Arsenal er blevet kædet sammen med et væld af forskellige midtbanespillere frem mod den kommende sæson – fra Joshua Kimmich til Eberechi Eze og Amadou Onana. Men hvilken spillertype har vi egentlig brug for?
Af Troels Thøgersen
Man finder næppe et emne, som deler vandene i Arsenal-fora på samme måde som diskussionen af vores såkaldte left 8.
I en årrække bestred Granit Xhaka positionen til venstre for Thomas Partey, men allerede inden schweizeren forlængede sin aftale i 2021, blev positionen identificeret som et område med plads til forbedringer.
Man mente, at Arsenal burde kigge i retning af en mere offensiv midtbaneprofil, som ligesom Martin Ødegaard kunne bidrage med flere mål og assists fra banens sidste tredjedel.
Bønnerne blev hørt. Kai Havertz blev hentet til klubben, og således stod vi ved indgangen til sidste sæson med en på papiret langt mere offensiv midtbanekonstellation. Havertz blev solgt til os som en box crasher, en slags skyggeangriber, der med sine sene løb i feltet skulle komme sidst på angrebene og score bunkevis af mål.
Men projektet kom aldrig rigtigt til at fungere.
Havertz arbejdede solen sort, men han blev aldrig den offensive trussel fra midtbanen, som vi – og givetvis også Arteta – havde håbet på. Desuden savnede vi i visse perioder Xhakas kvaliteter i de chanceopbyggende facetter af spillet.
Arsenals spilopbygning
Det ville være let at pege fingeren på Havertz, men årsagen til, at tyskeren aldrig helt kom til at stråle i rollen som box crasher er i mine øjne mere nuanceret end som så.
I modsætning til de forgangne sæsoner var det i sidste sæson Declan Rice, der huserede som det defensive anker på midtbanen. Den engelske landsholdsspiller transformerede uomtvisteligt vores spil, men én ting han ikke gjorde ligeså godt som Partey var at bryde kæderne med fremadrettede afleveringer.
Det betød i praksis, at vores spil blev mindre direkte, og som en afledt konsekvens blev det sværere for Havertz at overrumple modstanderne med sene løb i feltet.
Omkring midtvejs i sæsonen reagerede Mikel Arteta ved at sætte Havertz på bænken til fordel for Jorginho, som mere end nogen anden i Arsenals trup kunne bryde kæderne med fremadrettede afleveringer.
Arsenal blev straks mere dominerende, og holdet begyndte at score flere mål, hvilket i høj grad også hang sammen med, at Havertz viste sig at være et fantastisk aktiv på 9’er-positionen.
Nu lader det til, at Havertz endegyldigt betragtes som angriber. Og set i lyset af sidste sæson bør vi måske overveje, om det endnu engang er tid til at gentænke vores left 8?
Transferemner til midtbanen
Når nu Rice er selvskrevet til den ene midtbaneposition, kunne det måske give mening at kigge i retning af en pasningsstærk midtbanetype, der som Jorginho kan dirigere spillet og iscenesætte vores stærke offensive kort længere fremme på banen.
I den kategori finder man næppe nogen bedre end Joshua Kimmich. Den tyske landsholdsspiller er angiveligt parat til at forlade Bayern München, og med et enkelt år tilbage af sin kontrakt må man formode, at han kan erhverves til en overkommelig pris.
Ulempen er selvfølgelig, at Kimmich formentlig vil kræve en betragtelig løn. Derudover er han med sine 29 år næppe nogen langtidsholdbar løsning, hvorfor Edu ville bryde med sin udtalte transferstrategi, hvis han skulle beslutte at hente ham til klubben. Til gengæld ville man få en bundrutineret midtbanespiller, som også kan dække begge backs.
Et andet emne, som løst har været nævnt, er Crystal Palaces Eberechi Eze. Den tidligere Arsenal-knægt har haft en stor sæson i det engelske, hvilket også blev belønnet med en udtagelse til Gareth Southgates EM-trup.
Eze er ikke nogen pasningsspecialist på samme som Kimmich. Hans kvaliteter ligger i at drive bolden fremad og i det hurtige kombinationsspil i og omkring modstandernes felt. Herudover er han en fortrinlig afslutter med begge ben, og han skyer ikke tilbage fra at sparke fra distancen – noget, som Arsenals spil generelt kunne nyde godt af.
Eze har angiveligt en frikøbsklausul på omkring 60 millioner pund, så et helt urealistisk transfermål er han ikke. Herudover kan det måske lette betingelserne, hvis Arsenal smider Emile Smith-Rowe eller Eddie Nketiah i handlen – to spillere, som Crystal Palace angiveligt er interesserede i. Det bliver interessant at følge, hvilken midtbanespiller Arsenal ender med at gå med. Igen i år rygtes Partey til Saudi-Arabien, og hvis han forlader klubben, er det ikke utænkeligt