25. oktober 2019

DA LUCAS FORSVANDT I MÆNGDEN

Lucas Torreira tog Arsenal med storm i sidste sæson med flotte præstationer i løbet af især første halvdel af 18/19 sæsonen. Derefter faldt niveauet, og med en flok akademispillere, der tager deres chance i denne sæson, hvor blev Torreira så af?

Af Nicklas Beran Bergström

I øjeblikket er det egentlig okay at være Arsenal- fan. Det går op og ned som det plejer. Vi ligger godt til i ligaen, trods manglende taktisk kvalitet i vores spil, United og Tottenham præsterer slet ikke, og vores trup er ved at være fit efter en del skader.

Dog er der også bekymringer.

Vores midtbane har svært ved at finde rytme, specielt med den konstante rotation der finder sted fra kamp til kamp. Det er et udstillingsvindue for personlige fejl, der bestemt ikke hjælper vores forsvar, der vaklende prøver at finde fodfæste. For slet ikke at snakke om de taktiske problemer Unai har. Men måske er der et overset problem. Usikkerheden i de forskellige spillers fremtid og nuværende tilstand? Özil- sagaen, Xhaka som helhed, men også den bænkede Lucas Torreira, der mest af alt virker til at have faret vild i omklædningsrummet.

I denne sæson har Torreira kun startet fem ud af 13 kampe fra start, hvoraf kun af startpladserne har været i Premier League. Det har givet ham et minuttotal på 562 minutter, og affødet et enkelt mål mod Liverpool. Sidste sæson spillede han stort set altid 90 minutter, hvis han var klar og frisk.
I 18/19 sæsonen var han det helt store lyspunkt i Arsenal, hvor de fleste ikke kunne forstå, hvordan den lille uruguayaner kun kunne være 22 år på daværende tidspunkt. Kronen på værket var en MOTM-præstation og et supermål mod Spurs i februar, hvor han efterfølgende blev kaldt det nye midtbanehåb af alle fans og eksperter. Den afdæmpede uruguayanske midtbanemand havde sørget for at alle vores forventninger var tårnhøje inden denne sæson, men han har desværre ikke bidt sig fast efter sommerferien. Dette har dog også været svært, når vores unge franskmand Matteo Guendouzi virkelig viser sig frem, og senest er blevet månedens spiller i Arsenal, samt nomineret til Golden Boy i Europa.

Unais taktik

De afgørende faktorer for Torreiras spilletid og fremtoning i denne sæson ligger dog selvfølgelig i det taktiske aspekt. Form og kondition er afgørende, men det er svært at vise sine kvaliteter, når man ikke bliver spillet rigtigt. For nyligt har man set den lille Lucas spille en mere Aaron Ramsey-præget rolle, hvor han har huseret lige foran modstanders forsvar. En position, han endnu engang virkede til at optræde i under Europa League-sejren torsdag mod Vitoria Guimares. Det har til tider været forvirrende og frustrende for os Arsenal fans at se Unais valg om at spille Torreira som en offensiv midtbane spiller, i de få minutter det er blevet til. Specielt når det bare ikke har fungeret. Specielt med hans fantastiske evne til at erobre bolde, som vil kunne give Arsenal en ekstra fordel, når presspillet skulle aktiveres. Ligeledes vil denne egenskab være til gavn for Arsenals uendelige problem med at tabe bolden højt og være ekstremt udsat for kontraspil.
For nyligt udtalte Unai Emery sågar, at han mente at fremtiden for Torreira lå permanent i en mere offensiv rolle: ”Hans egenskaber er der, han kan ligge et godt pres, og han kan vinde bolden højt op på banen for at vinde os boldbesiddelsen, og dermed hjælpe os til at score.”

Herefter henviste Unai til Eintracht Frankfurt-kampen, hvor Torreira netop spillede i denne position, og gjorde det ganske glimrende. Dog er det en udtagelse, der mødte megen kritik, da det mere lød som en undskyldning for hans mangel på spilletid og en trøstepræmie for Torreira. Spilleren har  på intet tidspunkt givet udtryk for at han ville synes om at skifte position, og har derudover aldrig spillet netop den rolle før i sin karriere.
Torreira udtalte sig for nyligt om den manglende spilletid: ”Jeg ved ikke, om jeg ville sige det er frustrerende. Alle spillere ønsker at spille, alle vil gerne være i start-elleveren – det er helt normalt. Men det er ikke noget, der afhænger af mig.Det er trænerens valg at tage disse beslutninger, og det skal jeg virkelig respektere. Lige nu handler det om ikke at give op. Jeg skal fortsætte med at arbejde hårdt, om jeg så spiller i start-elleveren eller fra bænken, vil jeg give alt for holdet. Det er den slags spiller, jeg er!”

Dette er jo sød musik i ørene på os fans. En spiller, der rent faktisk vil kæmpe for sin plads, og ikke bare giver op. Noge, der ligger i de fleste fans DNA – håbet om en fighter.

I overvejelsen af Torreira, som mere fremskudt midtbanespiller må man erkende, at han har en fantastisk høj arbejdsrate, løbepensum og generelt idéelle egenskaber for en midtbane kreatør, altså en spiller der sætter spillet fremad på banen. Han har sågar højden til at spille en 10’er position. Men man må erkende, at han ikke har den offensive tilgang eller det kreative blik for spillet, og da han var bedst sidste år, spillede han en klassisk defensive midtbanespiller, som kunne rydde op for fejl. En rolle på midtbanen, som hverken Torreira eller nogen anden har været i stand til at påtage sig i denne sæson.


Udviklingen?

Er der så et håb om at se vores unge uruguayske fighter igen? Lige nu ville det være dårligt for holdånden at sætte Matteo Guendouzi af for at fremme Torreiras formkurve, specielt med Matteos voksende talent for at drive bolden mere frem i banen. Til gengæld kunne man se mod vores kære anfører Granit Xhaka, som med jævne præstationer kunne bruge en tur på bænken. Dette vil give muligheden for Torreira til at finde formen igen og sende et signal til Unai Emery om, at han stadig hører til på en central defensiv midtbaneposition. Og da det nuværende alligevel ikke fungerer optimalt, hvorfor så ikke skifte lidt ud? Måske så vi de først takter i Sheffield-kampen med en udskiftning af netop Xhaka midtvejs i anden halvleg – dog ikke til fordel for Torreira.
Hvis Emery nægter at spille sydamerikaneren, og nægter at spille ham i den rigtige rolle, vil der ikke gå lang tid før den unge uruguayaner vil begynde at tænke på sin fremtid på Emirates Stadium. Han har før brokket sig over, at han havde svært ved at falde til i London, både med sprog og klima. Dette vil kun være brænde på et indre bål hos Lucas Torreira, der begynder at savne tilværelsen i Sampdoria. Men indtil videre kæmper han, og det må betyde, at han kan se en udvikling hos sig selv og mulig spilletid i fremtiden. Spørgsmålet er, om Unai vil belønne det, eller han har låst sig fast på at der ikke er en fremtid for Torreira, som man f.eks. ser med Mesut Özil og Shkodran Mustafi.

Der er kommet ekstra pres på Unai Emery efter nederlaget til Sheffield United, og selvom det ikke er nok til en trænerfyring umiddelbart, så begynder både fans og eksperter at kræve noget andet fra vores manager. Her er muligheden for at få Torreira i gang, og derfor håber jeg, at han snart kommer mere i spil og måske kan ændre spillet og få bedre styr på vores defensive kvaler.

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}