Declan Rice kan blive den afgørende sidste brik, og den brik er uvurderlig.
Af Tobias Halskov
Declan Rice kan snart kalde sig for Arsenal-spiller efter en direkte budduel med titelrivalerne fra Manchester City. Astronomiske £105m modtager West Ham for deres engelske anfører, men det beløb kan nemt retfærdiggøres, hvis Declan Rice hjælper Arsenal med at tage næste skridt.
Det var spået til at blive en af de helt store transfersagaer denne sommer, og set i det lys skuffede den ikke. Længe har vi vidst, at Arsenals førsteprioritet denne sommer ville være Declan Rice, og sommervinduet var ikke mange dage gammelt før det første bud fra Arsenal havnede hos West Ham.
Men det var nok alligevel de færreste Arsenal-fans der havde forventet, at det ville blive nemt. Manchester City lå og lurede med konkret interesse i baggrunden, og West Han havde tænkt sig at drage fuld udnytte af den situation og sådan gik det jo også til. Efter to afviste bud valgte Manchester City at gøre alvor af sin interesse, og så tør jeg godt sige, at de fleste Arsenal-fans nok var begyndt at forberede sig på, at det ikke ville være Arsenal, som kom sejrrigt ud af den budkrig.
For er der noget vi har lært om Arsenal de seneste transfervinduer, så er det, at vi helst ikke går ind i en budkrig, og at vi aldrig går over vores egen værdivurdering af en spiller. Man skal blot kigge på antallet af førsteprioriteter Arsenal i sidste ende valgte at se bort fra, for at få bekræftet den strategi. Tag eksempelvis Lisandro Martínez og Mykhaylo Mudruk, som de klareste eksempler.
En fortsættelse af mesterskabskampen
Men denne gang gik det anderledes. På trods af Manchester Citys bud og interesse holdt Arsenal ved og bød en tredje gang, og skulle man tro medierne, så gjorde de det af god grund, da Declan Rice angiveligt havde valgt Arsenal, som sin foretrukne destination.
Jeg skulle alligevel knibe mig i armen, da de første meldinger begyndte at strømme ind fra journalister på Twitter om, at Manchester City havde trukket sig fra kapløbet. Ikke fordi, at vi nu så ud til at få Declan Rice, men fordi det at vinde den budkrig er meget større end et rekordkøb kan retfærdiggøre.
Betydningen af, at Declan Rice ender i Arsenal og ikke Manchester City skal absolut ikke undervurderes. Det kan få enorm indflydelse for hvordan Premier League vil udarte sig de næste mange år. For når sæsonens to titelkandidater kæmper side om side for at købe den vel nok mest eftertragtede spiller i England, så er det ikke bare en budkrig. Det er en regulær magtkamp i toppen af Premier Leagues hierarki.
I en artikel ovenpå Arsenals 3-2 sejr over Liverpool på Emirates forrige sæson tillod jeg mig at spørge, hvad loftet mon var for dette Arsenal-hold, når Pep Guardiolas Manchester City herskede i samme række. Det svar havde vi fået, hvis Manchester City havde lykkes med at lokke Declan Rice til Manchester i stedet for at blive i London. Havde det været udfaldet, kunne Manchester City have konsolideret sin plads yderligere i toppen af Premier League, og Arsenal havde i stedet stået spørgende tilbage om hvordan man nogensinde skulle kunne komme derop. I stedet har Arsenal nu muligheden for at rykke endnu tættere på Manchester City og for alvor konsolidere sig i top fire.
De sidste brikker skal på plads
”We have to nail everything we do” Så præcist blev det sagt, da Mikel Arteta forud sæsonens sidste kamp mod Wolverhampton, blev spurgt ind til vigtigheden af det kommende transfervindue. Og vores træner har ret. Denne sommer bliver afgørende for Arsenal. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Ovenpå en sæson, hvor man overbeviste alt og alle om, at Arsenal nu skal tages seriøst, så er det altafgørende, at Arsenal også formår at få kapitaliseret på det i sommerens transfervindue.
