ARTETAS FORLÆNGEDE TRIBUNE ER NÅET TIL DANMARK

Tiden hvor Emirates blev kaldt The Library er for længst forbi. Mikel Arteta har ikke kun pumpet ny energi i holdet – han har også bragt stemningen blandt fans på kogepunktet på Emirates-lægterne, men også på en ganske lille beværtning i det Indre København.

Af Otto Korse

Slutfløjt, lettelse, og et jubelbrøl, der kunne måles på Richterskalaen. Stemningen er til at mærke på det propfyldte Southern Cross som følge af den monumentale sejr over Liverpool søndag aften. ”We are top of the league, said we are top of the league” bliver brølet ud af samtlige gæster i en lykkelig blanding af tonedøvhed og lidt for mange øl. Gulvene gynger, folk jubler, og Arsenal har vundet over Liverpool for første gang i hvad der føles som for evigt.

Sportsligt er det en skillevej, men stemningsmæssigt er det en del af en forandring, der har været undervejs noget tid.

 I og omkring klubben, både fra spillernes og fansenes side, på ude- og hjemmebane, ja helt ud til fansene på pubsene har stemningen ændret sig drastisk. Det begyndte da Arteta tiltrådte, og det er helt tydeligt stukket af igennem det seneste år.

Det er derfor vi står tæt sammen og sveder, råber og hopper på en lidt slidt, meget proppet sportsbar i Løngangsstræde i København. Men for at forstå hvorfor vi er endt her en ellers helt almindelig søndag aften, skal vi skrue tiden en smule tilbage.

14.30: Tre timer før kampstart

Da vi kommer ind gennem den smalle dør til pubben, bliver vi med det samme mødt af en smilende bartender. I barens underetage er stemningen afslappet – der er Superliga på tv-skærmene. Væggene er prydet med alverdens memorabilia fra diverse sportsgren, men der er ingen tvivl om at fodbold fører her, og at Arsenal er favoritklubben. Da vi går op af den smalle vindeltrappe, møder vi Gordon Corstorphine, som er chefen på Southern Cross. Her i overetagen er der kun Premier League på skærmene, og en fin mængde Leeds-fans er mødt op for at se dagens tidlige kamp mod Crystal Palace. Vi sætter os med Gordon til en kort snak om forandringen i stemningen, tilgangen og antallet af mennesker, som møder op på kampdage.

“Denne her sæson har været utrolig”, indleder Gordon med. Men det forøgede antal af gæster på kampdage kan også forklares i andet end ny begejstring: Især Covid19-nedlukninger har haft stor indflydelse i løbet af de seneste 2,5 år. Og en sæson uden Arsenal i europæisk fodbold har også været til at mærke. Men selv når han trækker de faktorer fra, er Gordon ikke i tvivl om at antallet af mennesker på kampdage er stærkt forøget. ”Der er fyldt til hver kamp nu, folk startermed at komme to til tre timer inden kampstart.”

Og det er netop det, at folk kommer så tidligt, der er med til at skabe den unikke stemning. Southern Cross opererer, ligesom så mange andre pubs og barer, efter et først til mølle-prinicp. Derfor skal man være der tidligt, for at få en god plads,  især på de store kampdage som i dag og sidste weekend mod Spurs. ”Normalt åbner vi kl 12, men sidste weekend var vi nød til at åbne et kvarter før, fordi 25-30 mennesker stod ude foran og ventede.” En af grundene til den forbedrede stemning skyldes – ifølge Gordon – at pubben har fået en masse nye gengagere oven i den i forvejen enormt loyale fanbase, som altid har holdt til på Southern Cross i mange år. De nytilkomne fans har også påvirket antallet af mennesker som starter sange. Før i tiden var det kun et par stykker, nu er der mange om buddet.

Men dette stærkt forøgede antal af mennesker kan også være lidt af en hæmsko: Pladsen kan godt være trang. Gordon siger også selv, at han nogen gange kunne ønske, at stedet var større. Men det er svært at komme udenom at den tætte, proppede stemning også er en del af charmen ved Southern Cross. Afslutningsvis spørger jeg Gordon, hvad han tror kampen bliver: ”Mit hjerte siger 5-0, min hjerne siger 3-1.”

 Og det beviser vel om noget den spirende optimisme blandt fansene lige i øjeblikket.

Efterhånden som vi er færdige med interviewet begynder der så småt at dukke flere og flere Arsenal-fans op. Præcis som Gordon sagde.

16.00: Halvanden time før kampstart

Allerede nu er der temmelig proppet, og den ældgamle kunst at gå gennem en menneskemængde med tre fadøl i hænderne uden at spilde bliver praktiseret i stor stil. Stemningen er stadig let, og selvom startopstillingerne endnu ikke er udkommet, snakkes der overalt på pubben om dagens kamp: Martinelli over for Alexander-Arnold, Saka over for Tsimikas. Der snakkes ikke så meget Salah eller Diaz over for vores backs, hvilket ellers plejer at være det, som vi frygter.

