Det blev til en forventet sejr, da Wolves gæstede Arsenal til sæsonens første kamp. Her blev vi forkælet med en masse gode offensive takter og samarbejder.
Af Albert Meldgaard Blum
Så blev Premier League Sæsonen for 24/25 skudt i gang og sikke en dejlig måde at starte på. Arsenal-mandskabet var nemlig på pletten, da Wolves gæstede Emirates, som måtte vende tomhændet hjem til Wolverhampton. Arsenal vandt nemlig kampen 2-0, hvor Nordlondon-klubben viste gode offensive samarbejder og flotte redninger fra deres nyligt signede keeper.
Alt i alt en forventet sejr som heldigvis ikke kostede Arsenal nogle længerevarende skader, som det jo desværre var tilfældet i sidste sæsons åbningskamp.
Karakterer:
David Raya: 10
Langt om længe er den spanske europamester på papiret én af os. Arsenal købte ham nemlig fri fra Brentford for £27m, hvilket gør ham til et forhenværende lån og en nuværende signing, der har vist sig at bære frugt. For sikke nogle redninger han hiver op af lommen – også i går mod Wolves. Her refererer jeg især til redningen af hovedstødet fra Wolves Jørgen Strand Larsen. En redning som TV3 Sports kommentatorer ikke ville udelukke som værende kandidat til sæsonnens redning.
Benjamin White: 7
Den for evigt stabile Benny Blanco havde endnu en god dag på kontoret, med både gode defensive og offensive takter. Han havde sågar en par skud på dåsen, hvilket jo altid er sjovt at fra en forsvarsspiller, så længe skudende er inden for rammen.
William Saliba: 4
Viste momenter af klasse, og havde Matt Doherty i sin baglomme det meste af kampen. Han mistede dog bolden til Cunha, hvilket kunne have kostet os et clean sheet. Heldigvis skete det ikke, men at miste bolden på den måde må ikke ske igen.
Gabriel Magalhães: 7
Gabriel gav den fuld hammer som altid, og kunne med fordel matche Strand Larsen fysisk. Han var også en trussel ved Arsenals dødbolde, hvilket han forbliver at være resten af sæsonen.
Oleksandr Zinchenko: 7
Det var en rigtig god eftermiddag for ukraineren, der ellers var ude i kulden i det meste af sidste sæson. Han leverede nemlig et godt stykke arbejde i første halvleg, hvor han i anden halvleg også var ved at koste os dyrt grundet en sløv aflevering til Wolves favør. Heldigvis var udfaldet ikke værre.
Thomas Partey: 4
Thomas var en presset mand i går. Der var ikke meget der lykkedes for ham, selvom han i hærdigt forsøgte at vise sig fra sit bedste. Dog havde nogle aktioner, som var altafgørende. Her er der især tale om hans hurtige aktioner i opspillet til Arsenals anden scoring.
Martin Ødegaard: 10
Hjertet af alt hvad Arsenal gjorde offensivt. I mine noter til denne artikel står der:
”Martin Ødegaard er virkelig imponerende”. Mere behøves der ikke at sige om hans præstation.
Declan Rice: 7
Vores britiske midtstopper havde også en ganske almindelig dag på kontoret, hvor han leverede det han skulle. Der var både gode offensive og defensive takter, men hans hjørnespark kunne godt have ligget en smule bedre.
Bukayo Saka: 10 med pil ned
Vores starboy spillede en forrygende kamp, hvor han både lagde op til Harvertz basse i første halvleg, og efterfølgende selv stod for en komet af en scorring i anden. Det var også dejligt at se ham trække lidt mere ind i banen, i forhold til hvad han plejer. Dog får han en tåbelig ostemad, hvilket er derfor han får 10 med pil ned.
Kai Harvertz: 12
Han viste alt det, en 9’er skal vise. Han scorede nemlig et rigtig centre forward-mål med sit hovedstød, og viste sublim boldkontrol ved hans oplæg til Sakas scorring. En skøn start af hvad der ligner en lovende sæson for tyskeren.
Bliver han mon Arsenals topscorer for denne sæson?
Gabriel Martinelli: 4
Selvom han leverer en masse godt arbejde, halter hans slutprodukt en smule efter. Trossard må føle, at han sagtens han udkonkurrerer ham på den position.
Indskifterer:
Jurien Timber: 7
Viste virkelig kvaliteter i den sidste tredjedel af kampen. Nogle gange skulle man tro, at han var winger, og ikke forsvarsspiller. Det er rart at have tilbage igen.
Leandro Trossard: N/A
Gabriel Jesus: N/A