Mange nordiske spillere har i tidens løb trukket den rød-hvide Gunners-trøje over hovedet. Ikke alle står friske i erindringen, mens andre har efterladt store aftryk og har endda stor status i klubben i dag. I anledningen af Arsenals nyerhvervelser i form af islandske Rúnar Rúnarsson, norske George Lewis og svenske Nikolaj Möller kaster vi kastet blikket på de skandinaviske fodboldspillere, der siden 00’erne har slået sine folder ud for Arsenal, hvad enten det har været på U23-holdet eller i Premier League. Men hvilke tidligere Arsenal-skandinavere er værd at fremhæve – og hvordan er det gået dem siden hen?
Der er flere skandinavere, der har repræsenteret Arsenal gennem tiden, end man lige går og tror. De seneste årtier har dannet et klart billede af, at Arsenals talentspejdere og klubledelse ikke er blege for at kigge mod ‘det kolde nord’ i jagten på talentfulde forstærkninger. At man gennem årene har kapret skandinaviske spillere i en meget ung alder til ungdomsakademiet, har været ganske udtalt. Det senest overståede ‘corona-transfervindue’ var heller ingen undtagelse. Om den tidligere danske Arsenal-spiller fra 90’erne, John ‘Faxe’ Jensen, har været hovedarkitekten bag indkøbene af George Lewis og Nikolaj Möller, er endnu ikke bekræftet. Men mon ikke den nuværende skandinaviske chefscout for Arsenal har skubbet på for at vinde kampen om de to talentfulde spilleres underskrifter.
De nylige tilføjelser til den allerede lange liste over skandinaviske spillere i klubben har betydet, at vi i Arsenal Denmark har rettet luppen mod de skandinaviske spillere, der siden årtusindskiftet har optrådt for Arsenal på enten førsteholdet eller i ungdomsregi. I den forbindelse har vi givet vores bud på de 10 mest succesfulde fodboldspillere, der i løbet af karrieren har repræsenteret Arsenal i Wenger-æraen og fremad. Af denne grund kan man på listen heller ikke finde Faxe, der ellers af flere naturlige årsager ville gå ind på en ubestridt førsteplads. Vi starter fra en ende af.
Nr. 10 – Sebastian Svärd (2000-2006)
Måske navnet vækker genklang hos nogle danske fodboldtilhængere.
Den danske fodboldspiller, Sebastian Svärd, blev således hentet til Arsenal fra FC København, hvor han som teenager brillerede som anfører på hovedstadsklubbens U17-mandskab. På trods af den kæmpemæssige opmærksomhed omkring islændingen levede han aldrig op til de tårnhøje forventninger, og det blev kun til beskedne fire cupkampe og en enkelt optræden i FA Community Shield på Arsenals førstehold. Svärds tid i Arsenal var meget præget af lejeophold, hvilket forklarer, hvorfor han på papiret var Arsenal-spiller i hele seks sæsoner. I årene som lejesvend nåede Sebastian Svärd at tørne ud for hele fire forskellige klubber, hvoraf to af klubberne – kontroversielt nok – var FC København og Brøndby IF. Efter Sebastian Svärds kontraktudløb i Arsenal tilbragte han en tilværelse som lidt af en ‘fodboldnomade’, hvor karrieren bød på adresser lige fra Tyskland til Thailand. Undervejs lagde han rent faktisk også vejen forbi Silkeborg IF, hvor han som 29-årig spillede et lille år, inden turen gik videre til et nyt sted.
Godt nok kom Sebastian Svärd aldrig i nærheden af europæisk topfodbold, men til gengæld kan han kalde sig en berejst fodboldspiller.
Nr. 9 – Rami Shaaban (2002-2004)
Svenskeren med de egyptiske aner havde i sin tid i klubben status som backup på målmandsposten for både David Seaman og senere hen Jens Lehmann. Historien om, hvordan den svenske målmand havnede i Nordlondon, er lidt pudsig. Shaaban endte nemlig ud af det blå i Arsenal på transfervinduets sidste dag i sommeren 2002, efter han blev hentet ind fra Djurgårdens IF. I klubben fra Stockholm var han ellers ikke det foretrukne førstevalg på målmandsposten, men da han greb chancen i nogle kampe, bankede Arsene Wenger og Arsenal lige pludselig på døren. Svenskerens ophold blev dog aldrig som ønsket, og hans tid i klubben blev særligt ødelagt, da han i sit første år brækkede benet. Den tidligere svenske landsholdskeeper kom sig aldrig fuldstændig ovenpå skaden, og det blev derfor kun til tre kampe i Arsenal-trøjen. Efterfølgende fortsatte Shaaban sin karriere på den engelske sydkyst i Brighton, hvorefter han året efter vendte retur til Skandinavien for at genfinde spilleglæden.
