Med præcis fire uger til sæsonstart er der uro i kulisserne, og fanbasen har for alvor fået solstik og er ved at tabe kasketten. Der bliver skreget på forstærkninger, der er oprørsk stemning mod klubbens ejer og der sættes spørgsmålstegn ved klubbens håndtering af sagen med klubbens anfører, Laurent Koscielny. Der er mange ubekendte, konkurrenterne opruster og virker bedre forberedt, men jeg vil alligevel prøve at skitsere fire grunde til, hvorfor du skal glæde dig til den nye sæson, som forhåbentlig kan få din puls ned igen, om du så befinder dig i den danske sommer eller er sydpå.
Offensiv effektivitet med potentielt mere firepower
Vi skal være rigtig glade for Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette. Sådan rigtig glade faktisk. Statistikkerne beretter om en utrolig høj effektivitet hos Arsenals offensive spillere – især fra vores nummer 9 og 14. Det bemærkelsesværdige er, at Arsenal er placeret på en skuffende 11. plads i registreret skud, hvorimod konkurrenterne er placeret i toppen.
Dette er bestemt et punkt, som vi skal håbe og kan forvente, at der bliver arbejdet på. Arsenals venstre side- og halvrum var det foretrukne gennembrudsområde. Hvis Arsenal får flere strenge at spille på her, så vil Arsenal samtidig blive mere uforudsigelige.
Et ungt, frisk pust
Hvis der er noget, som kan varme i mit Arsenal-hjerte, så er det, når klubbens egne spillere lykkes. Det er samtidig længe siden, at jeg har været så optimistisk omkring et ungdomskuld som dem, der er blevet rykket op i truppen i år.
Eddie Nketiah, Joe Willock, Emile Smith-Rowe og Reiss Nelson er alle blevet rykket op i førsteholdstruppen. Det er fire spillere, som allerede på nuværende tidspunkt har fået rig erfaring fra fodbold på den øverste hylde.
Det er bestemt en indikation fra Unai Emery om, at han ikke er bange for at bruge unge spillere. Han smed Matteo Guendouzi for løverne i åbningskampen i Premier League sidste sæson – og hvilken flot udvikling han havde i sin første sæson, Det handler om indstilling, dosering og tillid fra trænerteamet.
Gabriel Martinelli fortjener også en kommentar. Alene navnet er helt fantastisk. Han får med sikkerhed lov til at vise sig frem på USA-turen og jeg glæder mig til at se, hvad han kan byde ind med.
Lesson learned
Unai Emerys første sæson i Arsenal har været noget af en bjergetape. Han er heldigvis kommet i mål nu, og har forhåbentlig fået en masse viden om spillet i Premier League. Han har både været helt og skurk, og jeg tror, at størstedelen af fanbasen føler, han er en skurk efter at have misset top4-placeringen i Premier League.
Han har nu lært, at man ikke kan spare spillere, selvom man spiller hjemme mod eksempelvis Crystal Palace. Han har også lært, at man kan være for eksperimenterende og skiftende i spillesystemer. Selvfølgelig er der gennemgående udtryksmæssige elementer i spillestilen, men til tider har det skadet mere, end det har gavnet. Det har dog samtidig givet ham mulighed for at lære sin trup at kende.
Jeg håber, vi kommer til at se mere kontinuitet i udtrykket, og at vi mere ser Arsenal spille deres “eget spil” i stedet for at tilpasse sig for meget til modstanderen.
Arsenal skal tage initiativ – om de spiller hjemmebane eller udebane. Især mod lavere rangerende modstandere, hvor det for tit har foregået på modstanderens præmisser og styrker. Jeg forventer at kunne se nye idéer og tiltag i træningskampene – dem skal vi nok eksemplificere for jer i andre indlæg på siden.
Få positioner for at være konkurrencedygtige
Det er vigtigt at understrege, at Arsenal råder over en rigtig dygtig trup. Det store kritikpunkt har med god grund været på de defensive positioner – og her skal Arsenal forstærkes. Det er især presserende ovenpå sagen med Laurent Koscielny.
Det er positivt, at Rob Holding er tilbage efter sin knæskade. Han så imponerende og lovende ud i sidste sæson inden sin skade, og jeg håber på, han kan finde sit niveau frem igen. Kan han det, så tror jeg på, han kan cementere sin position i Arsenals midterforsvar. God forudseenhed og har fine afspil i fødderne, som Unai Emery elsker.
Bortset fra Rob Holding, så er der stadig spørgsmålstegn ved Sokratis – kan han stå distancen? Tålmodigheden med Shkodran Mustafi ser ud til at være brugt op, men det virker til at være svært at finde en køber til tyskeren.
Det unge forsvarstalent, William Saliba, har været rygtet til Arsenal i et godt stykke tid nu. En handel, som skulle blive effektiviseret ved at låne franskmanden tilbage til Saint Etienne for denne sæson. Det viser en ambition om at hente spillere til midterforsvaret på sigt, men løser ikke problematikken nu og her.
Et andet varmt navn har været Celtics, Kieran Tierney. Positioneret primært på venstre back, (kan spille midtstopper) har alderen og profilen til at blive en back, som Arsenal kan regne med mange år ud i fremtiden. Han indeholder en defensiv pålidelig profil som Nacho Monreal og en offensiv pakke som Sead Kolasinac – måske endnu bedre. Denne kombination gør ham til et perfekt fit i en forsvarskæde bestående af fire spillere.
Medierne har også spekuleret i, at Arsenal har søgt efter mere X-factor til de offensive positioner – Wilfred Zaha er i flere omgange blevet nævnt, og Arsenal skulle angiveligt have budt på ivorianeren. Buddet skulle være langt under den værdi, som Crystal Palace vurderer spilleren til.
Unai Emery skulle ikke have mange transfermidler til rådighed, så i min optik må forstærkningerne på de defensive positioner være førsteprioriteten. Lykkes det, så er Arsenal konkurrencedygtige i kampen om en top4-placering.
En udgangsbøn
På falderebet, hvor jeg forhåbentlig har formået at skyde lidt optimisme ind i dit sind, så husk på, at alt bliver bedre med Adidas.
God sommerferie!