3. august 2022

FØR VI BEGYNDER: SÅDAN GIK SIDSTE SÆSON

FRA GUNACTION 4: Sæsonen var ujævn som en brostensklassiker i Nordfrankrig, men Arsenal kom i mål. Der var udfald undervejs, men alt i alt var det en godkendt sæson.

Af Peter Heller Lützen

Det startede forfærdeligt. 0 point, 0 mål og en stensikker sidsteplads efter tre kampe. Men efter et par one-nil to the Arsenal og en derbysejr, så det hele pludselig bedre ud. Der kom styr på spillet, der kom smalle sejre, og bortset fra det første bump tabte vi frem til december kun til Liverpool. I slutningen af november lignede Arsenal næsten en bejler til top fire.

Men så stødte vi på andet bump, som kom i starten af december med et par unødvendige nederlag til Manchester United og Everton. Resten af julemåneden gik bedre og bød på sæsonens første deciderede storsejre. 4-1 over Leeds og 5-0 over Norwich.

På 2022’s første dag kunne vi nyde den måske bedste holdindsats i sæsonen overhovedet. Manchester City var trængt helt i bund, men vandt alligevel urimeligt heldigt til sidst. Kampen efterlod sig dog det indtryk hos både hold og fans, at Arsenal nu kan spille med i de store kampe. Vi skulle godt nok helt hen til 10. februar for at få 2022’s første sejr, men der kom så en stribe et-måls-sejre, og Arsenal kravlede lige så stille opad.

Frem mod landskamppausen i marts kunne man faktisk godt kigge opad i tabellen i stedet for nedad. Chelsea på tredjepladsen så ikke længere frygtindgydende ud, og det store efterslæb fra sæsonåbningen var reelt indhentet.

Men holdets tilbagevenden til Premier League efter landskampene i marts blev om muligt mere katastrofal end sæsonstarten. Tredje bump bød på tre nederlag på stribe, og pludselig truede tiendepladsen. Men ud af det blå kunne Arsenal efter påske gøre det ved Chelsea, United og West Ham, som var umuligt mod Crystal Palace, Brighton og Southampton.

Oplægget til en St. Totteringham’s Day og Champions League-fodbold lå derfor klar, da det sidste og afgørende bump blev sat ind af netop Tottenham. Arsenals unge hold kunne ikke håndtere nervøsiteten, og man havde meget på fornemmelsen, at det også ville gå galt på udebane i Newcastle fire dage senere. Den placeringsmæssigt betydningsløse afslutning mod Everton gav en rituel holdsejr med fem forskellige målscorere og en fin kamp at gå på sommerferie på. Men grundfølelsen er, at det møjsommeligt tilkæmpede forspring til Tottenham blev solgt alt for billigt i foråret.

For mange nederlag

I efteråret virkede en femteplads uopnåelig, alligevel endte vi ikke med at vinde den, men at tabe fjerdepladsen. Det er set i sæsonstartens lys et godt tegn. Vi mangler en angriber, har ligaens yngste hold, har langtidsskader på to-tre nøglespillere, de unge bliver for nervøse, når de er under pres, og alligevel er vi med i kampen om top fire. Det er ok, og udviklingen i pointhøsten de seneste tre sæsoner ser god ud; fra 56 til 61 til 69 point. For to sæsoner siden blev tredjepladsen vundet med 66 point, sidste år med 69, så niveauet til medaljer er faktisk ved at være der.

Årets 69 point er imidlertid opnået med hele 13 nederlag. Det er selvsagt alt for mange. Nogle af dem kan man ikke gøre meget ved, fx Chelsea og City i sæsonstarten og de to kampe mod Liverpool. Dertil var afstanden mellem top tre og et i perioder noget usikkert Arsenal-hold bare for stor. Men de fleste af de andre kan undgås. Dermed burde det være muligt at hente de fire-fem point, som vil være nok til at være med i medaljekampen.

Mere end bestået

Arteta har skilt sig af med de etablerede stjerner og bygger noget nyt op. I den forgange sæson lykkedes det kun i perioder også at forløse det spillemæssigt, men der er nu en stabil kerne af dedikerede spillere, hvoraf mange stadig er meget unge. Sæsonen blev brugt på opbygning af en ny stamme, og i den kommende transfer-sommer vil vi se yderligere afskibning af spillere fra Wenger- og Emery-tiden.

For et år siden sagde vi, at Arteta kun havde yderligere en sæson til at bevise, at han er den, der kan samle trådene og udstikke en retning. Det kan vi nu se, at han er. Sæsonen er mere end bestået. Ikke kun for den hæderlige placering, men især for de ting, der er sat i søen. Også i år er næste sæson den vigtigste, men på en noget bedre baggrund end for et år siden.

Sæsonkarakter: 7

En god mellemsæson, hvor Arsenal har spillet sig tilbage i Europa, men også mangler en del for at være et tophold. Holdet har en fast kerne af gode og loyale spillere, men truppen skal suppleres med både topspillere og reserver til en kommende sæson, som byder på flere kampe. Udviklingen går den rette vej, og i næste sæson skal der ikke være tvivl om en top fire-placering.

NYHEDER FRA FANKLUBBEN

Gå til nyhedsarkiv
{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}