BUSTURE

ARSENAL DENMARK vil så vidt muligt prøve at arrangere busture til udekampe i europæiske turneringer, således at medlemmerne får muligheden for at komme ud og støtte “The Gunners”. Det kræver naturligvis at Arsenal trækker en modstander indenfor rimelig afstand fra Danmark.

I Champions League 2015/16 er Arsenal kommet i gruppe med Bayern München, Olympiakos og Dinamo Zagreb.

Arsenal Danmark laver igen i år en bustur til udekampen mod Bayern München på Allianz Arena onsdag d. 4/11-2015 kl. 20.45.

Du kan læse mere om turen ved at klikke her.

Det er IKKE muligt at bestille fodboldbilletter uden bustransport.

Hvis vi får flere bestillinger end vi kan imødekomme, så gælder princippet om “først-til-mølle”.

Bemærk i øvrigt, at det kun er medlemmer af ARSENAL DENMARK, som kan deltage på busturen. Hvis du ikke allerede er medlem, så kan du læse mere om indmeldelse her.

Et tour-program kunne se således ud: 
Bussen starter i København og kører via Fyn og Jylland til kampen. Vi kører fra Danmark aftenen før kampen, således at vi kan tilbringe dagen i byen hvor kampen spilles. Umiddelbart efter kampen går turen tilbage til Danmark.

Vi kører fra København kl. 21:00 aftenen inden kampen. Det nøjagtige opsamlingssted vil blive bekræftet på et senere tidspunkt.
Undervejs samler vi op ved Odense Banegård kl. 23:00 og ved Fredericia Banegård kl. 24:00.

Vi forventer at ankomme til byen kl. 9:00 på kampdagen og vi regner med at være tilbage i København ca. kl. 13:00 dagen efter kampen.

Turene koster normalt ca. kr. 1.395,- og inkluderer bustransport og fodboldbillet til kampen. Fodboldbilletterne er naturligvis blandt de engelske Arsenal-supportere.

Arsenal Denmark´s tur til Prag i august 2007

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}