Nr. 8 – Ólafur Skúlason (2001-2005)
Som bare 18-årig satte Ólafur Skúlason pen på en professionel kontrakt med Arsenal. Han blev dermed den femte islændinge i rækken til at skifte til ‘The Gunners’. I netop denne periode omkring årtusindeskiftet begyndte talentudviklingen i islandsk fodbold at tage form, og dette gav ‘miniputnationen’ et efterhånden bedre rennomé i det europæiske fodboldlandskab. Men den ellers lovende islandske midtbanespiller blev altså aldrig en succes i Nordlondon. I løbet af Skulásons fire år i Nordlondon blev han for det meste henvist til klubbens ungdoms- og reservehold, og han kom aldrig for alvor – bortset fra et par cupkampe – i betragtning til førsteholdet. Eftersom mængden af spilletid var sparsom, måtte Skúlason vende hjem til Fylkir Reykavík på en kortvarig lejeaftale. Siden hen bragte Skúlasons evner ham til flere forskellige klubber i Europa, hvor han for de fleste danske fodboldfans vedkommende nok huskes for at have tørnet ud for SønderjyskE i en enkelt sæson. Men det var først, da han efterfølgende etablerede sig i belgiske SV Zulte-Waregem og senere i tyrkisk fodbold, at han toppede sin karriere. I 2018 blev Skúlason så belønnet for sine gode præstationer, da han blev udtaget til Islands endelige VM-trup i Rusland og dermed opnåede den største milepæl i karrieren. Den stærke islændinge har ikke lagt støvlerne på hylden endnu og figurerer for tiden som spillende assistenttræner for hans hjerteklub, Fylkir Reykavík.
Nr. 7 – Glen Kamara (2012-2017)
Den finske midtbanedynamo er nok ikke en spiller, der får Arsenal-kendere til at hæve øjenbrynene. Finnen blev således en del af Arsenals ungdomsakademi som 17-årig, da han i 2012 blev hentet til klubben fra engelske Southend United. Det blev aldrig til et gennembrud i Arsenal, og han fik kun lov til at optræde for Arsenals førstehold en enkelt gang i cupturneringen EFL Cup, hvor man tabte til Sheffield Wednesday. I sin tid i Arsenal blev Kamara derfor også sendt på lejeophold i Colchester United og sin tidligere klub Southend United for at suge erfaring til sig. Da Arsenal og Kamara blev enige om ikke at fortsætte samarbejdet, meldte skotske Dundee FC sig med det samme på banen, og skiftet til Skotland blev dermed en kendsgerning. Den hårdtarbejdende midtbanespiller blev et kæmpe hit i Dundee FC og en darling hos mange af de skotske supportere. Hans åbenlyse kvaliteter gik heller ikke ubemærket hen, og allerede efter et halvandet år havnede han i den skotske kæmpe, Rangers FC. I dag spiller den 25-årige stadigvæk i Glasgow-klubben, hvor han nyder stor succes under Steven Gerrards vinger. Faktisk har Kamaras niveau været så overbevisende, at Arsenal angiveligt skulle følge nøje med i hans udvikling og endda muligvis skulle lukrere på en transfer.
