Ingen slinger i valsen, da Arsenal lørdag eftermiddag havde gæsterne fra Sheffield United på besøg. Forinden kampen var der store forventninger til, at drengene fra Arsenal fulgte trop med rivalerne fra Nordlondon med tre point.
Af Christian Leander Simonsen
Eddie Nketiah’s fantastiske hattrick inspirerede Arsenal til en overlegen 5-0 sejr over Sheffield United, og Mikel Artetas mandskab er nu kun to point efter Premier League-førende Tottenham.
Nketiah, der førte angrebet i stedet for den skadede Gabriel Jesus, åbnede scoringen køligt på et flot oplæg fra Declan Rice i første halvleg og udnyttede snart efter pausen en fejl fra Wes Foderingham til at hamre bolden i mål med en instinktiv scoring som sit andet mål.
Den 24-årige gemte det bedste til sidst, da han fuldendte sit hattrick med et fantastisk langskudsmål i topvinklen, efter at han havde modtaget Emile Smith Rowes pasning 25 meter fra mål.
Arsenal cementerede deres forspring, da Fabio Vieira vandt og omsatte en sen straffespark, og medspilleren Takehiro Tomiyasu stak bolden i mål efter et hjørnespark i tillægstiden, men eftermiddagen tilhørte Nketiah.
David Raya: 7
Den spanske nyerhvervelse var endnu en gang foretrukket i buret fremfor Aaron Ramsdale, der måtte se til fra bænken. Dagens kamp kastede dog ikke meget af sig, hvorfor Raya havde en nem dag på kontoret. Med et par gode udspark, der sendte Martinelli i dybden var det en kamp til lige over middel.
Ben White: 7
Gled igennem spillet. Kom ikke så meget fremad på overlappet som normalt, men det var egentlig heller ikke nødvendigt. Havde et super skud på mål i anden halvleg, der med lidt held, kunne have sendt ham op på en 10’er.
William Saliba: 10
Stærk og solid præstation fra Saliba, der leverede topkvalitet som altid. Det så ud, som om han legede med Sheffield Uniteds angribere til tider.
Jakub Kiwior: 7
Også en super god præstation af vores nye stopper, der ellers har langt mellem chancerne fra start. Var med til at udfylde tomrummet efter Zinchenko, der trak mere ind i banen som en inverted back.
Oleksandr Zinchenko: 7
Spillede vel egentligt mere som midtbane, end som venstre back igen i dag, hvilket gjorde det muligt for ham at komme til en række farlige angreb i feltet.
Declan Rice: 12
Declan var endnu engang fantastisk spillede som altid. Han kontrollerer midtbanen som han skal, og vandt samtlige dueller offensivt og defensivt. Derudover lagde han også op til Nketiahs mål i første halvleg. Hvis det ikke kaster en topkarakter af sig, så ved jeg ikke hvad der gør
Emile Smith Rowe: 7
Mere end et år siden sin sidste start i Premier League. Det var en sær fornøjelse at se vores engelske akademistjerne tilbage på græs fra start. Dog var det ikke de mest imponerende takter foruden hans middelmådige assist til Eddies tredje mål.
Kai Havertz: 4
Det er ingen hemmelig, at jeg langt fra er fan af Kai Haverts, omend han selvfølgelig skal have en chance. Det har han efter min mening fået tid nok til at bevise sig ud fra, hvorfor han ikke får mere end en karakter, der afspejler en bestået indsats. Han var fin til at flytte bolden og forsøgte at lave nogle fine løb.
Bukayo Saka: 7
Saka leverede en nogenlunde usynlig indsats i dag, på trods af at bære anførebindet i Martin Ødegaards fravær. Dog lavede en assits til Nketiahs første mål efter et fint hjørnespark.
Eddie Nketiah: 12
Der er ikke så meget at sige til denne karakter. Et klokkeklart 12-tal til vores evige 2’er på angrebsposten. Sublim kamp leveret af Eddie, der virkelig formår at lave nogle farlige løb, og gøre alt rigtigt i forhold til angrebsplacering. Tre eminente mål.
Gabriel Martinelli: 10
En rigtig ildsjæl som altid. Virkede som Arsenals største trussel i første halvleg, da Sheffield United holdt tingene tætte. Uheldig ikke at score med et skud, der tvang en fin redning fra Foderingham.Udskiftere:
Leandro Trossard: 7
En så intelligent spiller. Begyndte øjeblikkeligt at skabe problemer for Sheffield United med sin kloge bevægelse og øje for en aflevering.
Takehiro Tomiyasu: 10
Et virkelig lovende indhop fra den japanske landsholdsspiller. Øgede straks spillets tempo. Næsten satte et mål op med et løb til baglinjen og scorede derefter selv, hans første mål for Arsenal.
Reiss Nelsson: 4
Gjorde ikke rigtigt det store væsen af sig.
Fabio Vieira: 10
Gjorde et rigtig godt indhop, og får samtidig tilkæmpet sig et straffespark, hvilket han selv eksekverede på.
Mohammed Elneny: N/A
Blev skiftet ind kort før slutfløjt, og nåede derfor ikke at gøre noget væsen af sig
MOTM – Eddie Nketiah
Der er endnu engang ikke så meget at sige til denne her. Ingen tvivl om, at kampens spiller var Eddie Nketiah, der efter et sublimt hattrick sikrer Arsenal en storsejr.