På et gyngende Emirates Stadium endte Arsenal med til allersidst at trække sig sejsrigt ud af et hæsblæsende opgør mod Manchester United. Angriber Eddie Nketiah leverede for alvor med to scoringer og bonger for alvor ud på karakterskalaen.
Af Otto Kruse
Arsenal mod Manchester United vil rent historisk altid være et opgør proppet med intensitet, følelser og masser af dueller. De utallige opgør mod Manchester United i 90’erne og 00’erne var indbegrebet af topfodbold, men også for kampene på sidelinjen hvor to af historiens dygtigste trænere duellerede rent taktisk – og i særdeleshed verbalt. Siden Arsene Wenger og Sir Alex Ferguson stoppede, har de to klubber været igennem diverse op- og nedture, og de gyldne dage blandt toppen af Premier Leagues bedste mandskaber har i lang tid blot været et minde om, hvad der var engang.
Der er nu kommet andre boller på suppen, og søndagens opgør var en kraftig påmindelse om netop dette. Mikel Artetas store svendestykke har transformeret klubben, og på trods af Manchester Uniteds fremgang i løbet af Erik Ten Hags tid, var de ikke i stand til at holde alle 90 minutter mod Arsenals utroligt vedholdende pres. Sejren søndag aften er endnu en påmindelse om, at Arsenal er på vej mod toppen.
Karakterer:
Ramsdale 7: Rolig på bolden som altid, og havde en stor redning på Rashfords afrettede skud. Så desværre skidt ud på 2-2 målet, og det ender derfor med et 7-tal.
White 02: Enormt ukarakteristisk indsats fra Ben White. Normalt er hans styrke den store konsistens, som han har i sit spil, men søndag aften blev han både fanget ude af position flere gange og smed bolden væk på underlige tidspunkter. Til sit forsvar spillede han overfor en af ligaens formmæssigt stærkeste spillere, og kombineret med hans gule kort, var det fornuftigt at skifte ham ud allerede i pausen.
Saliba 10: God timing i sine indgreb, og formåede sammen med Gabriel at holde Weghorst langt fra fadet. Samtidig var han også hurtig til at støtte både White og Tomiyasu når Rashford truede.
Gabriel 7: Solid præstation. Han har for alvor givet kritikkerne mundkurv på, og de fejl som han lavede i efteråret, har han fuldstændig elimineret fra sit spil.
Zinchenko 12 – MOTM: En vaskeægte hall of fame præstation, som han lagde for dagen. Dikterede sammen med Ødegaard alt, som Arsenal foretog sig. Det siger en del om hans præstation, når han bliver kampens spiller over Nketiah med to mål. Teknisk vidunder, en leder og så bliver han ved indtil det sidste. Han giver helt nye dimensioner til vores spil, når han er med. Det er svært at finde superlativer nok, når det kommer til Zinchenko.
Partey 7: Smed på ukarakteristisk vis bolden væk flere gange, hvilket blandt andet førte United’s første mål. Partey havde det svært i første halvleg, men var klart mere genkendelig i anden halvleg.
Xhaka 10: Granit Xhakas transformation de seneste tre år kunne man snildt skrive bachelorprojekt i. Den måde, som han har ændret sig både på og udenfor banen er eksemplarisk, og hans gode stime fortsatte mod Manchester United. På trods af hans manglende hurtighed, er hans løb i feltet altid garant for chanceskabelse og decideret kaos for modstanderens forsvarspillere.
Ødegaard 10: Vel nok Premier Leagues bedste spiller rent formmæssigt, og det er på trods af, at Erling Haaland scorede hattrick mod Wolves tidligere på søndagen. Om det var Scott McTominays opgave at mandsopdække ham vides ikke, men faktum er, at Ødegaard endnu en gang skilte modstanderen fra hinanden med en utrolig præcision. Martin Ødegaard havde ligesom resten af Arsenal-mandskabet det lidt svært i første halvleg, men var i anden halvleg head and shoulders above the rest.
Saka 10: Sikke et mål, sikke en kamp og sikke et talent. Utrolig veloplagt, og så stoppede han aldrig med at udfordre sin direkte modstander. På trods af Luke Shaws åbenlyse kvaliteter, så var der dømt legestue fra Bukayo Sakas sidde af. Mine tanker går til netop Luke Shaw, som formentligt er temmelig træt efter 90 minutter med Saka i manegen.
Martinelli 02: Eneste skuffelse rent offensivt. Havde store problemer med at komme forbi Wan-Bissaka og blive farlig. Det lugtede lidt af en generel træthed, hvilket ovenpå et tætpakket kampprogram og et overstået VM vel egentligt er fair nok.
Nketiah 12: Ikke siden Rocky-filmene har en underdog sejret så stort. Eddie Nketiah har lagt øre til det meste, alt fra kritik af hans præstationer på banen til skepsis vedrørende hans overtagelse af trøjenummer 14. Da Gabriel Jesus blev skadet under VM, frygtede mange hans fravær, men Nketiah har for alvor givet Jesus kamp til stregen når det kommer til førstevalget som angriber. Uheldigt, at han ikke bliver kåret til kampens spiller, eftersom to mål normalt set burde være nok, men en vis ukrainsk tekniker snuppede den lige akkurat.
Udskiftere:
Tomiyasu: 10: Takehiro Tomiyasu kom ind i pausen i stedet for White, og præsterede en vaskeægte Tomiyasu-klassiker: Han gjorde det, der skulle gøres. Og så endda i overbevisende stil. Defensivt solid, offensivt pålidelig.
Trossard N/A: Fik debut otte minutter før tid og berettiger sig lige akkurat ikke til en karakter. Ikke desto mindre viste han yderst lovende takter, og hans finurlige fodarbejde lovede rigtig godt.
Rob Holding: Erstattede Kaptajn Ødegaard i det 90. minut, og er derfor uden for bedømmelse. (Men hårpragten vokser for hver kamp).
Med sejren over Manchester United har Arsenal fortsat fem point ned til Manchester City på andenpladsen, og det er endda med en kamp i hånden. Derudover har vi nu nået midtvejspunket for sæsonen, og 50 point i 19 kampe må anses som decideret mirakuløst.
Næste kamp for Arsenal er fredag d. 27 ude mod Manchester City i FA-cuppen, herefter efterfulgt af en tur til Merseyside mod kriseramte Everton lørdag d. 4 februar.