Nr. 6 – Kristoffer Olsson (2011-2014)
Den svenske elegantier på midtbanen gjorde sig gældende i Arsenal over tre år. Den dengang 16-årige svensker ankom til Arsenal i 2011, efter der havde været rift om hans signatur. Olsson begik sig hovedsageligt på Arsenals diverse ungdomshold og nåede aldrig at bryde igennem til førsteholdet. Det blev således kun til en enkelt optræden i den engelske Capital One Cup for Arsenals førstehold i en kamp, hvor både Olsson og Hector Bellerin fik sin debut. Eftersom spilletiden på Premier League-holdet lå langt uden for rækkevidde, valgte Olsson at skifte til danske FC Midtjylland. I sin tid på den jyske hede nåede han da også hurtigt at stifte bekendtskab med fodbold for de ‘voksne’, og han blev gradvist efter imponerende takter en dominerende, kreativ faktor for FC Midtjylland. Efter tre sæsoner i FC Midtjylland med kontinuerlig spilletid og gode præstationer, var Olsson kørt træt i klubbens projekt, og han vendte derfor snuden hjemad til Sverige og AIK Stockholm. I denne tid viste han opløftende kvaliteter og formåede at løfte sig selv til et nyt niveau, hvilket udmøntede sig i både debut for det svenske A-landshold og mesterskabet i Allsvenskan. Svenskerens gode form tiltrak selvfølgelig opmærksomhed fra omverdenen, og her stod russiske FC Krasnodar klar med en lukrativ kontrakt til Olsson i vintertransfervinduet i 2019. I en handel, der lød på 15 millioner danske kroner, og som faktisk gav et par millioner til FC Midtjylland, drog midtbanespilleren til den tidligere østblok for at prøve kræfter med FC Krasnodar. Olsson spiller i dag stadigvæk for FK Krasnodar, som for tiden konkurrerer mod de store, europæiske klubber i Champions League.
Nr. 5 – Kim Källström (2014-2014)
Den tidligere kontrollerende midtbanespiller tilbragte et halvt år i Arsenal i sin karrieres ‘efterår’. Det er svært at blive klog på, hvad der var tankerne bag lejeaftalen af svenske Källström. Ganske vist var Källström en habil midtbanemand i sine bedste år i fransk fodbold, men det tidspunkt, hvor Arsenal tilføjede svenskeren til truppen, var han 31 år gammel og hans niveau var dalende. Indkøbet af Källström må derfor nok siges at være det mest bizarre og desperate af slagsen i klubbens nyere historie.
I sin karriere spillede Källström i en håndfuld vidt forskellige klubber. Han tog således hul på sin professionelle karriere i hjemlandet, hvor han repræsenterede Häcken og Djurgårdens IF. Derefter gik turen til franske Stade Rennes i en historisk millionhandel, hvor han i de første sæsoner viste så imponerende takter, at den franske storklub, Olympique Lyon, hurtigt gaflede ham for næsen af andre bejlere i Europa. Det svenske kraftcenter fortsatte med tage den franske Ligue 1 med storm, og han nåede således at være en afgørende profil for et stærkt spillende Lyon-hold i hele seks sæsoner, inden han modtog et godt tilbud fra Spartak Moskva og skiftede til russisk fodbold. Det var under hans tid i Spartak Moskva, at Arsenal lånte ham i et halvt år på transfervinduets ‘deadline day’. Källstöm fik kun fire kampe under bæltet i Arsenal, og er af flere medier blevet udråbt som det værste indkøb nogensinde. Det eneste positive, som svenskeren bidrog til, var, da han blev helten ved at sende Arsenal i FA Cup-finalen på det afgørende straffespark mod Wigan. Efter den korte tid i London vendte en nyslået FA Cup-vinder tilbage til Spartak Moskva og spillede en ekstra sæson med fast spilletid. Efter nogle år i schweiziske Grasshopper, satte den svenske midtbanespiller punktum for en glorværdig karriere i svenske Djurgårdens IF, som var der, hvor det hele startede. En fun fact om Kim Källström er, at han for tiden bruger tiden på en træneruddannelse i UEFA, hvor han er klassekammerat med en anden tidligere Arsenal-spiller, Andrei Arshavin.
