FRA GUN ACTION: Selv i en tid med stor Corona-usikkerhed kan man regne med en sikker sidste skanse. Det fik den tidligere målmand og Arsenal-legende Jens Lehmann bevist, da han som årets særlige gæst til 2021-udgaven af Arsenal Denmarks generalforsamling fik fortalt et væld af spændende historier fra sin med The Invincibles, Arsene Wenger og andre store personligheder.
For en mand med base i både London, München og Ibiza lå Odense ikke så godt i munden på den 52-årige tysker Jens Lehmann. Tyskerens mange Arsenal-historier gled dog let og elegant ud over de mange rækker med danske Arsenal Denmark-medlemmer, som sad forstenede tilbage og lyttede til tyskerens erindringer. Omringet af flotte Arsenal-trøjer fra de sidste mange sæsoner er man altid på hjemmebane som Arsenal-legende. Og selvom mange af fansene af denne grund sikkert allerede forud for dagen var godt bekendt med den ranglede tysker, fik formand Thomas Ballegaard alligevel vredet et par vittige anekdoter ud af Lehmann, som de fleste nok ikke tidligere havde fået med.
Britiske råb og spark gav glæde
På trods af at Lehmann nok næppe behøvede en introduktion hos de fleste Arsenal-fans, startede Lehmann alligevel ydmygt at fortælle om, hvad han var for en størrelse, og hvordan han endte i den røde del af Nordlondon. Efter flere år i tysk fodbold og en kort afstikker til AC Milan, blev Lehmann hentet til Arsenal efter at være blevet udpeget som arvtager til det mangeårige førstevalg i Arsenal-buret David Seaman.
Lehmannn var det eneste indkøb Arsene Wenger foretog sig i sommeren 2003. Et røverkøb, har tidligere viceformand David Dein senere kaldt Lehmann-købet. Wenger havde udset tyskeren til at have evnerne og den rette karakter til at kunne passe ind i et Arsenal-hold, der var sultne efter at vinde Premier League efter at have været snublende tæt på sæsonen inden.
Og Wenger fik, hvad han havde ønsket. I England markerede tyskeren sig hurtigt i Arsenal-truppen ved at være en stærk karakter, der ikke var bange for at sende et par mindre pæne ord med på vejen til både breddespillerne og de store stjerner. Jens elskede dog det konkurrenceprægede miljø og ikke mindst de toneangivende kampe, han fik lov til at deltage i, navnligt mod ærkerivalerne Manchester United. Der var da også fuld blus på kedlerne, da de to titelrivaler i starten af 2003/2004-sæsonen udkæmpede et vældigt ophidset 0-0-opgør på Old Trafford.
”Mine venner ringede til mig efter kampen for at høre, hvad det var for et spektakel jeg havde deltaget i. Jeg fortalte dem, at det havde været en fantastisk kamp. Spillerne fornærmer hinanden og dommerne, flyvende tacklinger fra højre og venstre, alle får karantæne. Det var virkelig kampen, hvor jeg fandt ud af, at fodbold blev spillet anderledes i England sammenlignet med, hvor jeg tidligere havde spillet.”
Midt i virvaret kunne Lehmann kunne ikke lade være med at rive sig med af stemningen og fik derfor også på sin egen diskrete måde sat benzin til det bål
”Jeg var den sidste person til at komme ind i tunnelen, hvor jeg så Wenger og Alex Ferguson diskutere med hinanden. Jeg sprøjtede vand på dem med min drikkedunk og så begyndte de ellers at skubbe til hinanden”, husker Lehmann.
Arsene knows
Lehmann og resten af Arsenal-holdet skulle som bekendt vise sig at trække det længste strå, da Premier League-trofæet endte i Arsenal-spillernes favn i maj måned 2004. Oppe fra scenen i Odense kan Lehmann ikke lade være med at tale højt nok om sine tidligere holdkammerater, som han beskriver sig som ”krigere”.
”Folk som Lauren, Kolo Toure, Patrick Vieira, Sol Campbell. Det er folk, som du vil kunne gå i krig sammen med.”
Overraskende så han sig selv mere som en entertainer på Arsenal-holdet.
“Jeg var en skuespiller nede i målet. Jeg kunne gøre alt. Jeg kunne få tid til at forsvinde. Jeg var så god til tidsudtrækning.”
Det er dog ikke til at tage fejl afat som produkt af den tyske fodboldskole, sætter Jens pris på flid, ydmyghed og fightervilje, han så i blandt Lauren og Vieira. Elementer, som den tidligere målmand mener, mangler blandt mange af nutidens spirende fodboldgenerationer.
”Teenagere er i dag alt for forkælede. Det er alt for pænt og dejligt i akademierne. De sidder lige ved siden af førsteholdet i omklædningsrummene og tjener allerede som 16-17-årige styrtende med penge.”
