FRA GUNACTION: MARTINEZ LÆGGER PRES PÅ LENO

Ti års tålmodighed er endelig kommet Emiliano Martinez til gode. Siden han kom til Arsenal som 17-årig har hans mål stået klar for ham selv. At blive førstemålmand i Arsenal. En skade til Bernd Leno har i slutningen af det netop overståede sæson givet Emiliano Martinez sit livs chance. Den argentinske keeper har grebet chancen med begge hænder og er på ingen tid gået fra kronprins til konge mellem stængerne. Det kræver en del at stå i kulissen i så mange år, og hvordan iscenesætter man sig selv som den moderne andenmålmand?

Siden Emilano Martinez skiftede til Arsenal i 2010 har den nu 27-årige målmand ikke spillet nær så meget, som han nok selv havde håbet på. 37 kampe er det blevet til siden debuten tilbage i 2012. Målet med Arsenal har altid været klart for Emiliano Martinez, og det er at blive nummer et. Den stædige argentiner er målrettet og tålmodigheden ved stadig at være i Arsenal kan tydelig mærkes efter en udtalelse fra 2019, hvor Martinez gjorde det klart, at hvis ikke han troede på, at han var i stand til at blive nummer et, ville han ikke have været blevet i klubben. Tålmodigheden er til at føle på, og efter adskillige udlejninger til blandt andet Oxford United, Sheffield Wednesday, Rotherham United og Wolverhampton Wanderers. Opholdet hos Wolverhampton Wanderers sluttede i 2016 og på daværende tidspunkt var det Arsene Wenger, der regerede i klubben. Strategien med at udleje Martinez af gentagende gange til engelske klubber kan ses som, at Arsenal på sigt ønskede Martinez integreret i den engelske foldboldkultur, og dermed også ønskede Martinez en fremtidig plads som Arsenals førstemålmand. Efter de førnævnte lejeophold i The Championship drog Martinez til Spanien i 2017, hvor Getafe havde sikret ham på en et-årig aftale. Selvom det umiddelbart så fordelagtigt ud med spansktalende land og spilletid i den bedste spanske række, blev det ikke til mere end syv kampe fordelt ud over hele sæsonen. I januar 2019 blev Martinez lejet ud til Reading i The Championship. På daværende tidspunkt lå Reading under stregen med otte point op til overlevelse. Ved sæsonens afslutning lå Reading seks point over stregen og sikrede sig en sæson mere i Englands næstbedste række. Det kan med fordel siges, at meget af æren for den præstation kan krediteres til Martinez. Forinden lejeaftalen havde Reading kun holdt tre clean sheets og tabt 15 kampe. Efter argentineren overtog pladsen i buret, tabte de kun fire kampe, og Martinez formåede at holde fem clean sheets. Den 27-årige målmand blev kåret til ’Man of the Match’ i sin blot andet kamp for Reading, efter han holdt buret rent mod de senere Premier League-oprykkere fra Aston Villa. Det blev i alt til 18 kampe for argentineren i Reading, hvor han lukkede 23 mål ind.

 class=
En ung Emi Martinez med David Ospina, Jack Wilshere og Wojchiech Szczesny. Foto: Stuart Macfarlane


I den nu afsluttede sæson har Martinez vogtet buret som andenmålmand efter Bernd Leno, efter at både David Ospina og Peter Cech var fortid i Arsenal efter Unai Emery´s første sæson i Arsenal. Ligesom 2018/19 sæsonen stod det dog klart, at Bernd Leno stadig var førstemålmand i klubben efter en flot debutsæson. Trods spillemæssige kriser hos Arsenal, har den tyske målmand formået at holde et højt niveau gennem begge sæsoner. Derfor var det også noget af en kold spand vand i hovedet, da Bernd Leno i anden kamp efter genopstarten af Premier League-sæsonen blev skadet i et opgør på udebane mod Brighton. Først lignede det en slemmere knæskade, der ville holde tyskeren på sidelinjen i flere måneder. Efterfølgende fandt lægerne omkring klubben, at skaden ikke var slemmere end først antaget og at Bernd Leno ville være klar til den kommende sæsonsstart. Skaden til Bernd Leno betød i første omgang, at Emiliano Martinez ville få chancen i målet. Efterfølgende er det blevet til ti kampe i både Premier League og FA Cup, hvor han har holdt clean sheet i fire kampe og leveret flere formidable indsatser i Arsenal-buret.

Kunsten at være nummer to

Det kræver sin mand at være nummer to i rækken, specielt som målmand, og igennem Emiliano Martinez efterhånden lange karriere har han altid stået i skyggen af diverse førstemålmænd. Det er en proces de fleste målmænd går igennem på et tidspunkt i deres karriere. For nogle målmænd er den proces meget kort og for nogle er det i en stor del af deres tid som professionelle fodboldspillere. Set fra Arsenals synspunkt, som så vel også for alle andre klubber, gælder det om at have en så stærkt gardering på målmandsposten som muligt.