Nr. 4 – Håvard Nordtveit (2007-2011)
I sommeren 2007 forlod en 17-årig Nordtveit de trygge rammer i FK Haugesund for at prøve lykken i Arenal. På daværende tidspunkt var nordmanden udråbt til at være et af de absolut mest lysende forsvarstalenter i europæisk fodbold. Det forlød endda faktisk, at Arsene Wenger var så opsat på at få fingrene i Nordtveit, at han personligt rejste til det sydlige Norge for at overvære ham i aktion og sætte skub i forhandlingerne. Det blev godt nok kun til spilleminutter for klubbens ungdomshold det første år, men han blev efterhånden i den første sæson tildelt anførerbindet på klubbens reservehold. Til trods for en bestået første sæson i Arsenal blev Nordtveit sammen med mange andre unge, talentfulde kræfter som fx Gavin Hoyte, Nacer Barazite og Henri Lansbury sendt ud på lejeaftaler. Men da Nordtveit vendte tilbage til Arsenal efter korte ophold i spanske UD Salamanca og norske Lillestrøm, havde han dog svært ved at leve op til eksperternes og fansenes lovprisninger. Derfor blev det til endnu en sæson som lejespiller – denne gang i Bundesligaen hos Nürnberg. Mødet med den tyske Bundesliga skulle vise sig at blive et vendepunkt for nordmanden. Efter nogenlunde kontinuerlig spilletid i Nürnberg steg hans niveau, og flere klubber var parate til at kapre den norske forsvarsspiller. Samtidigt ønskede han ikke at forlænge med Arsenal, selvom de havde lagt flere lukrative kontrakttilbud på bordet. Derfor endte det med, at Borussia Mönchengladbach kunne stjæle den driftsikre forsvarsspiller gratis, da hans kontrakt var udløbet i London-klubben.
I tiden hos Borussia Mönchengladbach begyndte han som en guldfugl med et stort potentiale, men blev allerede efter kort tid en etableret og vigtig spiller for klubben. Han tilbragte sammenlagt næsten seks hele sæsoner for det tyske tophold. Her blev det til 152 officielle kampe, som han kunne tage med sig i rygsækken, da han returnerede til London, hvor han skulle spille for West Ham. Med Nordtveits skifte til West Ham fik han langt om længe sin debut i Premier League. I den ene sæson i West Ham, som det blev til, havde nordmanden en hæderlig start, men det blev dog efterhånden overskygget af flere dårlige præstationer. Nordtveits tilbagevenden til London blev groft sagt en fadæse, og tyske Hoffenheim stod derfor klar med kyshånd til at tage imod og skrive under med forsvarsspilleren. Nordtveit spiller den dag i dag stadigvæk i tyske Hoffenheim, hvilket kun har været afbrudt af et kort, mislykket lejeophold i Fulham.
Nr. 3 – Sebastian Larsson (2001-2006)
Den nu 35-årige svenske kreatør har spillet en menneskealder i engelsk fodbold og har flere forskellige engelske klubber på sit CV. I en alder af bare 16 år tog han skridtet væk fra de hjemlige omgivelser i Eskilstuna og skiftede til Arsenal, hvor han var på kontrakt i hele seks år. I sine ungdomsår i Arsenal var svenskeren derfor også holdkammerat med danske Nicklas Bendtner. Den skandinaviske Arsenal-duo fulgtes også ad, da de begge to blev udlejet til Birmingham City i Championship-sæsonen 2006/2007. Her havde de en stor andel i oprykningen til Premier League. Efter den vellykkede sæson fik Larsson en permanent aftale i Birmingham, hvilket endte med at blive hans rigtige gennembrud, og hvor man for alvor begyndte at spærre øjnene op for midtbanespilleren. Efter flere gode år i Birmingham tog Larsson turen nordpå til Sunderland. Her blev det også til en håndfuld succesfulde sæsoner som profil på Premier League-mandskabet. Selvom Larsson aldrig nåede den øverste hylde i fodboldverdenen, var han en indlysende profil i Premier League-sammenhæng, og han fik med tiden cementeret sit navn i England efter flere solide sæsoner. Derfor står han også tilbage som en spiller og et ikon, de fleste engelske fodboldfans sent vil glemme.
Larsson holder i dag holder sin aktive karriere i live i svenske AIK Stockholm.
Nr. 2 – Nicklas Bendtner (2004-2014)
Big Ben, Lord Bendtner eller bare Nicklas Bendtner. Kært barn har mange navne. Den danske topangriber er – om man vil det eller ej – en kultfigur i Arsenal og resten af fodboldverdenen. Den danske angriber byttede tilværelsen i Tårnby på Amager ud med den engelske hovedstad i en alder af blot 18 år, da han for 16 år siden skiftede fra FC København til Arsenal. I sine første år i klubben steg han voldsomt i graderne, og han blev hurtigt et varmt emne for Arsene Wenger. Bendtners rivende udvikling i Arsenal medførte, at han røg en tur til Birmingham City, som dengang lå og rodede rundt i Championship. Lejeopholdet i Birmingham bød på en stor mængde spilletid og tillid fra træneren, hvilket virkede til at have en positiv effekt på Bendtner, som kvitterede med gode præstationer. Det danske stortalent blev straks indlemmet i Arsenals Premier League-trup, da han vendte tilbage fra den overbevisende sæson i den næstbedste engelske række. De efterfølgende sæsoner blev dog mere ‘bumpet’ for den omdiskuterede dansker, som forpassede sine chancer og udsatte sig selv for adskillige fiaskoer og skandaler i privatlivet. Men når det er sagt, viste Bendtner dog i glimt prøver på sine store kvaliteter undervejs i klubben. Som Arsenal-tilhænger kan man for eksempel ikke afholde sig fra at blive lidt nostalgisk, når man tænker tilbage på hans legendariske hovedstødsmål mod Spurs, efter han lige var blevet indskiftet sekunder forinden.
