11. november 2019

HER FEJLER EMERYS TAKTIK

Mange fans leder med lys og lygte efter den taktiske gameplan, når Arsenal går på banen. Holdets udtryk er mildest talt anonymt, og der er ikke nogen klar indikation på, hvordan træner, Unai Emery, ønsker at holdet skal spille. Men hvor går galt og hvad skal træneren gøre for at løse problemet? Det vil denne artikel give et bud på.

Af Alex Munk Hjort

Unai Emery har det rigtig svært i øjeblikket. Den spanske træner har i denne sæson slet ikke formået at forbedre Arsenals taktiske udtryk. Tværtimod vil mange mene, at holdet er gået baglæns i forhold til spillet i sidste sæson, hvor holdet spillede 22 kampe i træk uden at tabe, og hvor holdet spillede sig i Europa League-finalen og var med i kampen om top 4 indtil det sidste.

Den lettere opadgående kurve knækkede endegyldigt i en hjemmekamp mod Crystal Palace, hvor Emery valgte at hvile mange af førsteholdsspillerne efter en hård udekamp i Napoli. Med Mohamed Elneny, Carl Jenkinson, Dinos Mavropanos og en horribel Shkodran Mustafi i startopstillingen, smed Arsenal fordelen i top 4-ræset væk med et 2-3 nederlag.

Efterfølgende formåede The Gunners kun at få fire point i fire kampe i Premier League og sluttede ét point fra top 4. Sæsonens sidste hjemmekamp blev symbolsk for det Arsenal, vi ser i dag, da klubben ikke formåede at slå Brighton og nærmest ikke skabte en chance i åbent spil. Men hvad er det der er gået galt?

Hvorfor virker det ikke?

Emery beskriver selv sin spillestil som possession-baseret med bolden og presspil uden. Han ynder at stille op i en 4-3-3, med meget energiske spillere på midtbanen. Han benytter sig af offensive backs og en dybtliggende playmaker, der samtidig skal fungere som anker for holdet. Spillet bliver bygget op helt fra målmanden, med de korte målspark som det mest fremstående eksempel på spillestilen. 

På papiret ser det godt ud. Problemet er bare, at det ikke er det udtryk, man ser på banen. Holdet vil gerne presse modstanderen, når de har bolden, men presset er overhovedet ikke organiseret. Flere gange er det én mand, der presser helt alene og uden opbakning fra holdkammeraterne. Resultatet af det er oftest, at modstanderen spiller sig let uden om og dermed kommer i overtal.

Hvis presspillet skal fungere, skal der være klart definerede opgaver for hvordan, hvornår og hvor man presser. Hvis man vil se presspil udført til perfektion, kan man kigge mod ligarivalerne fra Manchester City og Liverpool, eller til genpressets hjemland i Bundesligaen.

Spilopbygningen fra målmanden har mildest talt været en katastrofe, ikke kun i denne sæson. Emery har insisteret på at spille kort fra målspark, hvilket ofte har resulteret i, at Arsenals bagkæde er blevet presset helt i bund og har sparket bolden væk. Helt galt gik det imod Watford, hvor presset resulterede i at Sokratis spillede bolden direkte til en modspiller.

Det er blandt andet dette, der er skyld i, at Arsenal tillader tredje flest skud imod sig i Premier League – kun overgået af ligaens nummer 17 og 20, Aston Villa og Norwich. Arsenal var heller ikke dygtige til at forsvare før Emery, men under Arsenè Wenger forsvarede man sig med bolden. Det har ikke været muligt at gøre i denne sæson, da man har haft store problemer med at holde bolden i egne rækker.

Hvis man skal bygge spillet op bagfra, bliver man nødt til at investere flere spillere fra en dyb startposition. Emery skubber sine backs højt op og sine stoppere bredt for at gøre plads til den defensive midtbane i midten. Men derfra er der ingen hjælp fra de to andre midtbanespillere, eller kantspillerne og angriberen. Hvorfor man bliver skrøbelig overfor et aggressivt pres fra modstanderen.

Her har vi summen af hvorfor Emerys taktik ikke fungerer: Der er simpelthen for lang afstand mellem kæderne. Arsenals tre forreste spillere har minimale defensive pligter. Oftest kan man se hvordan tilbageløbet nærmest stopper ved midterlinjen, hvor specielt Nicolas Pepe og Pierre-Emerick Aubameyang skal ligge og lure på en hurtig omstilling.

Problemet ved dette er, at det efterlader resten af holdet med et alt for stort område at skulle dække. Tilmed kommer forsvaret ofte til at være en mand i undertal, hvis modstanderen også sender deres backs langt frem. Når Arsenal endelig erobrer bolden, er der kun en mulighed: Slå bolden langt og håbe på at en angriber kan holde på den, så resten af holdet kan komme med frem.

Arsenal har dygtige offensive spillere og hurtige tilmed, så det giver mening, at Emery er meget glad for at udfordre modstanderens bagkæde. Det fungerer bare overhovedet ikke. Forsvarsspillere i Premier League er alt for kloge til at blive snydt af denne primitive taktik og det ender oftest med, at modstanderen generobrer bolden. 

