COMEBACK AF VIP BILLETTER

Når Arsenal møder Burnley den 23. januar 2022, så har ARSENAL DENMARK igen vores VIP billetter til rådighed.
Det er et led i den store ‘Genåbningsplan’ som det hedder nutildags.

Fanklubben råder stadig over 8 VIP billetter til hver hjemmekamp.
Man behøver IKKE være medlem for at erhverve sig disse billetter, og man kan købe lige så mange, som man ønsker.
Priserne varierer fra kamp til kamp alt efter kampens kategori, men den høje standard er den samme…

En VIP-billet på Emirates giver dig en ubetinget førsteklasses plads på stadion – lige uden for logeboksene med garanteret frit udsyn. Fanklubben har sine pladser på Clock End – i svinget mod West Stand. Der er egen reception og indgang, gratis kampprogram, gratis drikkevarer i pausen (kaffe, øl, vand eller vin), ekstra benplads og mulighed for middag i tilstødende restaurant før/efter kampen mod ekstra betaling.

Der er masser af små caféer og barer, hvor man kan købe sin mad og sine drinks på dagen, men ønsker man bordbestilling og en menu i én af de mange fine restauranter, skal det bestilles hjemmefra.

Du kan læse mere her.

Er du interesseret, så skriv til tb@arsenal.dk.

Indkøbskurv