Da de to holds startopstillinger bliver offentliggjort, er der trods Oleksandr Zinchenkos fravær, ikke de helt store bekymringer. Vi har jo Tomiyasu. Selvtilliden blandt de fremmødte fans er til at føle på. Cirka en time før kampstart dropper vi vores barstole. Der er godt proppet nu, og fra baren er det nærmest umuligt at se noget, hvis man sidder ned. Men sådan en stemning skal også helst opleves stående.

17.25: Fem minutter til kampstart

Vi nærmer os kampstart med hastige skridt, og pubben er nu fuldstændigt proppet. Stemningen ændrer sig en smule. Den tidligere selvtillid kæmper nu med de klassiske nerver før en kamp går i gang. De mange nederlag og kampe uden mål mod Liverpool begynder nu for alvor at spøge i baghovedet. Forventer vi for meget af så ungt et hold? Kollapser det hele, hvis vi taber i dag? Hvad hvis Liverpools sæson for alvor starter nu? Spørgsmålene er mange, og blandingen af ængstelighed og spænding er til at mærke rundt omkring ved bordene.

Første halvleg

Der fløjtes i gang, og ”Come on, Arsenal!” bliver råbt af flere af gæsterne, som et ritual, som skal sætte kampen i gang eller bare en chance for at få lidt af nervøsiteten råbt ud. Nervøsiteten varer dog ikke længe: Efter kun et minut forvandles den til eufori. Saliba vinder bolden, og spiller den hurtigt til White, som sender den bredt til Saka. Tempoet stiger, de sidste siddende fans rejser sig. Saka spiller Ødegaard. Kaptajnen tager en berøring og sender Martinelli dybden. Martinelli sparker første gang. 1-0. Southern Cross eksploderer, som var det Emirates Stadium. Det er Arsenal når det er bedst. Tempo. Hurtige afleveringer. Høj præcision. Drømmestart.

Kampens udgangspunkt har i løbet af det første minut ændret sig gevaldigt. Og det afspejler de næste 30 minutter også på banen. Men på Southern Cross er stemningen ikke ændret. Der bliver startet sange. Der bliver piftet ad dommeren og hujet hver gang Liverpool mister bolden. Salibas sang bliver sunget så meget, at man næsten for lyst til tequila. Næsten.

 class=
Hver lille centimeter af Southern Cross er i brug denne søndag. Foto: Privat

Stemningen er i topklasse, og selv da Liverpool udligner, og der bliver stille i et kort sekund, så fortsætter festen. Troen på holdet er høj, og der er ikke den samme frygt for, at vi falder sammen som før i tiden.

Da tillægstiden til første halvleg bliver annonceret, plejer folk at gå ned mod toilettet for ikke at stå i kø hele pausen. Men ikke i dag. Måske kan fansene fornemme noget. Folk bliver stående, og det er med god grund: Jesus opsnapper bolden efter en Liverpool-dødbold og sender den med det samme ud til Martinelli, som hurtigt befinder sig i en tre mod tre. Martinelli sætter tempo. Den aldrende Henderson kan ikke følge med, og Alexander-Arnold går ud for at støtte op. En hurtig skudfinte, og de to er sat. Et fladt indlæg på tværs. En dummy af Gabriel. Og en helt fri Saka på bagerste stolpe. 2-1 og endnu en gang eksploderer Southern Cross-vulkanen.

Pause, 2-1 og tid til lidt frisk luft i et desperat forsøg på at få dulmet nerverne. Udenfor står store dele af gæsterne, og på trods af, at næsten alle holder med Arsenal, står der en lille klynge af Liverpool-fans lidt for sig selv. Glade ser de ikke ud, men det er også forståeligt nok, de har stadig en hel halvleg mere mod Artetas Arsenal, som skal overstås. Pausen går hurtigt, og man når lige knap at blive kølet ned før anden halvleg starter.

Anden halvleg

Ved starten af første halvleg kunne man mærke nervøsiteten, men her ved starten af anden halvleg er selvtilliden tilbage og de kække bemærkninger bliver slynget ud i stor stil. Om det skyldes Arsenals føring eller, at fadøllene begynder at kunne mærkes, vides ikke. Men den førnævnte Southern Cross-vulkan kan i hvert fald mærkes nu – også temperaturmæssigt. Der er vanvittigt varmt indenfor. Men på samme måde som varmen besværliggør vejrtrækningen for gæsterne på Southern Croos, gør Arsenal det svært for Liverpool at få luft gennem adskillige perioder af vedvarende pres og boldbesiddelse.

