FRA SKROT TIL SLOT: GRANIT XHAKAS GENOPSTANDELSE

Granit Xhaka var på vej væk fra Arsenal, da han pludselig ombestemte sig og blev. Nu er han en uundværlig spiller klubben, og han hædres af hele fodboldverden. 

Af Albert Meldgaard Blum

I 2019 blev han buhet af banen af egne fans efter en forfærdelig præstation mod Crystal Palace på Emirates. Efter denne episode fik han frataget anførerbindet og han har i alt set rødt hele fem gange siden han kom til klubben i 2016.

En kontroversiel statistik, som den ni år yngre holdkammerat Bukayo Saka, påpegede overfor Granit Xhaka med ordene: “You need to control yourself”, som kan opleves i Amazon Primes dokumentarserie “All or Nothing: Arsenal”, hvor Arsenal fører os bag kulissen på deres 20/21 sæson.

Disse ord har schweizeren blandt andet taget til sig, for siden har han vist mere og mere stabilitet og bevist, at han er en vigtig spiller for Arsenal F.C.


Pakkede kufferter

Grundet hans aggresive attitude og hovedløse belsutninger på banen, er der i årenes løb ikke mange Arsenal fans, der har været tilfredse med den schweiziske midtbanespiller. Derfor så schweizeren sig selv som værende en færdig mand i Arsenal ved udgangen af 2019. På daværende tidspunkt havde ikke længere fansene opbakning, og han sportslige præstationer var ikke noget, han kunne prale af. 

Der ventede derfor en frisk start i Roma, på trods af at et ny og ung træner kort tid forinden havde meldt sin ankomst. Arsenal var altså fortid for den schweiziske midtbanespiller, hvilket Mikel Arteta, den nye træner, havde fuld forståelse for. 

Men Mikel Artetas indtog viste sig at være en gamechancer for den ellers fastbesluttede schweizer. Den nye træner havde nemlig store visioner for Granit Xhaka, som på mirakuløst vis overbeviste ham om at blive i London, selvom kufferterne var pakket, og passene på bordet lå klar. Denne overbevisning har efterfølgende både kommet Mikel Arteta og Granit Xhaka til gavn. 

For nu er schweizeren gået fra at være en af Arsenals mest udskældte spillere til at være en af de mest stabile. Som værende fast mand i startopstillingen, har han bidraget med tre mål og fire assists, og han er samtidigt blevet kåret til månedens spiller tre gange i den igangværende sæson. Noget der har krævet hårdt arbejde både mentalt og sportsligt.

 class=
Granit Xhaka efter kampen mod Newcastle Foto: Arsenal


Stærk mentalitet og ny rolle

Granit Xhaka er bestemt ikke kommet sovende til hans nuværende succes, som har været under opsejling siden Mikel Artetas overbevisning. 

Det har krævet mange mentale og sportslige ændringer, som schweizeren har måtte se sig nødsaget til at adaptere, hvis han gerne ville fortsætte med at have spilletid. 

I løbet af de seneste sæsoner har han blandt andet lært at beherske sit til tider voldsomme temperament på banen samt hans mange klodsede handlinger, der har kostet ham udvisninger og karantæner. 

Og i slutningen af sidste sæson fortalte Mikel Arteta schweizeren, at han skulle omskoles fra defensiv til offensiv midtbanespiller, hvis han skulle fortsætte med at være fast mand i startopstillingen. Denne omskoling skyldes, at selve holdet begyndte at agere mere offensivt – blandt andet på grund af Gabriel Jesus’ ankomst.

Derfor kunne Granit Xhaka ikke længere bruges som defensiv midtbanespiller, hvilket han ikke tøvede med at tage til sig. For ifølge Mikel Arteta via tabloid mediet The Mirror, var schweizeren mødt op til Arsenals preseason i den bedste fysiske form, han nogensinde havde været i. 

Til The Mirror nævner Mikel Arteta også, at Granit Xhaka med det samme vidste hvad der skulle til, for at blive korrekt omskolet, og at han er en meget intelligent spiller med dertilhørende unikke kvaliteter, som Arsenal i mange år har manglet.

Granit Xhaka under Mikel Artetas supervision Foto: Arsenal

Engang leder, altid leder

Mange af Granit Xhakas holdkammerater omtaler ham som en sand leder, og schweizeren har selv været ude at sige, at selvom han ikke længere bærer anførebindet, så anfører han stadig tropperne i kampenes hede. Sammen med Gabriel Jesus er han Martin Ødegaards vicekaptajn, hvilket betyder, at han fra tid til anden stadig hiver anførerbindet om armen. Det er ikke til at sige, om han nogensinde bliver kaptajn igen, men chancerne er der, hvis Martin Ødegaard skulle forlade posten, før Granit Xhakas kontrakt udløber ved sommeren 2024. En kontrakt der også kan gå hen og blive forlænget, hvis han bliver ved med at udvikle sig. Til den tid vil han være 32 år gammel, så alderen har selvfølgelig også en masse at skulle have sagt i forhold til niveau. Dog er der ingen tvivl om, at Granit Xhaka er opblomstret i en sen alder, hvilket tydeligt har været til gavn for ham selv og for Arsenal F.C.

Indkøbskurv