8. februar 2022

HVOR STÅR SPILLERNE EFTER AFCON?

De afrikanske mesterskaber at slut. Endnu engang leverede afrikanerne underholdning på højt niveau, selvom spillet på banen ikke var i nærheden. Fire spillere er vendt tilbage til Arsenal, men hvor står de nu i forhold til, da de tog afsted?

Af Søren Førby

AFRIKA: De fire afrikanske Arsenal-spillere, der har brugt det meste af januar på at spille om det afrikanske mesterskab i Cameroun, er nu vendt hjem til London. Mesterskaberne kom på et opportunt tidspunkt for flere af spillerne, der havde lange udsigter til fast spilletid i Premier League. Gode præstationer i Cameroun kunne sende signaler til Mikel Arteta om, at de fortsat bør være i betragtning som en af de startende elleve. 

Mohammed Elneny vandt sølv med Egypten, mens ivorianske Nicolas Pepe har bidraget positivt til sit landshold, selvom elefanterne fra Elfenbenskysten måtte sande et tidligt exit. Thomas Partey og Ghana blev smidt ud af kontinentet på røv og albuer, da de endte på sidstepladsen i deres gruppe efter et smerteligt nederlag til østaten Comoros. Til sidst har vi akademispilleren Omar Rekik, der har været på opgave for Tunesien. 

Foruden afrikanske mesterskaber har januar også budt på et transfervindue. Det kan man nemt glemme som arsenalfan, da den store pung slet ikke har været fremme. Dog må flere af de afrikanske spillere øjne en mulighed. Der er blevet luget ud i rotationsspillerne, og det frigiver flere spilleminutter, når Artetas favoritter skal have en pause.

De afrikanske kanoner havde altså mere at spille for end blot pokalen. Ville de brillere under den afrikanske sol, kunne det kaste flere minutter af sig i Premier League. Men hvordan står de nu i hierarkiet, i forhold til før de tog til Afrika? 

Mohamed Elneny, Egypten

Mohamed Elneny har aldrig været fast mand i Arsenal, men alligevel er han en spiller, som Arteta må elske at have i folden. Han er ikke manden, der brokker sig over for lidt spilletid, og når han endelig får chancen, så har han hjerte og sjæl med ind på banen. 

Han fik lov at brænde banen af for Egypten ved dette mesterskab. Det blev til mere eller mindre fuldtid i samtlige af de syv kampe inklusiv tre kampe på 120 minutter. Han havde ikke efterladt hverken hjerte eller sjæl i London. I samtlige kampe har han i sin vante stil kæmpet for hver en bold og for alt i verden prøvede at forhindre, at hans forsvarsspillere skulle komme på arbejde. 

Hvis vi ikke medregner scoringer ved straffesparkskonkurrencerne, lukkede Egypten blot to mål ind i de syv kampe – et af dem vel at mærke fra 7-meterpletten.

Meritterne i Cameroun taler for, at Elneny kan være godt tilfreds, når han igen stempler ind på London Colney. I januar røg hans midtbanekonkurrent Ainsley Maitland-Niles til Roma, og det betyder, at Elneny i foråret skal kæmpe mod Sambi Lakonga om at blive reserve for Xhaka og Partey, der er Artetas oplagte favortitter til den bagerste del af midtbanen. 

Mens Elneny har bevogtet sit egyptiske forsvar, har Sambi spillet fuld tid i Arsenals fire kampe – med svingende kvalitet. Den 22-årige belgier har åbenlyse kvaliteter på bolden. I sidste sæson for Anderlecht var han den spiller i ligaen med næstflest afleveringer pr. 90 minutter. Vi har også set glimt i denne sæson, at den progressive aflevering ligger naturligt til ham. 

Lakongas defensive begrænsninger blev dog tydelige i kampene mod Liverpool, hvor han spillede som decideret 6’er. Hans fysiske tilstedeværelse er for lille til, at han er en holdbar løsning som defensiv midtbanespiller. Og det er Elnenys vej til spilletid. 

Bliver Xhaka skadet eller bliver han ramt af karantænedage (meget sandsynligt) og står vi over for en af The Big Six, så har Elneny vist, at Arteta kan regne med ham som et defensivt anker. Den opfattelse har præstationerne ved de afrikanske mesterskaber styrket. 

Med en sølvmedalje om halsen og en konkurrent mindre til midtbanen er Elneny i løbet af januar kommet tættere på spilletid, selvom han stadig er langt fra den idéelle startopstilling. 

Foto: Arsenal.com

Nicolas Pepe, Elfenbenskysten

Nicolas Pepe trængte virkelig til en succesoplevelse, da han tog til de afrikanske mesterskaber. Unge kræfter i form af Saka, Martinelli og Smith-Rowe brillerede i slutningen 2021 og efterlod oftere Pepe på bænken end på banen. I løbet af efteråret er han mere eller mindre degraderet til at være en cupspiller. Han må have set disse mesterskaber som en ny begyndelse, hvor han kunne vise sine kvaliteter frem. På en billigere baggrund bevares, men ikke desto mindre kunne han tanke selvtillid, så han igen kan få lov at drive gæk med forsvarsløse højrebacker i Premier League. 