Arsenal er et possessionhold, men under Emery er det kun med bolden omkring modstanderens felt. Der er ikke nok tålmodighed i Arsenal opspil og det ender for ofte med at Matteo Guendouzi eller David Luiz skal slå en befrier, for at rykke spillet op på modstanderens banehalvdel.

Hvordan løser Emery problemerne?

Hvis Emery skal redde skindet, bliver han nødt til at acceptere, at holdet ikke spiller godt. De sidste par pressekonferencer har spanieren prøvet på at retfærdiggøre sin spillestil og har insisteret på, at det virker efter hensigten. Der er dog ikke mange andre end ham selv, der synes det. Selv de førende Arsenal-journalister stiller spørgsmålstegn ved måden, holdet spiller på.

Første skridt er at lukke af for alle de skud, som Arsenal tillader mod Bernd Lenos mål. Det gør man ved at fokusere mere på sit forsvar, i dette tilfælde ved at benytte flere spillere i bagerste kæde Derfor kunne man gå tilbage til et tremandsforsvar, som Emery havde succes med i sidste sæson. En ekstra mand i forsvaret ville give et bedre restforsvar og gøre holdet mindre sårbare overfor omstillinger, som også har voldet problemer for Arsenal i denne sæson.

David Luiz’ bedste sæson i Chelsea, var i Contes tremandsforsvar. Og faktisk var Rob Holdings gennembrud som venstre stopper i tremandsforsvaret, sidste sæson. Arsenal ville have personalet til at bemande en bagkæde med tre centerbacks. Calum Chambers kunne blive rykket ind som den tredje mand, som vi så mod Leicester, eller man kunne gå tilbage til Sokratis, for at få noget råstyrke ind.

Formationen ville samtidig give Arsenals offensive backs et udgangspunkt længere fremme i banen. Dermed ikke sagt, at de ikke skal med hjem og forsvare. Holdet spiller i forvejen med offensive backs, så med et bedre restforsvar vil man kunne sende dem fremad med større sikkerhed.

Dernæst bliver man nødt til at give flere defensive pligter til de forreste på banen. Enten ved at trække kanterne ned for at supporte sine backs, eller ved at trække sin 9’er ned for at hjælpe den centrale midtbane. Fordelen ved dette er samtidig, at når man erobrer bolden har man flere spilstationer i omstillingen.

Emery kunne eventuelt eksperimentere med Alexandre Lacazette som falsk 9’er/10’er. Franskmanden har gode evner på bolden og han er især god til at holde på bolden i de fysiske dueller. Hvis man gerne vil sende Pepe og Aubameyang dybt, ville det give mening at trække Lacazette tilbage når man forsvarer, således at han bliver opspilspunkt ved bolderobringer.

Rollen som ankeret ville i dette tilfælde overgå til den midterste stopper i forsvaret, i stedet for den defensive midtbane (ofte Granit Xhaka). Arsenal har i David Luiz en spiller, der besidder glimrende evner på bolden. Han kan fordele den indenfor det samme pensum som Xhaka, Guendouzi eller Lucas Torreira. Dette vil samtidig give større frihed til de to centrale midtbanespillere i det opbyggende spil.

Det skal dog siges, at denne opstilling kræver utroligt meget af de to centrale midtbanespillere, især defensivt. Hvis ikke der kommer støtte fra forreste kæde, vil de to blive isoleret centralt, ofte mod tre modstandere. Det er her at enten 9’eren, eller kanterne, skal trække ned og hjælpe til.

Man kunne sagtens opnå samme resultater med udgangspunkt i den 4-3-3-opstilling, som Emery ynder at spille. Det hele handler bare om at få en bedre sammenhæng mellem kæderne, så de ikke står for langt fra hinanden. Forslaget med tremandsforsvar udspringer udelukkende af Arsenals forfærdelige defensiv.

I sidste ende er det den røde tråd, der skal tilbage i Arsenals taktiske udformning. Holdet savner en tydelig identitet. Emery blev hyldet som en stor taktiker, da han blev ansat, men i denne sæson har han famlet gevaldigt efter noget, der virker. Han genintroducerede tremandsforsvaret i onsdags imod Vitoria Guimaraes, uden den store succes. Og formationen virkede heller ikke optimalt mod Leicester i lørdags.

Der er otte point op til Manchester City på den øjeblikkelige fjerdeplads i Premier League-tabellen. Efter landskampspausen har Arsenal fire kampe i ligaen, der på papiret SKAL vindes. Formsvage hold som Sputhampton (h), Norwich (u), Brighton (h) og West Ham (u) er Emerys næste udfordringer.

Det kom ud i søndags, at bestyrelsen stadig bakker op om den spanske træner. Men hvis ikke han kan levere mod nogle af ligaens svageste hold, bør den tillid være brugt op. Emery har et stort stykke arbejde foran sig i den kommende landsholdspause. Taktikken må og skal ændres og forbedres, hvis Arsenal på nogen måde skal kunne kæmpe sig tilbage i top 4.   

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}