ARTETA AFVISTE ICARDI-AUBA BYTTE

Ifølge mediet The Athletic afviste Arsenal muligheden for at bytte Pierre-Emerick Aubameyang ud med Paris Saint-Germains argentinske angriber Mauro Icardi.

Arsenal var aktive i det netop overståede januartransfermarked, hvor det handlede om at få skippet Pierre-Emerick Aubameyang afsted og hente en fuldgod erstatning for ham. Første del af planen skete fyldest for Arsenal, der dog måtte se måbende hen efter en erstatning for gaboneseren. Arsenal havde flere tilbud på hånden for at hente en angriber til klubben. Blandt andet blev Arsenal tilbudt at indgå en byttehandel med franske Paris Saint-Germain, hvor planen var, at Aubameyang skulle sendes til Paris, mens argentinske Mauro Icardi skulle begå sig som ny topangriber på Emirates Stadium. Det beretter The Athletic-journalisten David Ornstein, der har et indgående kendskab til Arsenal.

Dette bytte udviklede sig dog aldrig til konkrete forhandlinger, eftersom 28-årige Icardi ikke var blandt de kandidater, Arsenal var på udkig efter. Træner Mikel Arteta skulle have en klar liste med konkrete kandidater, som han godt kunne tænke sig at arbejde med. På denne liste figurer Icardi altså ikke. Skulle Arsenal handle, var det enten en af kandidaterne fra listen eller ingen.

I stedet skulle Arteta ifølge Football London i stedet have et vågent øje på Chelsea-angriberen Armando Broja, der i denne sæson er udlejet til Southampton. Her har den albanske angriber haft pænt succes med otte mål og en assist i 24 kampe. Med sine 20-år ses angriberen som et spændende alternativ til de kandidater, Arsenal længe har haft i kikkerten, blandt andet Dominic Calvert-Lewin og Alexander Isak.

Indkøbskurv