Desværre blev De Afrikanske Mesterskaber en lunken omgang for Nicolas Pepe. Elfenbenskysten blev slået ud første kamp efter gruppespillet, da de trak det korteste strå i straffesparkskonkurrencen mod Egypten. Dermed blev det blot til fire kampe for Elefanterne i denne omgang, hvor tre af dem var fra start. 

I de tre kampe viste Pepe dog sin kvaliteter. Det blev til to mål og en assist og havde ivorianeren fortsat den stime hele vejen til en eventuel finale, var der ingen tvivl om, at Nicolas Pepe var kommet højere op i hierarkiet, når han kom tilbage til London. Men med et tidligt exit og stadig svingende præstationer i kampene, er Pepe stadig et mystisk kapitel. 

Men Pepe kommer til at spille en rolle for Arsenal i foråret. De unge kometer har set trætte ud i januar efter en jul, hvor alle øjne har været rettet mod dem, hvis Arsenal skulle præstere. De lysende talenter kommer til at blegne, hvis ikke de får tid til at udvikle sig. Pepe kommer til at få chancen som aflastning for Saka og Martinelli, og så er det op til ham at gribe minutterne. Kan han tage sin målratio med hjem fra Afrika, så bliver det spændende at følge kampen om kanterne.

Omar Rekik, Tunesien

Det blev ikke til mange minutter på græstæppet for tunesiske  Omar Rekik, der til dagligt spiller midterforsvar for Arsenal U23. Han optrådte blot 10 minutter fordelt på to kampe og gjorde ikke meget væsen af sig. Han var på bænken i skandalekampen mellem Tunesien og Mali, hvor dommeren først fløjtede kampen af efter 85 minutter med stillingen 1-0 til Mali. Efter protester fra den tunesiske bænk blev kampen genoptaget, for igen at blive fløjtet af, da der stod 89 minutter på kampuret. 

Ser du godt efter, kan du spotte Rekik på Tunesiens bænk under protesterne, og det er nok desværre, det tætteste, han kom på rampelyset i denne omgang. 

Rekik er øjensynligt nummer fire i køen, når nationaltræner Mondher Kbaier skal vælge sine centrale forsvarsspillere. Det er ikke optimalt, at Rekik ikke kan overbevise træneren om, at han spille i stedet for blandt andre 31-årige Bilil Ifa, der normalt spiller i den hjemlige tunesiske række, men i år er skiftet til den saudi arabiske liga. 

Rekiks ambitioner om førsteholdsfodbold må være spiret, når han har fulgt med i Arsenals transfervindue. I januar er der sagt farvel til Calum Chambers og på gensyn til Pablo Mari. Det har efterladt et hul til en reserve i midterforsvaret, som Rekik kunne byde på. Gabriel og White er de to startende, mens Holding på bænken er klar til at tage over, skulle det blive nødvendigt. Skulle en af de tre gå i stykker, få karantæne eller andet, der gør dem ukampdygtige, mangler vi. Skal vi satse på Xhaka eller Elneny som reserve til midterforsvaret, eller er Rekik klar til at trække førsteholdstrøjen over hovedet? Det står desværre stadig uklart efter AFCON.

Foto: Arsenal.com

Thomas Partey, Ghana

Thomas Partey og Ghana var en af de helt store skuffelser i denne udgave af AFCON. I en gruppe med Gabon, Marokko og Comoros endte ghaneserne på sidstepladsen med kun et point. Et lille lys i mørket er, at Partey leverede to assist i de tre kampe. 

Efter de to første kampe var vejen lagt for ghaneserne, der blot skulle slå en flok amatører og semiproffer fra østaten Comoros i sidste gruppekamp. Højst overraskende var det ikke muligt for Ghana, der skuffende måtte forlade turneringen med et 3-2-nederlag at gå hjem på.

Et næsten pinligt exit for vestafrikanerne, der udover Partey rummer flere spillere fra store europæiske ligaer. 

Vi fans begræd dog ikke skuffelsen med for mange tårer, da det tidlige exit betød, at Partey var kampdygtig til den anden semifinalen mod Liverpool i EFL Cuppen, hvor midtbanen var tyndt bemandet. Ghaneseren gjorde entre efter 76 minutter. Får sit første gule kort efter 87 min., og tre minutter senere får han den røde badebillet. Ikke den bedste start på 2022, Partey har fået. 

På trods af en sløj slutrunde og en hjerneblødning må det stadig antages, at Partey er favoritten til at spille som 8’er i foråret. Han har i denne sæson været med til at stabilisere midtbanen samtidig med at bidrage positivt i omstillingssituationerne. 

Med Parteys fravær har Sambi Lakonga fået muligheden for at vise sig frem på den store scene. Den chance har han dog ikke formået at gribe. Han har ikke været decideret dårlig og skal man være fair, har niveauet på hele holdet overordnet faldet i forhold til december. Men der er stadig et stykke vej for den unge belgier, inden han for alvor kan slå Partey af. 

Jeg kan ikke se andet end, at når Parteys karantæne er overstået, så er han igen at finde i startelleveren, selvom han ikke har haft en god start på året.

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}