Og det er ikke kun fordi vi, efter seks års fravær, er tilbage i Champions League, og at vi selvfølgelig skal sigte efter Premier League titlen. Det er også fordi, at Arsenal lige nu, aldrig har stået stærkere økonomisk.
Lige nu høster man frugterne af den oprydning og det fokus man lagde på at strømline klubbens lønudgifter, så det stemmede overens med de resultater holdet leverede på banen, i Mikel Artetas første år i Arsenal. Med andre ord, så gjorde man plads til nye investeringer, der kunne stige i værdi. Og det gjorde man ved at afskrive de gamle aktiver, som ikke længere retfærdiggjorde deres omkostninger. Den oprydning og de efterfølgende resultater har nu skabt et økonomisk råderum, der sammen med opbakningen fra klubbens ejere Kroenke Sports & Entertainment (KSE) giver Arsenal økonomiske muskler vi ikke har haft før.
Alt tyder på, at vi har tænkt os at udnytte det, for i skrivende stund har Arsenal allerede købt Kai Havertz i Chelsea, mens man er ved at færdiggøre købene af Declan Rice og hollandske Jurriën Timber, og jeg tør godt at lægge hovedet på blokken og sige, at de tre indkøb ikke bliver de eneste denne sommer.
Der er mange brikker, der skal falde på plads for, at Arsenal skal tage det sidste skridt, og det er bestemt ikke givet, at det bliver i den kommende sæson det sker. For selvom Arsenal ser ud til at opruste stort, så skal der mere til. Mere erfaring og mere udvikling. For det her Arsenal-hold mangler ikke kun mere kvalitet. Det mangler også at vinde noget. Ja, vi vandt FA Cuppen senest tilbage i 2020, men fra den startopstilling er kun Granit Xhaka og Kierian Tierney tilbage, og begge er rygtet kraftigt væk fra Arsenal denne sommer. Nej, det nuværende Arsenal-hold skal vinde noget, og så er jeg faktisk ligeglad hvad det er. For uanset titlens størrelse og betydning, så giver det at vinde og løfte et trofæ, tro og selvtillid til at man kan gøre det igen.
Første chance bliver den 6. august, når vi møder Manchester City i Community Shield.
Kan blive æra-definerende
Arsenals genopbygningsproces med Arteta og Edu ved roret har efterhånden været en del år undervejs, ikke desto mindre, så var det alligevel svært at forestille sig, at Arsenal skulle befinde sig her. Arteta har flere gang nævnt hans plan for at føre Arsenal tilbage til toppen af engelsk fodbold løber over fem stadier. Nu er vi ved at tage næste skridt, og det skal Declan Rice være med til.
Derfor kan og skal Declan Rice også være den, som tager Arsenal det sidste skridt i håbet om at lande en Premier League titel indenfor de næste år. En interessant parallel at drage her, er til Liverpools køb af Virgil Van Dijk. Altså, skal Arsenal tage det næste skridt, så skal Declan Rice blive det for Arsenal, som Virgil Van Dijk blev for Liverpool.
Midt i 17/18 sæsonen købte Liverpool Virgil Van Dijk for godt €85m, som dengang var et rekordkøb for en forsvarsspiller, og i sommeren 2018 købte man Allison, der ligeledes blev handlet for en rekordsum på daværende tidspunkt. Som tilfældet også er det med handlen af Declan Rice, så blev der dengang sat store spørgsmålstegn ved prisen og om fodboldspillere fra Southampton og AS Roma, nu kunne gøre Liverpool bedre. Men sandheden blev bare, at købene af Virgil Van Dijk og Allison gjorde, at Liverpool nu var i stand til at konkurrere med de bedste. I Virgil Van Dijks og Allisons første hele sæson i 18/19 fik Liverpool hele 97 point i Premier League. Det var som bekendt først i 19/20 sæsonen, det lykkedes dem at blive mestre med imponerende 99 point. Dertil vandt Liverpool også Champions League i 18/19.
Og det er netop her pointen står. Det er den her parallel, man skal henvise til, når folk spørger hvorfor Arsenal dog kan finde på at bruge £105m på Declan Rice.
Svaret er simpelt; det er fordi, for Arsenal kan han vise sig at blive meget mere værd.