11. december 2019

CESC FABREGAS: DEN FORTABTE SØN, SOM GERNE VILLE HJEM

En af Arsène Wengers største præstationer som Arsenal-manager, udover de tre Premier League-titler og syv FA cup trofæer, var at gøre en 16-årig catalaner til en af klubbens bedste spillere og symbolet på Emirates-æraen og ’Wenger-ball’. Denne artikel handler om Francesc Fàbregas Soler.

Af Alex Munk Hjort

I sommeren 2003 ankom en teenager fra Barcelona-akademiet, La Masia, til London og Arsenal Football Club. De færreste havde hørt om ham før og endnu færre regnede med, at det var et navn, man skulle høre råbt op af stadionspeakeren foreløbigt. Men der skulle ikke gå mange måneder før, at navnet for første gang lød fra Highburys højtalere.

Han blev den yngste spiller nogensinde til at repræsentere Arsenals førstehold, i en alder af kun 16 år og 177 dage. Samme år blev han også klubbens yngste målscorer nogensinde, da han scorede imod Wolverhampton i Liga Cuppen, kun 16 år og 212 dage gammel.

Der skulle dog gå et års tid, før den unge spanier fik lov at bide skeer med Premier League. Også her satte han klubrekorder fra start. Han blev klubbens yngste ligamålscorer, da han scorede imod Blackburn Rovers, 17 år og 113 dage gammel. Lige pludselig var hans navn på alle supporternes læber. De snakkede ikke om andet end dem unge komet, der kunne være arvetageren til Patrick Vieira.

Den unge catalaner startede inde sammen med Patrick Vieira i FA Cup-finalen 2005 og var med til at vinde, det der viste sig at være, klubbens sidste trofæ i 00’erne. Den efterfølgende sommer overtog den unge spanier en tung byrde, i form af Vieiras nummer 4, da franskmanden tog til Juventus. Ligeledes overtog han Vieiras plads i startopstillingen ved siden af Gilberto Silva.

Herfra begyndte karrieren for alvor at tage fart for den unge spanier og navnet Cesc Fàbregas blev en fast del af vokabularet i Arsenal. I sommeren 2006 gjorde de første store europæiske klubber forsøget på at få fingre i den unge kreatør, men uden succes. Arsène Wenger brugte nemlig den store interesse til at forlænge aftalen med Fàbregas. En kontrakt der ellers havde seks år tilbage, blev omstruktureret til en femårig aftale med option på yderligere tre år.

Cesc Fàbregas’ 2006 kulminerede i slutningen af året, hvor han vandt TuttoSports pris ’Golden Boy’, prisen som gives til den bedste spiller i verden under 21 år. Pludselig kendte hele verden navnet Fàbregas – hvis ikke de gjorde det i forvejen.

Opturen forsatte og holdet blev mere og mere formet omkring den spanske midtbanemaestro. Fàbregas blev holdets kreative omdrejningspunkt og var en essentiel spiller i Wengers boldbesiddende spillestil. Den 24. november 2008 blev han udnævnt som ny klubkaptajn, efter kontroverser fra den daværende anfører William Gallas. Legenden var nærmest allerede skrevet i sten, om drengen fra Barcelona der tog til London og blomstrede.

Barcelonasagaen

Sommeren 2011 er en tumult periode i heltefortællingen om Cesc Fàbregas. Der var igen unægteligt stor interesse fra de største europæiske klubber og specielt én vigtig klub begyndte nu at røre på sig. Fàbregas’ barndomsklub Barcelona begyndte nu at hive i trådene for at få deres tidligere spiller hjem igen.

De begyndte at indlede kontakt med Arsenal, i hvad der skulle vise sig at blive en lang og ufin affære fra begge sider. Arsenal og Arsène Wenger havde ingen intentioner i at lade deres talisman gå. De havde bygget ham fra bunden og skabt den spiller han var blevet. Men Barcelona ville ikke hvile før de havde deres dreng tilbage på Camp Nou.

Det ufine spil begyndte da El Mundo Deportivo rapporterede, at Barcelona havde brudt FIFA’s manipulationsregler. De skulle eftersigende have holdt kontraktforhandlinger og færdiggjort en femårig aftale med Fàbregas, uden samtykke fra Arsenal. Der blev yderligere pustet til ilden, da daværende Barcelona-back Dani Alves kaldte Arsenal for ’turistklasse’ og Barcelona for ’businessklasse’ i spansk radio.

