HVEM ER ARSENALS BEDSTE FRISPARKSSKYTTE?

Med Willian har Arsenal ikke alene hentet en masse rutine og finesse til de offensive pladser, men også en spiller, der kan finde ud af at tage et direkte frispark. Det er han dog langt fra den eneste, der er i stand til i Arsenals trup. Men slår Willian dem alle, og hvem har hamret flest frispark i kassen over de seneste par sæsoner?

En af de smukkeste former for mål er utvivlsomt . Flere specialister har gjort det til sit kendetegn at hamre den stillestående bold i kassen uden for modstanderens felt og i samme ombæring få det til at se ud som om, man tog et straffespark. I Arsenal gemmer der sig på nuværende tidspunkt også en god gruppe af spillere, som har et ganske udmærket frispark i sig, og med nyindkøbet Willian er der ikke blevet mindre rift om at tage sig af rollen som Arsenals foretrukne frisparksskytte.

For Willian er en sand mester af frisparket. I Chelseas horrible 15/16-sæson lyste brasilianeren op med sine mange frisparksmål. Helt præcist scorede Willian hele seks mål på direkte frispark (fire i Champions League, to i Premier League), hvilket må siges at være en fantastisk bedrift. For at sætte hans seks mål i perspektiv holder David Beckham rekorden for flest frisparksmål nogensinde i Premier League med 15 mål i løbet 11 sæsoner, hvilket giver ham et gennemsnit på 1,25 frisparksmål per sæson. I hele sin Chelsea-karriere kom Willian op på 12 scoringer via direkte frispark, hvor det sidste var i 3-2-nederlaget til West Ham den 1. juli 2020. Willian har typisk taget sig af frispark placeret enten centralt eller i venstre side, hvor han kan sende sit kraftfulde spark afsted og samtidig give bolden et skru med indersiden af hans fodboldstøvle. Karakteristisk for hans frisparksmål er ligeledes, at han typisk ikke tager sig af de frispark lige omkring buen af modstanderens felt, men gerne med en længde på de 20-25 meter eller mere.

Brasiliansk duel fra distancen

Willian ser derfor ud til at skulle kæmpe med om at tage frispark fra distancen sammen med sin brasilianske landsmand David Luiz, der også har været en frisparkkandidat fra lignende positioner i den foregående sæson. David Luiz blev specielt i 2012/2013-sæsonen i Chelsea kendt for sin specielle sparketeknik og mod til at sparke fra lange distancer. I løbet af den sæson, hvor brasilianeren med det store hår både fik lov til at spille midterforsvarer og defensiv midtbane, scorede Luiz fem mål enten fra distancen eller direkte frispark. Siden da har Luiz dog kun scoret to frisparksmål, hvoraf det ene var i Ligue 1 for Paris Saint-Germain. Selv da Luiz var på sit højeste med antal frisparksmål var Luiz ikke blandt de bedste frisparksskytter i Premier League set ud fra forsøg/antal mål-rate. Dette bevidner, at forsvarsspilleren bruger alt for mange forsøg til at egentlig at gøre sig fortjent til at være i blandt kandidaterne til at sparke hos Arsenal. Selv fra en distance på 50 meter, som David Luiz prøvede sig af fra i januars udekamp mod Crystal Palace i sidste sæson. Brasilianeren kommer dog nok alligevel til at forsøge det umulige igen i næste sæson, hvilket måske også er helt i orden en gang i mellem.

En lille outsider, der desuden kunne gøre sig gældende til rollen som Arsenals frisparksskytte fra distancen, er Granit Xhaka, der i sæsonen 2018/2019 scorede to fremragende frisparksmål langt udefra. Sidste sæson brillerede Xhaka dog ikke på samme måde fra standardsituationer, og med spillerens skavanker både på og uden for banen i sidste sæson, er der intet at sige til, at schweizeren havde vigtigere ting at bekymre sig om.

 class=
David Luiz er bedre med låget, end han er på frisparkssituationer. Foto: Stuart Macfarlane

