KARAKTERER: ARSENAL – ASTON VILLA

Arsenal er fortsat ubesejret i Premier League efter endnu en overbevisende præstation onsdag aften hjemme mod Aston Villa. Gæsterne udlignede med til 1-1 med et kvarter igen efter en tvivlsom VAR-kendelse, men blot to minutter senere slog Gabriel Martinelli til med sejrsmålet til 2-1.

Af Troels Thøgersen

Kort om kampen

Arsenal kom ud som lyn og torden til første halvleg og burde reelt set have lukket kampen i løbet af de første 25 minutter. Bukayo Saka brændte på frit mål, og den tidligere Arsenal-keeper,Emiliano Martinez, måtte gentagende gange diske op med store redninger for at holde Aston Villa inde i kampen. Efter en halvtimes spil brød Arsenal endelig igennem, da Gabriel Jesus sendte en ripost i mål. Herfra lignede det en sikker sejr, men i det 74’ minut blev Arsenal pludselig dukket efter et kontroversielt mål, da Douglas Luiz’ fik en scoring direkte på hjørnespark godkendt, på trods af at tv-billederne viste, at Aaron Ramsdale blev holdt obstrueret inde på stregen. Arsenal svarede dog tilbage med det samme, da Martinelli to minutter senere sendte en afslutning forbi Martinez efter glimrende forarbejde fra Saka.

Karakterer

Aaron Ramsdale: 7

Arsenal-keeperen blev aldrig rigtig testet af en tam Aston Villa-offensiv. Jeg vil ikke klandre ham for målet, da der i mine øjne blev begået et tydeligt frispark imod ham.

Ben White: 10

Man bemærker slet ikke, at White spiller en relativ uvant position på højre back. Englænderen er rolig på bolden og disciplineret i defensiven. I opspillet gled han igen ned i midterforsvaret, hvilket bidrog til, at Kieran Tierney kunne gå længere frem og skabe plads på midtbanen i den anden side.

Gabriel Magalhães: 10

Bundsolid præstation af den brasilianske klippe. Stærk i duellerne og dominerende luftspillet. Gabriel udviste desuden en ro på bolden, som var dejlig at se ovenpå et par usikre momenter i weekendens kamp mod Fulham.

William Saliba: 10

Det skulle ikke undre mig, hvis Saliba spiller til 10 eller derover for resten af sæsonen. Det franske stortalent er utrolig kalkuleret og selvsikker i alt, hvad han foretager sig. Det galt også torsdag aften, hvor han holdt godt styr på en ellers velspillende Ollie Watkins.

Kieran Tierney: 7

Tierney leverede en betydeligt bedre præstation, end han gjorde i søndags mod Fulham. Skotten blev endnu en gang bedt om at assistere opspillet på den centrale midtbane i Zinchenko-rollen, og det gjorde han udmærket, selvom det ganske vist er tydeligt, at han har brug for flere kampe for at blive komfortabel med opgaverne.

Albert Sambi Lokonga: 7

Alle øjne var rettet mod Lokonga, som var blevet kaldt ind for at afløse skadede Mohamed Elneny på Arsenals defensive midtbane. Den unge belgier skulle bruge lidt tid til at finde sig til rette i maskinrummet, men leverede derfra en solid indsats med mange gode afleveringer. Det var rart at se Lokonga gøre sig til på 6’er-positionen ovenpå et par usikre præstationer hen imod slutningen af sidste sæson.

Granit Xhaka: 10

Mange løftede på øjenbrynet, da Arsene Wenger i 2016 udtalte, at han så Xhaka som en felt-til-felt-midtbanespiller. Nu, seks år senere, må vi konkludere, at professoren havde ret. Mod Aston Villa viste han endnu en gang prøver på sit store løbepensum, ligesom han var en stor støtte for Lokonga opspillet.

Martin Ødegaard: 7

Der var flere fejlpasninger fra Ødegaards side, end tilfældet har været i de seneste to kampe mod Bournemouth og Fulham. Arsenal-kaptajnen var dog stadig en vigtig katalysator for Arsenals offensive spil. I første halvleg var han en feberredning fra at score sit fjerde sæsonmål.

Bukayo Saka: 10

Han brændte en mega-chance i første halvleg, og det er nu 10 kampe siden, at Saka sidst har nettet i Premier League. Han spillede immervæk en stor kamp og leverede en pragt-assist, da der var allermest brug for det mod sluningen af kampen. En anden VAR-dommer havde givetvis givet ham et straffespark, da Tyrone Mings i første halvleg løftede ham op i luften som wrestlede ham omkuld.

Gabriel Martinelli: 12

Martinelli bliver bare bedre og bedre. Mod Aston Villa var han med afstand banens bedste. Han scorede det afgørende mål i det 76’ minut og havde nær scoret sæsonens bedste mål med en suveræn flugter, som Martinez måtte hente helt oppe i højre målhjørne.

Gabriel Jesus: 10

Det er svært at komme på flere superlativer om Arsenals nye superstjerne. Han er hele tiden en trussel med hans aggressive løb, og torsdag aften befandt han sig igen det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Takehiro Tomiyasu: 7

Japaneren blev skiftet ind for Ben White med en halv time tilbage af opgøret. Han var ganske sikker i alt, hvad han foretog sig.

Emile Smith-Rowe: N/A

Fik 10 minutter på banen og gjorde ikke det store væsen af sig.

Eddie Nketiah: N/A

Nketiah blev skiftet ind i det 88’ minut, men nåede alligevel at få sat sit aftryk på kampen med et par flotte offensive kontraløb. Den unge angriber ser selvsikker ud og starter med statsgaranti på torsdag mod FC Zürich.

Rob Holding: N/A

Han blev skiftet ind samtidigt med Nketiah, men var ikke at være involveret i noget nævneværdigt.

Mikel Arteta: 10

Fem sejre i fem kampe for Arteta. Holdet virkede sultent, og Aston Villa kunne slet ikke matche den intensitet, som Artetas mandskab kom med. Holdenes xG – 2.96 og 0.36 – vidner om, at Arsenal burde have vundet langt større, men Arteta fortjener ros for endnu en gang at komme tilbage i slutminutterne.

Indkøbskurv