30. marts 2021

FRA GUNACTION: HÅRDTARBEJDENDE SMITH ROWE

Da 10’eren var så godt som død og begravet i moderne topfodbold, blev den igen fundet frem fra gemmerne og givet et nyt look. Det har Arsenals nummer 32 hjulpet med på forbløffende kort tid, efter han blev introduceret i startopstillingen mod Chelsea 2. juledag. Siden da har han været fast inventar i startelleveren, og Mikel Arteta stoler uomtvisteligt på den blot 20-årige engelske knægt fra Croydon.

Af Alex Munk Hjort

The Gunners har nydt godt af 10’erens genopstandelse i nye klæder, og Mikel Arteta ser ud til at have fundet sit nye taktiske udgangspunkt i en klassisk 4-2-3-1. I hjertet af den nye formation løber Emile Smith Rowe ufortrødent rundt fra side til side og fra angreb til forsvar. Han er nemlig den Arsenal-spiller, der har tilbagelagt flest kilometer siden han blev fast inventar på førsteholdet. Derudover har han allerede bidraget med to mål og seks assists i alle turneringer. Med de seks assists har han flest af alle i Arsenal, sammen med Bukayo Saka, der også har 6, og det til trods for at Smith Rowe har spillet 13 kampe og 1.332 minutter færre end sin Hale End kompagnon.

Kreativitet i bevægelse

Debatten om Arsenals manglende kreativitet – og hvad kreativitet egentlig er for en størrelse – synes at være forstummet en smule efter Emile Smith Rowes opblomstring. Den unge englænder har været et yderst savnet bindeled mellem defensiven og offensiven, og det har klædt Arsenal at få en ekstra spiller central i banen. Men han bliver ikke centralt og han bliver heller ikke offensivt. En af de vigtigste kvaliteter ved Smith Rowes fortolkning af 10’eren er nemlig hans løbepensum og bevægelsesfrihed.

Han er på ingen måde en luksusspiller. Tværtimod er han hårdtarbejdende og virker utrættelig i sine konstante løb. Selv defensivt trækker han sin del af læsset. Arsenal forsvarer i en 4-4-1-1/4-4-2, hvor Smith Rowe ligger lige foran de to centrale midtbanespillere eller ved siden af angriberen. Herfra kan han enten mandsopdække modstanderens dybtliggende playmaker eller hjælpe til i presspillet.

I Arsenals sejr over Brighton, den 29. december 2020, var han sågar helt nede i eget felt, hvor han lavede en vital tackling.

Men det er naturligvis offensivt, at Smith Rowes egenskaber virkelig kan ses og mærkes. I modsætning til den klassiske, stationære 10’er, der helst bevæger sig med bolden, er det uden bolden, at nummer 32 skinner igennem. Det er tydeligt at Mikel Arteta har givet sin 10’er stor bevægelsesfrihed på den sidste tredjedel af banen. Derfor er det ikke unormalt at finde Smith Rowe i højre eller venstre halvrum. Selv højre og venstre siderum besøger han også fra tid til anden. Denne bevægelighed er med til at kunne skabe overtal forskellige steder på den offensive banehalvdel.

Det giver muligheden for at indgå i kombinationer på små områder, hvilket blandt andet gjorde sig gældende efter Smith Rowes bolderobring mod Newcastle i FA Cuppen. Efter erobringen spiller han en kort aflevering til Bukayo Saka, hvorefter han sætter i løb mod baglinjen parallelt med Lacazette. Franskmanden header Sakas afleveringen direkte i brystet på Smith Rowe, der scorer til 1-0. 

Selvom afleveringerne er afgørende for chancens tilblivelse, så er det løbet uden bolden, der skaber målet. Smith Rowe kræver minimum én modspillers opmærksomhed, fordi de er nødt til at respektere hans løb. Løbet giver mere plads til Lacazette, der derved får en én mod én duel. Et andet eksempel på bevægelsens magt er fra udekampen mod West Bromwich. Her sætter Smith Rowe to modstandere med sin aflevering og efterfølgende spurt mod baglinjen, og det højre halvrum.

