I dette øjeblik – onsdag aften kl. 21:00 – går Arsenal Denmark i luften med det nye og længe ventede billetsystem, hvor fanklubbens billetter for efterårssæsonens hjemmekampe skal fordeles ved lodtrækning.
Alle medlemmer kan logge ind på https://arsenal.contool.eu/ hvorfra lodtrækningen foretages.
For at komme ind skal man indtaste sit medlemsnummer og password.
For alle medlemmer er password sat til medlemmets fornavn. Er der to fornavne, er det første fornavn før et mellemrum.
Medlemsnummeret kan findes i jeres velkomstmail, på jeres medlemskort eller på bagsiden af GunAction.
Det er en god ide at ændre password efter første login.
Vær opmærksom på, at vi ikke har de endelige kampdatoer endnu.
For det første vil TV kanalerne flytte Premier League kampene på forskellige spilletidspunkter samme weekend.
For det andet er der ikke trukket lod om Champions League puljespillet endnu, og derfor ved vi ikke, hvem vi møder, og hvor når vi spiller.
Vi ved dog, at vi spiller tre puljekampe på hjemmebane i efteråret og én puljekamp på hjemmebane efter nytår.
Derfor er Champions League kampene i dette lodtrækningsvindue blot benævnt CL1, CL2 og CL3.
I Contool-systemet kan man placere sine lodder på de kampe, man gerne vil se.
Læs alt om tildeling af lodder på denne nyhed.
Husk, at det kun er kampe i efterårssæsonen, der er til lodtrækning nu.
Husk også, at det kun gælder fanklubbens almindelige billetter. VIP billetterne kører deres egen proces.
Der er lagt lidt vedledning ind på Contool-systemet her og der, men er man i tvivl, så kig jer omkring og prøv jer frem.
Der kan sagtens være lidt småfejl og bugs her og der, men dem får vi udryddet hen ad vejen.
Man kan ikke gør noget galt, så længe systemet er åbent. Man kan gemme lige så mange gange man vil, og man kan sågar sende og derpå lave sine bud om igen bagefter – lige indtil deadline mandag den 1. juli kl. 23:59..
Medlemmerne kan placere deres lodder indtil mandag den 1. juli kl. 23:59. Herefter lukkes systemet.
Lodtrækning blandt alle placerede lodder finder sted tirsdag morgen den 2. juli, og de heldige får direkte besked fra systemet.
De heldige har indtil onsdag kl. 09:00 til at bekræfte og betale deres billetter. Gør de ikke det, ryger billetterne ind i en ekstra lodtrækning onsdag. De heldige fra denne lodtrækning får også direkte besked og har indtil torsdag morgen kl. 09:00 til at bekræfte og betale.
Har man ikke heldet med sig, skal man ikke fortvivle, for man ryger på en venteliste.
Fanklubben får som regel ekstra billetter, og de sælges blandt medlemmer på ventelisten.
Hvis man har spørgsmål, så kan man deltage på et Zoom-møde i løbet af weekenden.
Der planlægges at afholde et Zoom-møde både lørdag og søndag, hvor medlemmer kan stille deres spørgsmål.
Mere om dette vil fremgå af hjemmesiden senere på ugen.
Og navnet…?? Ja, vi udskriver en lille konkurrence blandt fanklubbens medlemmer på at finde et godt navn til vores nye system. Send jeres forslag til tb@arsenal.dk.