BEN WHITE: DEN NYE GENERAL I FORSVARET

Efter stor spekulation og en stor check i retning af den engelske sydkyst kunne Arsenal sætte klørene i Ben White, der har potentiale til at blive en leder i forsvaret, som Arsenal-fans har ventet på siden Koscielny og Mertesacker. 

Af Konrad Juul

Der var ikke meget tvivl hos Mikel Arteta og Edu om, at Ben White var det helt store mål til forsvaret for Arsenal i løbet af denne sommers transfervindue. Og selvom 50 millioner pund er en stor sum penge for en forsvarsspiller uden Champions League og kun to landskampe for det engelske landshold, virker transferen alligevel at give god mening.

Arteta udtalte kort efter transferen var blevet gennemført: “Ben er en intelligent forsvarsspiller, som er komfortabel med bolden, hvilket passer vores stil perfekt. Han er også stadig ung, så både hans alder og profil passer perfekt på det, vi prøver at bygge op her i Arsenal.” Arteta ser nogle vigtige kvaliteter i Whites spil med fødderne, men hvad kan det betyde for Arsenals spil?

Har ikke altid været en stjerne

Ben White startede med at spille ungdomsfodbold for Southampton, men de lod ham gå i en alder af 16 år grundet han ikke var god nok. Herefter blev han samlet op af Brighton og kom på en masse lejeaftaler til bl.a. Newport, Peterborough og Leeds, hvor det sidstnævnte ophold i Yorkshire var hans mest succesfulde. White taler selv meget positivt om Bielsa og spillestilen i Leeds: “Jeg lærte meget af ham. Det var detaljerne i hvert aspekt af spillet, som han gik ind i. Alt handlede om de små detaljer i spillet, som hvordan bolden ruller, når du laver en aflevering, hvornår og hvorfor du afleverer. Han vendte derefter tilbage til Brighton, hvor han viste sine kvaliteter med bolden frem på den øverste hylde.

Ben White hjælper Arsenal i den opbyggende fase

I hans to forhenværende ophold i Leeds og Brighton spillede White i to forskellige systemer. Under Bielsa spillede han i en fireback kæde hvor han havde en afgørende rolle for Bielsas spillestil. Ben White lå i top-3 i “ball progression” for forsvarsspillere i The Championship, som betyder han enten selv bar bolden op på modstanderens banehalvdel, eller at hans lange afleveringer op på modstanderens banehalvdel havde succes og derfra kunne skabe overtal på modstanderens banehalvdel. Hans rolle betød ofte at hans makker i forsvaret, Liam Cooper, sad tilbage og forsikrede imod kontraangreb. I Brighton spillede han til højre i en treback linje og havde mange af de samme defensive opgave som i Leeds ift. at skulle dække op for højresiden. I Brighton fik han til gengæld flere offensive opgaver grundet den ekstra forsikring i Brightons bagkæde. Whites tal fra The Championship var også svære at genskabe grundet man i Premier League generelt har mindre tid på bolden.

Hvordan bliver hans rolle så i Arsenal? Som vi har set i de første kampe i sæsonen er det tydeligt at Arteta vil spille 4-2-3-1 / 4-3-3 i nogle forskellige varianter. Ihvertfald kommer White til at stå i forsvaret med hvad vi formentlig må formode bliver Gabriel, i en fireback kæde. 

Offensivt kommer vi sandsynligvis til at se en af de defensive midtbanespillere (Xhaka/Partey) til at falde ned i rummet mellem White og Gabriel for at hjælpe med at distribuere bolde. Whites rolle minder meget om den Harry Maguire har for Manchester United, hvori de bruger ham til bære bolden op i gennem kæderne og derfra kan fylde mere på, enten på kanten eller inde i boksen.

Fysikken mangler

Ben Whites formåen med fødderne skal nok blive rigtig godt. Som vi dog så i kampen mod Brentford, har han ikke den mest imponerende fysik og det mærkes specielt i luftduellerne. Nedenfor er to grafer som viser hans styrker og svagheder fra hans tid i både Leeds og Brighton. Her bakker tallene også op om hans styrker i possession spillet, men viser også hans svagheder i luften. Hans defensive styrker kan potentielt gøre en spiller som Gabriel til en rigtig god makker for White. White scorer højt på den defensive statistik som hedder “defensive intensity” som betyder hans positionering på banen hjælper ham med at lukke ned for modstanderens angreb. Arteta må derfor se Gabriel, som den der skal håndtere de fysiske dueller i forsvaret.

 class=
Indkøbskurv