Af samme grund ønsker han hverken at blive ungdoms – eller målmandstræner. Han ønsker ikke at ende med en kunstig hofte eller knæ, som han ser hos mange andre målmandstrænere. Lige nu har han derfor nok fodbold i at spille en let omgang søndagsbold i ny og næ, når han er hjemme i München. Lehmann er dog ikke afvisende over for en dag at skulle begive sig ud som træner. Dog vil han kun, hvis det bliver inde omkring førsteholdet af en klub, ligesom da han var assistent for Arsene Wenger i franskmanden sidste sæson i Arsenal – 2017/2018.
”Folk undervurderer, hvor svært det er, at have sportsligt succes på højeste plan, mens du som klub er presset på finanserne. Arsene Wenger formåede at opnå Champions League-fodbold i mens klubben skiftede over til Emirates Stadium.”
Kamp nr. 200 som 41-årig
Lehmann har generelt ikke andet end gode ting at sige om Le Professur, selvom han naturligvis ikke var tilfreds med Wenger, når han havde fravalgt tyskeren til sine holdopstillinger. Efter at være trådt ind i sin fodboldpension har Lehmann generelt bedre kunne sætte pris på og forstå, hvor stor en træner Arsene Wenger var.
”Wenger var ham, der definerede moderne fodbold. Da Wenger kom til, var det Barca, der kiggede mod Arsenal, ikke omvendt.”
Derfor skulle der heller ikke mere end et enkelt opkald til før en 41-årig Lehmann valgte at springe til for at hjælpe et skadesplaget Arsenal-hold i 2011. Lehmann havde egentlig lagt målmandshandskerne på hylden året forinden, men kunne se en gulerod i at kunne få lov til potentielt at spille sin kamp nr. 200 i Arsenal-trøjen. Planen var dog, at Lehmann egentlig bare skulle være en del af kulissen, ikke engang stå klar til at træde ud af den. Omstændighederne gjorde dog sit indtog en søndag eftermiddag i Blackpool.
”Manuel Almunia råbte ind til sidelinjen, at han havde problemer. Mit knæ, mit knæ, skreg Manu. Vi fortalte ham, at han skulle prøve at fortsætte et minut mere. Han kunne ikke fortsætte Pludselig stod jeg derfor igen i Premier League efter ikke at have spillet fodbold i 7 måneder. Jeg var meget, meget nervøs. Af Wenger fik jeg dog bare at vide, at jeg skulle spille som ’normalt’. Det endte jo så med at gå meget godt, og jeg fik min kamp nr. 200 for Arsenal.”
Mad-Jens blev til Nice-Jens
Tyskerens optræden i Blackpool var for mange britiske fodboldfans symptomatisk for den karakter, Jens besad. Skør, mente mange. ’Mad Jens’ var et ganske hyppigt benyttet øgenavn om den tyske målmand, også blandt fodboldkendere og fjernsynseksperter som Arsenals tidligere mangeårige målmand Bob Wilson. Lehmann gjorde dog med en ganske simpel handling bod på sit image hos Wilson.
”Bob Wilson gik altid ud i kampoptakter og fjernsynsprogrammer og var kritisk over for mig. Mad Jens, Mad Jens. For en del år siden blev jeg så inviteret til middag hjemme hos ham, hvor jeg donerede 1000 pund til hans velgørenhedsfond. Siden da har han ikke sagt et kritisk ord om mig på tv, så nu må han synes, at jeg er flink fyr.”
Ligesom Wilson er Jens glad for at tilbringe tid med Arsenal-bekendtskaber selv efter de mere end ti år siden sin sidste optræden for The Gunners. Et par uger forinden generalforsamlingen havde han mødtes med Robert Pires på Ibiza for at spille paddle tennis, og dagen efter generalforsamlingen skulle han til London for at se North London Derby med nogen andre af sine tidligere holdkammerater. Inden Lehmann dog stak videre for at nå ud til flyterminalerne, kunne tyskeren ikke lade være med også at nævne en anekdote om hans gode ven, Ray Parlour. Jens havde i sin forglemmelse først ikke medregnet Parlour som Invincible, men kunne ved nærmere eftertanke godt huske Parlour og en særlig eftermiddag på massagebriksen.
”Under en massagebehandling blev Ray Parlour i den grad taget med bukserne nede. Ray var under hans massage i gang med et spil online poker, da hans kone ringer til ham. Konen spørger Ray, hvad han laver, hvortil han svarer, at han er i gang med at se tv. Hvad Ray ikke vidste var, at konen deltog i selvsamme spil poker og kunne genkende Rays tilstedeværelse ud fra hans øgenavn i spillet. Så fik han i den grad en verbal ørefigen fra fruen.”
Således havde den tyske shotstopper efter flere underholdende anekdoter ikke mere at skyde af med. Der var så lige de hundrede par autografer og selfies der skulle i kassen efter endt snak. Det tog tyskeren dog med stor ro og oprejst pande. Lige præcis sådan som Arsenal-fansene først lærte ham at kende.