Præcision vs power

Tættere inde omkring straffesparksfeltet er der endnu flere kandidater at vælge imellem for Arsenal. Dani Ceballos kom i sidste sæson til Arsenal med et ry for at have et godt langskud i sig og være farlig på frispark. Desværre for The Gunners viste det sig, at spanieren ikke kunne leve op til forventningerne på den front, og selv på hjørnespark havde spanieren til tider svært ved at bringe bolden forbi den første mand. Spanieren er nu vendt tilbage til Real Madrid og det er endnu uvist, om Real Madrid kan lokkes med til at sælge eller leje den elegante midtbanespiller ud til Arsenal igen i næste sæson. Hvis spanieren vender tilbage til Arsenal, bør han dog ikke være inde i kandidatfeltet af frisparkstagere i klubben.

Det må Nicolas Pepe dog til gengæld være. Nicolas Pepe besidder et yderst veldrejet spark med sin venstrefod og reddede blandt andet Arsenal fra en fadæse i de sidste minutter af en Europa League-gruppespilskamp mod Vitoria, da to frisparksmål fra ivorianerens side gav Arsenal en 3-2-sejr. Ivorianeren er god til at afveksle sine forskellige spark og kan således både sparke mod det korte og lange hjørne, typisk fra en position omkring midt for målet eller til højre. Pepe har af flere omgange været tæt på at sætte yderligere mål ind på frispark i sidste sæson, så både fans og hovedpersonen regner nok med at se et par frisparksmål fra Arsenals rekordindkøb i næste sæson.

 class=
Nicolas Pepe med en af sine to frisparksmål mod Vitoria i oktober 2019. Foto: Stuart Macfarlane

Pepe var dog ikke den eneste, der fik scoret direkte på frispark for Arsenal i sidste sæson. Med en mand i undertal fik Arsenal i september vendt nederlag til sejr hjemme mod Aston Villa, hvor Pierre-Emerick Aubameyang noterede sig for at score det vindende mål direkte fra frispark. Selvom Arsenal-anføreren har scoret en del frisparksmål tidligere i sin karriere er det dog ikke en af gaboneserens varetegn som fodboldspiller. Med et mere direkte spark og hårdt spark, som i teknik minder om David Luiz´, tilbyder Aubameyang dog noget andet end eksempelvis Pepe, der med et mere skævt tilløb og skruet spark forsøger sig med finesse og præcision. Med Aubameyangs mange mål fra åbent spil er der da heller ikke noget at sige til, at anføreren fra tid til andet for lov til at forsøge sig.

Sidst men ikke mindst har vi Alexandre Lacazette, der også er en ganske habil frisparkstager. Flere husker nok franskmandens sublime frisparksmål ude mod Napoli i sidste sæsons Europa League-kvartfinale. En måned inden dette havde han også været på pletten mod Bournemouth med et frisparksmål, men i den netop forgangene sæson blev det desværre ikke til nogen frisparksmål for  Arsenals ’Player Of The Season 2018/2019’. Lacazette havde generelt svært ved for alvor at komme i omdrejninger i sidste sæson, ligesom store dele af Arsenal-truppen. Lacazette byder sig dog altid til omkring gunstige frisparkssituationer i de store momenter som FA Cup-finalen, hvor Lacazette fik viftet Pepe og Aubameyang væk for at tage sig af en gylden frisparksmulighed i første halvleg. Held i sprøjten havde Lacazette dog hverken i den situation eller overordnet set, og måske er det derfor ham, der for fremtiden må vige pladsen som en af de tre kandidater til frisparkssituationer, nu hvor Willian er kommet til.

Dommen

Ud fra træfsikkerhed, sparketeknik og ”is i maven” bør Arsenals foretrukne frisparkskytter i næste sæson være Willian, Nicolas Pepe og Pierre-Emerick Aubameyang. Alle tre har vist sig dygtige til disciplinen og flere sæsoner og med god variation i de tre spilleres frisparksteknikker kan de alle tre tilbyde noget forskelligt, der forhåbentligt kan være med til at give Arsenal nogen på frispark i næste sæson.

Indkøbskurv