Med Bernd Leno som klar førstemålmand er det vigtigt at kunne sende det bedste alternativ på banen såfremt skader mv. skulle ske. Nogle klubber vælger at dosere deres målmænd ligeligt gennem sæsonen i ligaen og lade dem kæmpe om pladsen til hver eneste kamp. I Arsenal har denne sæson betydet en klar fordeling i hvilke kampe, der tilhørte Martinez, og hvilke der tilhørte Leno. I Premier League har det været Bernd Leno, der har vogtet buret i hver eneste kamp frem til sin skade. Emiliano Martinez har dermed fået alle cupturneringerne, der råder over Europa League, FA Cup og EFL Cup. Det skal dog nævnes, at de første knockout kampe efter gruppespillet mod Olympiakos, fik Bernd Leno spilletiden i begge kampe. Dermed har Emilano Martinez fået sine kampe i denne sæson og lidt til. Han har i disse kampe, og især i Premier League kampene i Bernd Lenos fravær, bevist sit værd for Mikel Arteta. Han har trådt ind på den store scene med kort varsel og præsteret på et højt niveau, der har været til stor glæde blandt Arsenals fans.

Dertil besidder Martinez nogle andre egenskaber end Leno. Emiliano Martinez er med sine 1,93 meter en enorm tilstedeværelse mellem stolperne, hvilket gør ham et par centimeter højere end Leno. Han fylder godt i målet og er på trods af sin størrelse ret bevægelig. Højden gør, at han stiger godt til vejrs på indlæg og hjørnespark, hvilket giver ham en fordel, når han vælger at forlade sin målstreg for at møde bolden. Som målmand er han vel bedst kendetegnet som en shotstopper. Han er dygtig til at komme ud af sit mål og parere skud, både på kort og lang afstand. Han giver mange riposter, men er for det meste god til at skubbe bolden væk fra målrammen, når det sker. Og traditionen tro sidder der et godt spark på den sydamerikanske keeper, der blandt andet kunne ses i udekampen mod Southampton.

Selvom Martinez har præsteret suverænt i Lenos fravær, må det antages, at Bernd Leno med sin skade kvit, ryger tilbage i startopstillingen. Det skal ikke tage noget fra Martinez, der i den grad har bevist hvilken målmand han er. Dertil falder spørgsmålet på, hvordan en målmand kan holde ud at være den næstmest fortrukne. For Emiliano Martinez har det krævet enorm meget tålmodighed at nå til det stadie, han er på nuværende tidspunkt. Tidligere reservemålmænd for Arsenal har ikke kunne opretholde samme tålmodighed, og forlod klubben derefter. Tålmodigheden for Martinez har også betydet en stejl læringskurve. Med Petr Cech og Bernd Leno som sparringspartnere igennem flere sæsoner har han opbygget en stærk erfaring han kan tage sig med ind på banen til de vigtige kampe. Det er værd at huske på, at meget af målmandstræningen foregår isoleret fra resten af truppen, og derfor får de tre målmænd et stærkt bånd til hinanden. Selvfølgelig er der en vindermentalitet, og det gælder for alle målmænd om at blive nummer et. Men der er også en holdeffekt blandt de tre målmænd om at gøre hinanden stærkere. Det har derfor været så vigtigt for Arsenal at have mobiliseret Martinez til så solid og velspillende en målmand, at det ikke har været et problem at skulle forholde sig til, når han skulle vogte buret.

 class=
Martinez med en af sine karakteristiske udspark. Foto: Stuart Macfarlane

Et luksusproblem

Til september fylder han 28 år, der alt andet lige må betegnes som en rigtig god alder for en målmand. Der er stadig mange år tilbage med den tese om, at målmand topper senere end markspillere. Problemet for Arsenal er dog nu at se, om Emiliano Martinez kan stille sig tilfreds med fordeling af kampe som i 2019/2020-sæsonen? Argentineren må snart have nået til et punkt, hvor han ikke længere har lyst til at stå nummer to i rækken, og hvor ambitionerne rækker til at spille fast for en anden klub med en lang kontrakt. Det er helt klart været en vigtig sæson for Martinez og måske den vigtigste i sin karriere. Det har været i år, han har fået lov til at vise til potentiale og de kvaliteter, han besidder. Han er den længst siddende Arsenal spiller i truppen og med kontraktudløb i sommeren 2022, har han to sæsoner mere tilbage i Arsenal.

Bliver han i Arsenal sideløbende med Bernd Leno og in mente med sit fantasiske indhop i Premier League, er det svært ikke at forestille sig, at han minimum fortsætter med fast at spille i de tre cupturneringer. Derfor bliver den kommende sæson endnu vigtigere for Martinez. Han har i symbolsk forstand ’servet’ bolden over Arsenals banehalvdel efter at have fremvist sine kvaliteter på højeste niveau over en regelmæssig periode. Nu er det op til Arsenal at vurdere, om han er en fremtidig investering værd. Han er trods alt lige gammel med Bernd Leno, så dertil bør de behandles på samme måde rent fremtidsmæssigt. Det er dog først de to seneste sæsoner Martinez har fået nogenlunde spilletid, og det formodes derfor, han har blod på tanden og dermed forventer fast spilletid, uanset hvilken klub, det kommer til at være i. Hans ambition er tydelig, han skal være førstemålmand i Arsenal. Store kvaliteter på banen, en professionel attitude og sydamerikansk charme. Nu er det game on, Bernd Leno.

 class=
Kammeratskabet er intakt mellem Leno og Martinez, selvom de begge kæmper om at være Arsenals førstemålmand. Foto: Stuart Macfarlane
Indkøbskurv