The Gunners er gået fra frit flydende angrebsfodbold under Arsené Wenger til en nu mere pragmatisk spillestil under Mikel Arteta. Bevares, han er stadig i begyndelsen af sine tidlige dage som træner, men som fan kan man blive bekymret for vores manglende kreativitet under den spanske træner. I denne artikel ses der nærmere på vores kreative problemer og muligheder for at løse dette.
Mikel Arteta lader til at have fået styr på tropperne nede bagved. De rutinerede kræfter i David Luiz, Thomas Partey og de unge forstærkninger, Gabriel og William Saliba. Men selvom der er kommet nogenlunde styr på defensiven, trækker det noget efter på den kreative del af spillet. Efter en fantastisk start på sæsonen med sejre i sæsonens fire første kampe, er man som Arsenal-fan nu i mindre krise efter ikke at ride videre på bølgen med nederlag til Liverpool, Man City og Leicester. Bevares, selvom det ikke er de værste nederlag man kan få i løbet af sæsonen, er der stadig tydelige tegn på mangel af kreativitet på den sidste tredjedel af banen, og uden Özil må man kigge andre veje.
Taktikken
Vi er stadig i begyndelsen af Artetas revolution og man kan derfor ikke være alt for kritisk over for en træner som i princippet startede sin trænerkarriere for et lille år siden. Han vil gerne spille ud bagfra og det lykkedes sommetider som imod Liverpool i Community Shield. Problemet opstår når vi møder et hold som stiller op i en 10-0-0-formation med alle mand bag bolden, når vi angriber modstanderen. Vores tre defensive midtbane spillere ender med at stå og skubbe bolden frem og tilbage, indtil David Luiz smækker en bold ud til Tierney. Der er ingen til at bryde kæderne og modtage bolden, og føre angrebene videre. Arteta bliver nødt til at tage en af vores angribere ud af startopstillingen (Lacazette/Aubameyang) før vores offensive potentiale kan blive låst op. Aubameyang er ikke en kreatør som kan modtage bolden og spille dybt. Han bliver isoleret på kanten, når han ikke har plads og bliver for simpel at dække op. Selvom han er hurtig, besidder han ikke evnerne til at komme forbi sin mand mere. Med kun 0.5 driblinger pr. kamp og 0.7 nøgleafleveringer pr. kamp, er det tydeligt at se han ikke kan kreere for andre mere.
Lacazette ligner for tiden en mand, der er drænet for selvtillid. Hans pres virker til at være ikke eksisterende og hans spil med ryggen til modstanderen er blevet betydeligt ringere. Aubameyang skal derfor ind som frontangriber. Selvom Artetas system er meget flydende bliver Aubameyang tit isoleret på kanten grundet Lacazettes manglende mangfoldighed. Målscorende kantspillere er på ingen måde en uddøende race. Men der er et tydeligt skifte ift. spids angriberens rolle. Hvis man kigger på Kane og Firmino, er de fantastiske kreatørere med bolden. Hvorimod Lacazettes mangler bliver for tydelige imod et lavtstående forsvar. Aubameyang har ikke samme kreative evner som Kane og Firmino, men han kan spille med ryggen til forsvarsspilleren, som vi så i 2. halvleg mod Sheffield United tidligere på sæsonen. Derudover er han hurtig til at spille bolden videre og vende. Men hvis man rykker Aubameyang op i front, hvem skal så spille på venstrekanten? Det åbenlyse navn ville være Bukayo Saka. Han har tonsvis af potentiale men Arsenal skal også passe på at han ikke brænder ud på samme måde som Alex Iwobi. Han ville dog bringe mere balance på holdet og være mere udfordrende én mod én.
Ungdommen: Emile Smith Rowe
