bedre position.
Mikel Merino: 7
Virkelig stærkt indhop af Merino som viser, hvilken klasse midtbanespiller han er. Han er vanvittig god til at holde i bolden, og han tager ofte den rigtige beslutning.
Gabriel Jesus: N/A
Får de sidste små 10 minutter i stedet for Saka. Det er ikke sjovt at være Jesus i øjeblikket, selvom han fik lidt oprejsning mod Preston i cup-kampen.