15 sejre, to uafgjorte og et nederlag. En førsteplads med et otte points forspring efter 18 kampe, og et efterår, hvor man uden tvivl har været det bedst spillende hold i rækken. Vi kommer ikke uden om det. Arsenal er lige nu favoritter til Premier League titlen, så hvorfor tør vi ikke sige det højt?
Af Tobias Halskov
Alt snakken om Arsenals overraskende titelkandidatur i denne sæson har stille og roligt skabt et tabu for os Arsenal-fans. Et tabu skabt af det faktum, at vi i skrivende stund er favorit til at vinde mesterskabet. Måske endda klare favoritter? Vi tør dårligt snakke om det og har svært ved at anerkende det. Hvorfor?
Mange års dårligdom, håbløshed og middelmådighed er nu vendt til kvalitet, håb og topfodbold. Lidt under tre år tog det Arteta at vende den synkende skude Arsenal var tilbage i 2019 til de titelaspiranter, man er blevet til i dag. Den positive udvikling har dog haft sine udsving, og vi Arsenal-fans har skulle sluge nogle nederlag undervejs på Artetas rejse. Hvem husker ikke sidste sæsons nedtur på St. James Park eller den håbløse start på forrige sæson? De mange smertelige nederlag og mange år udenfor mesterskabskampen er jo nok en del af svaret og har måske fået os Arsenal-fans til at passe ekstra godt os på os selv.
Seriøse titelkandidater siden hvornår?
Det er nok de færreste, der havde forventet Arsenals udvikling fra bund til top at gå så hurtigt. Og det er helt sikkert noget af det, som spiller ind hos os Arsenal-fans, når vi ikke vil anerkende eller tør tro på, at vi lige nu er åbenlyse favoritter til titlen. Dertil skal man huske de mange år under Wenger, hvor man ligeledes ikke sådan for alvor var en seriøs titelbejler, og her skal vi nok helt tilbage til 07/08 sæsonen for at finde et Arsenal-hold, som ligeledes var en seriøs titelkandidat. Nogle vil måske argumentere for, at man også var en seriøs kandidat i 15/16, men med kun 71 point efter 38 kampe, så er det svært at påstå, også selvom man blev nummer to.
07/08-sæsonen er en af de sæsoner, jeg husker bedst fra 00’erne. For efter en misset Champions League titel, gentagende fjerde pladser og salget af klubbens største spiller nogensinde i Thierry Henry, var Arsenal igen med, hvor det var rigtig sjovt, med et sprudlende ungt hold anført af Cesc Fabregas, anfører William Gallas samt kroat-brasilianeren Eduardo da Silva, som var sæsonens helt store åbenbaring. Det var en sæson, hvor Arsenal lå og kæmpede med Manchester United og Chelsea om pole position, men hvor Arsenal i februar, så småt var ved at slå et lille hul til sine rivaler.
Forud for mødet mod Birmingham City på St. Andrews i runde 27 førte Arsenal med fem point ned til Manchester United. Holdet var sprudlende og en klar titelkandidat. Et Arsenal-hold, der var gode nok til at blive mestre. Men sådan skulle det ikke gå. For dem som kan huske så langt tilbage, har jo nok regnet ud, at den omtalte Birmingham-kamp var, hvor Eduardo da Silva nær fik amputeret benet efter en skræktackling af Matthew Taylor efter blot 3. minutters spil. Et rystende Arsenal-hold fik på trods af overtallet, kun et enkelt point med hjem til London, og i de efterfølgende fire kampe fik holdet kun tre point. Så var man pludselig blevet overhalet af både Manchester United og Chelsea.
Den Birmingham-kamp sidder fast på nethinden hos rigtig mange Arsenal-fans. Måske er den med til at mange af os ikke rigtig tør at tro på det endnu?
Vi er jo ikke bare hvilken som helst klub
Nok er det lang tid siden det har været så sjovt at være Arsenal-fan. Nok er det lang tid siden vi har spillet med om titlen, men er det ikke ved at være tid til, at vi kravler ud af forestillingen om at vi altid fejler? Vi har 47 point i 18 kampe. Vi har et forspring på otte point. Vi spiller sprudlende fodbold og vi har flere gange i den her sæson haft de mytiske mesterskabsmarginaler, som ofte tilfalder det hold, som til sidst på sæsonen kan løfte trofæet. Og alligevel får man indtrykket af, at dem som tror mindst på, at Arsenal kan vinde mesterskabet i år er Arsenals egne fans.
Man skal nemlig ikke lede længe efter Arsenal-fans på sociale medier, som har travlt med at skyde favoritværdigheden ned med halvgarderende argumenter. I Viaplays seneste udgave af PL Parlamentet var Arsenal Denmarks egen formand, Thomas Ballegaard, heller ikke bleg for at skubbe favoritværdigheden fra sig med argumentet om, at håbet er der, men at en seriøs tro ikke har indfundet sig endnu.
Jeg forstår udmærket argumentationen. Jeg har selv tyet til den mange gange før i denne sæson, men nu er jeg også ved at være der, at den ikke går længere. Nok er det overraskende, at Arsenal er med i titelkampen, men jo ikke så overraskende, som havde det været Leicester eller West Ham. Og med tanke på Arsenals historie og meritter, og hvordan vi Arsenal-fans normalt ikke er kede af at tale om, hvor stor en klub vi er, skal vi så ikke også være i stand til at tage favoritværdigheden på os?
Klare, men skrøbelige favoritter
”Momentum is the most fragile flower on the planet”. Citatet er fra Jurgens Klopp mund, og selvom man ind i mellem ryster på hovedet af tyskerens udtalelser, så er der sjældent sagt noget mere præcist end det om fodboldspillets uransagelige veje. Det er nemlig værd at huske, og jo sikkert også det vores formand, Thomas Ballegaard har i baghovedet, når han henviser til dette Arsenal-holds manglende erfaring, og hvordan skader og karantæner måske kan vælte det for os.
Vi har kunne overkomme Gabriels Jesus’ skade, fordi vi havde en kompetent afløser i Eddie Nketiah i truppen. Det ser straks værre ud, hvis f.eks. Bukayo Saka eller vores stille omdrejningspunkt Thomas Partey skulle undværes over en længere periode. Det ville i større grad kunne mærkes, fordi man ikke har en kompetent afløser i truppen. Det ved klubben godt, og selvfølgelig også derfor man agter at forbedre truppen i januar-vinduet.
Meget kan hurtigt ændre sig til det dårlige i fodbold, som vi lærte i forrige sæson eller tilbage i 07/08, men vi kan ikke blive ved at forvente pludselig dårligdom. Vi kan ikke blive ved med at overbeskytte os selv. Det er nu vi skal rejse os igen.
Med det kontinuerligt høje topniveau vi har set indtil videre, resultaterne og med troværdige rygter om fornyet kvalitet til truppen i januar-vinduet, så tør jeg godt sige det højt.
Arsenal er lige nu favoritter til at vinde Premier League.
