Arsenal tog mandag aften sæsonens anden sejr ude mod Crystal Palace, som langt henad vejen var en uproblematisk affære. Et rødt kort til Takehiro Tomiyasu efter 67 minutter gav dog kampen et ekstra twist, men mesterskabsaspiranterne forsvarede med kvalitet, og tog alle tre points med hjem til Nordlondon. Declan Rice var banens bedste, og viste i flere momenter sin kvalitet på 6’er-positionen, som gør, at han kan løfte holdet og bringe yderligere kvaliteter i opbygning- og gennembrudsspillet. Det her er et par spillerobservationer og perspektiver.
Af Martin Müller Nissen
Overblik
Declan Rice var en af Arsenals bedste spillere i udebanekampen mod Crystal Palace, hvor han i udgangsformationen 1–4–3–3 var positioneret som 6’er. Denne position havde han ligeledes i boldbesiddelse, hvor han primært var ene mand i forrum i (3–1 opbygning) eller sammen med Thomas Partey (3–2 opbygning) som tog en mere central position i spillets første faser end sit udgangspunkt som 2’er. Fra 6’er-positionen var han altdominerende og effektiv. Der var en god variation i pasningsspillet, hvor han ofte var bindeled i overgangene.
Denne kvalitet tilfører Thomas Partey (og Oleksandr Zinchenko) også, men den fysiske kapacitet (og potentiale) hos englænderen er mærkbar, og giver nye facetter og muligheder i at kunne accellere tempoet med små og hurtige intelligente bevægelser.
Observationer
I store perioder af kampen ligner det, at Crystal Palace-kreatøren, Eberechi Eze, har til opgave at “skygge” og følge Arsenals 6’er tæt. Dog har den unge offensiv-spiller sine kompetencer på bolden, hvilket Declan Rice udnytter til sin fordel op til flere gange i løbet af kampen.
Rice dropper på forsiden af Eze, afleverer til Saliba, orienterer sig i rum og bevæger sig i forrum på blindsiden*. Hans bevægelse (og Salibas kvalitet) spiller fire modstandere væk og sætter holdet i en favorabel situation for gennembrud.
Det er tydeligt at se, han spiller mere naturligt i 6’er-rummet, end når han er positioneret i Xhaka-rummet (det må vi godt kalde det, ikke?). Hans rumforståelse er sublim, hvilket han benytter til at modtage (og ankomme) i gode positioner, hvor han kan spille en fremadrettet pasning. Hertil kommer pointen omkring hans fysiske kapacitet; Små intelligente bevægelser (med temposkift) i åbne rum.
Bevægelighed, rumopfattelse (stort forrum med manglende kompakthed) og en diagonal pasning til Martinelli — Arsenal klar til at søge efter et gennembrud.
Udover han evner at være fremadrettet i sit pasningsspil, kan han også udnytte sin fysiske kapacitet til at drible forbi presset. Det er en undervurderet færdighed at have fra sin 6’er, da han fra sin position kan bryde kæderne og skabe rum for sine medspillere.
Timing i bevægelsen (på blindside) og tempodribling til at slå sin direkte modstander. Bemærk relationen mellem Partey og Rice — tømme og fylde rum.
Eddie Nketiah skylder velsagtens Arsenals nummer 41 en assist? Det er nemlig ikke kun et bidrag i de første faser af spillet, hvor han viser prøver på sin bevægelighed og rumopfattelse. Selv når rummene bliver mindre (og tættere på modstanderens mål) formår han at eksekvere på et højt niveau.
Nketiah tømmer et rum ved at true på sidste linje, Rice (og naturligvis Ødegaard) opfatter det, ny bevægelse på blindside af Eze, tager en førsteberøring for at kunne time gennembrudspasningen til Nketiahs løb. Hvilket mål, det ville have været.
Perspektiv
Declan Rices præstation var på øverste niveau. Der var ingen, som tvivlede på hans kvaliteter inden skiftet til Arsenal, men der er dog nogle facetter og kompetencer, som giver forhåbninger og et yderligere løft på det individuelle og kollektive niveau.
Han ligner allerede en spiller, som har spillet 100 kampe for Arsenal. Det vidner om den individuelle kvalitet, men det vidner også om en spiller, som er enormt spilintelligent og er faldet ind i automatismerne med det samme.
Hans rumforståelse samt opfattelse (kombineret med en stærk orienteringsfrekvens) gør, han kan komme på bolden i positioner, hvor han kan bruge sine kompetencer på bolden. Han giver en teknisk sikkerhed i opbygningsspillet, hvor 3–2 opbygningen med Oleksandr Zinchenko bliver spændende at følge. Det kan godt på hen og blive total-fodbold.
*Blindsiden: Løb i ryggen på modstanderen. (Løb i modstanderens blinde vinkel)