Mig og mit idol: I Emirates-æraen er der få, som har sat så markant et aftryk på Arsenals mandskab som Cesc Fabregas. Spanieren fik hårene til at rejse sig på en ny generation af Arsenal-fans, herunder Alex Munk Hjort, der ikke kun mærker Fabregas over huden, men også under.
En aflevering. To afleveringer. Fabregas fri på midtbanen. En delikat bold henover modstanderens forsvar. Mål. Fra en alder af bare 16 år kunne Cesc Fabregas få folk op af sæderne inden netmaskerne overhovedet begyndte at blafre. Med et exceptionelt øje for sine medspillere og en af de mest kælne sæt fødder på det europæiske kontintent skabte Cesc spillelyst på banen for sine medspillere og var samtidig med til at få en ny generation af fodboldfans til at spærre øjnene op for The Gunners. For Alex Munk Hjort, der i øvrigt er skribent for Arsenal Denmark, var Fabregas også det altoverskyggende idol, selv på Arsenal-hold med Thierry Henry og Dennis Bergkamp.
”Det har Fabregas og har altid været Fabregas siden 2005. Der var noget ved den her centrale rolle. Han var omdrejningspunktet på holdets midtbane og ham der bandte det hele sammen. Det greb mig. Det kan godt være, at han på det tidspunkt ikke var holdets største stjerne, men det var ’the man in the middle’. Det, at han var så ung talte også til mig.. Det var bare den måde, han spillede på, men også den også den glæde, han udstrålede i Arsenal-trøjen.
Han elskede sgu at spille for Arsenal og Arsene Wenger, som var ham, der gav ham så meget tillid og så mange chancer i en ung alder. Man kunne mærke, at han ikke kun spillede, fordi det var hans job. Han havde også hjertet med på banen.”
For hurtig til gentagelser
Glæden til den spanske tekniker var glidende og gradvis for Alex. Den pludselige kampafgørende scoring eller brillante ’kampens spiller’-indsats gjorde ikke udfaldet for Alex. Jo mere spanieren i symfoni med spillet bevægede sig igennem spillermasser for at kreere målskabende muligheder for sit mandskab desto større blev fascinationen af spanieren. Et enkelt mål sidder dog klart i hukommelsen hos den store Fabregas-fan:
”Det her lynmål, han scorer lige efter, at Arsenal er kommet foran med 1-0 på Emirates mod Tottenham i 20019. Mens de på storskærmen stadig viser replays af Robin van Persies 1-0-mål, er spillet blevet sat i gang igen. Fabregas vinder bolden meget hurtigt efter, at Tottenham har givet bolden op, og så driver han ellers bare fra midterlinjen forbi tre-fire mand og lægger den iskøligt i målet til 2-0. Det eneste, du i første omgang nåede at se i fjernsynet, var, at han lagde bolden i nettet, og så kunne man ellers se hele målet igen i replay. Man var ikke blevet færdig med at fejre det første mål og pludselig så fører vi 2-0. Magiske Fabregas.”
Maestri-fodpude
Mange fans hylder typisk deres spiller ved at dedikere deres navn og nummer bag på deres fodboldtrøje. Trods Alex’ højtbesungende kærlighed for spanieren, har han dog aldrig eget en Arsenal-trøje med Fabregas bagpå. Han ejer den samme Arsenal-trøje fra 2009, hvor Fabregas lavede sit blitzmål mod Tottenham, som han derfor også kalder for sin Fabregas-trøje.
Hvis man vil have bevis for Alex’ hengivelse til Fabregas, skal man derfor ikke kigge på hans overkrop, men nærmere set hans kollektion af fodboldfodtøj.
”I mine yngre dage havde jeg selvfølgelig Fabregas-plakater på værelset. I de sidste år han spillede i klubben, kom der også denne her Nike CTR Maestri-støvle i sort og rød. For mig en meget ikonisk støvle netop på grund af, at Fabregas spillede i den. Den skulle jeg så selvfølgelig have, så jeg købte meget kort tid efter, at den blev lanceret. Jeg fik overtalt min farmor til at købe dem til mig, fordi de var ret dyre. Så jeg fik halv plaget og halvt overtalt min farmor til at købe dem til mig, hvilket i sidste ende lykkedes.”
Alex kunne nu ikke kun beundre, men også imitere sit idol med støvler, der gjorde afstanden fra baghaven til Emirates en smule kortere. Med tiden ville Fabregas dog prøve sig af i nye omgivelser, ligesom Maestri-støvlerne blev en tand for små. Det rykkede dog ikke ved Alex’ fasciniation af spillertypen, som Fabregas stod for. Derfor er han siden Fabregas-æraen i Arsenal af flere omgange blevet betaget af andre midtbanespillere med spansk pas.
”Jeg har virkelig nydt at se Fabregas spille, og det er også ham, der har startet min kærlighed til spanske midtbanespillere, selvom jeg hader det udtryk. Så Mikel Arteta og Santi Cazorla i Arsenal, ligesom Pedri i FC Barcelona nu er det seneste skud på stammen. Så jeg har en affektion for spanske midtbanespillere, som er udsprunget af min kærlighed til Fabregas.”
Trøje for livet
I sidste ende er det dog Fabregas og kun Fabregas, der står tilbage som den største kærlighed i Alex’ fodboldliv. Alex er ikke bleg for at vedkende sig dette og gjorde det tydeligt for alle og enhver, da han i foråret 2020 besluttede sig for at bestille tid ved en tatovør.
”Jeg havde længere gået og tænkt, at hvis jeg skulle have en fodboldtatovering, så kunne jeg ville gerne have noget mere end bare et klublogo. Selvom jeg faktisk også har kanonen tatoveret. Jeg ville dog gerne have noget, der opsummerede min kærlighed til Arsenal. Så kunne jeg måske have fået en Arsene Wenger eller Henry-tatovering, men det var ikke derfor, at jeg blev Arsenal-fan. Det var Fabregas. Så det var en tatovering, der hylede ham, de minder, han har givet mig og den spiller, han var, mens hans professionelle karriere er ved at lakke mod enden stille og roligt.”
Med den stolte førermand på underarmen er en påmindelse om kærligheden til The Gunners aldrig fjern. Snart håber han også at en ny kaptajn kan komme på plads for The Gunners, så Arsenal kan sætte alle sejl i at nå frem til Champions League og andre større bedrifter i indeværende sæson.