Arsenals start på anden halvleg chokerer Liverpool, og på trods af et Roberto Firmino-mål, fastholder Arsenal presset. Og i det 72. minut giver det intense Arsenal powerplay endelig pote. Xhaka på tværs. Jesus kommer først på bolden, og Thiago sparker ham ned. Straffe og tumultariske scener efterfølgende – også på pubben hvor ingen er tvivl om straffesparket og hvor forventningen om snarlig jubel bobler i os alle. Men da Saka som vanligt tager bolden til sig, og zoner ind i sig selv, bliver Southern Cross alligevel stille. Michael Oliver skal naturligvis snakke med Gud og hver mand, og den lange optakt til straffesparket med alle skænderierne får kun nervøsiteten på pubben til at stige til nye højder. Saka tager bolden til sig, lægger den på pletten, tager en dyb vejrtrækning, laver sit klassiske tilløb og sparker den køligt ind. 3-2. Der bliver hoppet, skreget og skrålet, så væggene på pubben runger. Der bliver krammet ukritisk, og folk vi aldrig har mødt før, er lige pludselig vores bedste venner. Troen på, at sejren over Liverpool langt om længe er en realitet, begynder at brede sig. Da der efterfølgende bliver filmet på Jürgen Klopp bryder hele Southern Cross ud i ”Sacked in the morning, you’re getting sacked in the morning”. Det er god banter og indbegrebet af den nye selvtillid der er blandt fansene.

Efter 3-2 scoringen er det som om, at Liverpool ikke har mere at byde på, men det ændrer ikke på, at Arsenal stadig har et kvarter at skulle forsvare en etmålsføring i. I mellemtiden bliver der sunget samtlige Arsenal-sange i bogen blandt gæsterne på pubben. Stemningsmæssigt er der bølgegang på både Emirates Stadium og Southern Cross. Det er som om, der er synergi mellem fans på stadion og fans på pubben.

Arsenal formår at holde Liverpool fra at score, og da slutfløjet går – af to omgange – får jublen et nyt gear på pubben. Stemningen er ellevild. De engelske kommentatorer bliver overdøvet af jubel, og ligesom ved 3-2 scoringen, så bliver den fremmede sidemand endnu en gang ens bedste ven.

Efter kampen

Mens forløsningen fylder rummet, og vi langsomt begynder at huske, at det alligevel er søndag aften i Danmark, er der plads til evaluering på Southern Cross: Den transformation vi som klub og fanbase har gennemgået det seneste år, er enorm. Det er fantastisk at være en del af, og det fællesskab der er i og omkring klubben, er enestående. Slutfløjtet i dag er kulminationen på den forandring vi har været igennem, og manifestationen på, at vi er tilbage blandt ligaens bedste.

Og mens fansene langsomt siver ud af pubben, passerer de alle de føromtalte memorabilia rundt omkring på Southern Cross’ vægge. Gode minder om en tidligere storhedstid, men også om den dybe dal, som vi sportsligt har været nede i de senere år. En dal som fylder mere her, end folk der ikke ser fodbold, nogensinde vil forstå.

Og det er her på vej ud – på vej forbi de mange trøjer, billeder og plakater – at det er svært ikke at blive inspireret. Det er her man alligevel næsten begynder at turde drømme om en ny storhedstid. Næsten.

Når man forlader Southern Cross efter kampen, er det som om en naturlov siger at man lige skal stoppe op. Man kan ikke bare gå direkte ud af pubben og videre i sit liv. Vi skal lige stå ude foran og køle af og falde ned. Her er transformationen ikke til at tage fejl af. Om man er på Emirates Stadium, Southern Cross eller noget helt tredje er som sådan irrelevant. Vi tog på Southern Cross for at finde ud af, om stemningen på Emirates Stadium har forplantet sig til vores pubs. Svaret er tydeligt; det har den!

Den positive stemning smitter hurtigere end forkølelse i starten af oktober. På trods af, at det var søndag og de fleste skulle på arbejde dagen efter, blev der ikke holdt igen blandt pubbens gæster, både hvad angik øl, sang og stemning. Vi har et fantastisk hold, en utrolig fanbase og en lang række steder hvor der er rig mulighed for at bakke op om vores hold. Så tøv ikke med at tage på pub. Man fortryder aldrig de kampe, som man tog ud til. Man fortryder kun dem, man blev væk fra.

Hvorvidt de mange sange om ”Sacked in the morning” til Premier Leagues pt. længst siddende træner og ”top of the league” er at begå hybris, må tiden vise.

Men for nu: ”WE ARE TOP OF THE LEAGUE, SAID WE ARE TOP OF THE LEAGUE”

Indkøbskurv