Imens de andre modspillere har travlt med at fokusere på Saka, der har modtaget bolden centralt og Lacazette, der trækker ned i banen for at indgå i en kombination, kan Smith Rowe uopdækket løbe fri i West Bromwich felt. Og efter en aflevering fra Lacazette, er tværafleveringen til Saka en af de nemmeste, englænderen har lavet i sin karriere, og Arsenal kommer foran 2-0. Igen viser det hvor effektiv en chanceskaber, løb uden bolden kan være.

Smith Rowe x Ødegaard

Selvom Emile Smith Rowe har sat sig godt og grundigt på 10’er positionen, er der ingen tvivl om at bredden på pladsen manglede i januar. Willian kan spille der, men har ikke haft en god kamp siden sæsonåbneren mod Fulham, og hverken Alexandre Lacazette eller Dani Ceballos spiller positionen naturligt. Derfor var det ingen overraskelse, men alligevel en positiv en af slagsen, at Mikel Arteta i januar hentede en forstærkning til positionen i form af Martin Ødegaard fra Real Madrid.

Ødegaard er selvfølgelig en direkte konkurrent til Smith Rowes plads, men Arteta har allerede eksperimenteret med at spille dem samtidig. Det har dog betydet at englænderen er blevet rykket ud på venstre kant – en position han har spillet førhen i karrieren – og det har desværre kostet på det offensive output. I begge kampe mod Benfica startede Smith Rowe på venstre kant og han var slet ikke involveret i det offensive spil på samme måde, som når han har udgangspunkt i midten.

Både Smith Rowe og Ødegaard kan og bør klassificeres som 10’ere og bør derfor have udgangspunkt centralt i banen. Der kunne være potentiale i at spille dem begge som 8’ere, hvis trekanten på midten vendes om. Arteta har før teaset en 4-3-3 opstillingen, og selvom den nuværende formation fungerer glimrende, med en velspillende pivot bestående af Granit Xhaka og Thomas Partey, er det ikke urealistisk, at en 4-3-3 kunne blive brugbar, især mod svagere modstandere.

Et eventuelt partnerskab mellem englænderen og normanden kunne forsøge at emulere Manchester Citys duo David Silva og Kevin De Bruyne, der i flere sæsoner var fast inventar på Pep Guardiolas midtbane. Fordelen er at man har flere kreative boldspillere centralt på banen, imens man satser lidt mere på den defensive balance.

Skulle de ikke ende med at spille sammen er der stadig gode perspektiver i at de to kan aflaste hinanden. Arteta har ved flere lejligheder talt om, at de unge spillere ikke skal overspilles. De skal stadig behandles som unge spillere, selvom de er blandt de vigtigste på holdet i øjeblikket. Europa League knockout-fasen er i fuld gang, og der vil igen komme jævnlige midtugekampe, der bør give rotation i startopstillingen.

”Two-game De Bruyne”

Emile Smith Rowe er på meget kort tid blevet rigtig vigtig for Arsenal. I takt med hans stigen i graderne, har han også tilegnet sig et kælenavn, der først gik sin gang i fanbasen, men som nu er nået ind i truppen. Den unge englænder fra Croydon, South London har fået det forventningsfulde kaldenavn: ”Croydon De Bruyne”, der naturligvis sammenligner ham med Manchester Citys Kevin De Bruyne.

Arsenalspillerne er sågar begyndt at kalde ham ”Kev”, og under et træningspas blev Kieran Tierney fanget af kameraet imens han kaldte sin engelske holdkammerat for ”To-kamps De Bruyne”, som reference til den lynhurtige stjernestatus, Smith Rowe har fået efter blot 13 kampe fra start i denne sæson.   

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}