Men som en naturlig konsekvens af de svingende præstationer gennem årene blev Bendtner sendt på leje til Sunderland og senere hen italienske Juventus, som var ophold, hvor han til tider genfandt rytmen og formen. Den danske målmager nåede dog aldrig at ‘redde’ sin Arsenal-karriere, da han atter var tilbage i Arsenal. Derfor stod VfL Wolfsburg parate til at udløse Bendtners kæmpemæssige potentiale. Dette blev dog til alt andet end, hvad den tyske klub havde forventet, og Bendtner blev derfor frosset ude af klubben, inden klubben rev hans kontrakt over. Efter et par mislykkede sæsoner i Bundesligaen og et efterfølgende kort ophold i Nottingham Forest, faldt beslutningen på Rosenborg BK som den næste arbejdsgiver. Tilværelsen i det norske startede ud som et perfekt ‘match’ for begge parter. Men da den første sæson i Trondheim var ovre og rusen havde lagt sig, kunne angriberen ikke bevare sit fokus på spillet inden for kridtstregerne. Efter bruddet med Rosenborg BK var Bendtner for en kort stund at finde i FC København, hvilket ikke førte til en forlængelse. Den dag i dag står Bendtner uden klub. Når alt kommer til alt, vil Nicklas Bendtner aldrig ryge ud i glemslen i Arsenal, og han står i dag tilbage som en markant karakter i klubbens nyere historie, selvom hans præstationer ikke ligefrem har berettiget ham til det. Men omvendt har Bendtner også haft få gode perioder i klubben, og han står faktisk noteret for 41 officielle scoringer i sin tid i Arsenal. Af den grund er det kun rimeligt at kalde ham for den bedste skandinaver i Arsenal efter Ljungbergs tid.
Nr. 1 – Freddie Ljungberg (1998-2007)
En svensker med stjernestatus i Arsenal. Det er nok en meget rammende beskrivelse af Ljungberg, som må siges at være Arsenals suverænt mest succesrige skandinaver gennem tiden. Ljungberg blev i en alder af blot 21 år hentet til Arsenal fra den svenske klub Halmstads BK. I sin tid i Arsenal gik han efterhånden hen og blev en vigtig spiller og en stor karakter på et allerede stjernespækket mandskab. Den flamboyante midtbanedynamo var således fast mand på holdkortet og en kampafgørende figur op gennem 00’erne.
Den svenske stjernespiller bidrog også kraftigt til, at Arsenal både i 2002 og 2004 kunne hive Premier League-titlen i hus. Ljungberg nåede i alt at optræde i omkring 300 kampe for Arsenal, hvor han nettede hele 73 gange og bidrog med et hav af assists. Efter at have udtjent sin værnepligt i Arsenal flyttede svenskeren for en stund til West Ham i den østlige del af London, inden han derefter slog vejen forbi et par MLS-klubber, Celtic, Shimizu S-Pulse og til sidst Mumbai City. Siden hen har Ljungberg kastet sig over trænergerningen, hvilket han har gjort med stor succes. I sin relativt korte trænerkarriere har Ljungberg haft assistentrænerposten i Bundesliga-klubben VfL Wolfsburg og haft flere forskellige trænerstillinger i Arsenal, hvor han har fungeret som cheftræner for flere ungdomshold på akademiet, heriblandt U23-holdet. Svenskerens åbenlyse trænerkvaliteter medførte, at han i den foregående sæson blev udnævnt som assistenttræner for Arsenals førstehold. I løbet af sommeren i år tog svenskeren dog desværre afsked med Arsenal, og trænerkarrieren er dermed sat på pause for tiden.