Situationen eskalerede langsomt, uden at man havde hørt noget fra Fàbregas selv. Wenger var ude og give svar på tiltale ved at udtale: ”Du uddanner ikke en spiller i otte år, som vi har gjort, kun for at lade ham gå, når han rammer alderen til at levere”. Men så begyndte Fàbregas-lejeren at røre på sig. Omkring midten af juli 2011 kom det frem i medierne, at spanieren nægtede at træne med i Arsenal i forsøget på at fremtvinge skiftet til den catalanske hovedstad.

Han ønskede at komme hjem og spille for sin barndomsklub og prøve sig af på den helt store internationale scene, noget han ikke for alvor havde prøvet siden Arsenals Champions League-finale i 2006. Sagaen slutter den 15. august 2011, hvor Cesc Fàbregas blev offentliggjort som Barcelonaspiller.

Det forbudte skifte

Efter tre år i Barcelona, med meget lidt personlig succes, måtte Fàbregas indse at han måtte væk for at kickstarte sin karriere. Han var blevet 27 år og sad fast på bænken bag Xavi, Andrés Iniesta og Sergio Busquets. Det var på tide at komme videre.

Catalaneren var meget opsat på at komme tilbage til Premier League, en liga han kendte godt og allerede havde bevist sit værd i. Helt specifikt havde han et sagte ønske om at komme hjem til Arsenal og blive genforenet med Arsène Wenger, manden der skabte spanierens karriere. Arsenal havde også en klausul der gjorde at de havde førsteret på Fàbregas, hvis Barcelona skulle ønske at sælge ham.

Men Arsenal huserede i forvejen Mesut Özil, Santi Cazorla, Jack Wilshere og Aaron Ramsey, der spillede lignende positioner. Derfor afviste Wenger at Fàbregas kunne returnere til The Gunners. Ærgerligt for spanieren, der bare gerne ville hjem hvor han hørte til.

”Arsenal var min første valgmulighed. Vi talte med Wenger og han sagde at pladsen allerede var fyldt af Mesut Özil og at det ville være svært at finde plads til os begge to på holdet”, udtalte Cesc Fàbregas til The Guardian.

Den spanske midtbanemand havde nu frit lejde til at vælge sin næste destination og han havde nok muligheder. Der var attraktive bud fra alle de store hold i England. I sidste ende var det José Mourinho der overtalte Fàbregas til at vælge Chelsea. Et skifte der naturligvis faldt i dårlig jord hos Arsenals fans. Et skifte til en af klubbens største rivaler i London. Skiftet betød unægtelig et knæk i spanierens ry blandt mange Arsenal-tilhængere.

Shanghajet til Monaco

Da Chelsea-tiden lakkede mod enden i 2017, kiggede Cesc Fàbregas sig om efter en ny udfordring i en ny liga. I Frankrig havde Monaco taget det modige skridt at ansætte legenden Thierry Henry som manager, efter en horribel sæsonstart. Henry overtalte hurtigt sin tidligere holdkammerat til at slutte sig til ham i Monaco og den 11. januar 2018 skiftede spanieren til Ligue 1.

Men blot 13 dage inde i sin Monaco-karriere, blev manden der bragte ham til klubben fyret. Fyringen af Henry frustrerede Fàbregas meget, da den franske legende var den førende grund til at han valgte netop Monaco. Spanieren kom dog langsomt over bruddet og har spillet fast og ufortrødent for den franske klub lige siden.

Trods alt

Når Cesc Fàbregas en dag vælger at sætte fodboldstøvlerne på hylden, vil han blive husket som en af de bedste spillere i Emirates-æraen. Han var Arsène Wengers mest vellykkede projekt og symbolet på klubbens talentudviklingsfilosofi. Catalaneren spillede 306 kampe for klubben, scorede 59 mål og lavede 92 assists. Midtbanespilleren er, i skrivende stund, nummer 43 på The Telegraphs liste over Arsenals bedste spillere nogensinde.

NYHEDER FRA FANKLUBBEN

Gå til nyhedsarkiv
{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}