ARSENALS CENTERFORSVAR – HVEM BLIVER?

Når William Saliba og Dinos Mavropanos vender tilbage fra deres lejeophold har Arsenal potentielt op mod 8 centerforsvarer frem mod næste sæson. Alligevel skriger Arsenal-fansene stadig efter nye forsvarsspillere. Her er et bud, hvem der får lov til at blive, og hvem der kommer til at komme i overskud i det bagerste geled hos The Gunners.

Med tilgangen af Pablo Mari i januartransfervinduet har Arsenal på nuværende tidspunkt seks midterforsvarer til rådighed. Hvis spanierens lejekontrakt som forventet bliver byttet ud med en permanent af slagsen til sommer vil Arsenal have otte centerforsvarere frem mod næste sæson, da William Saliba og Dinos Mavropanos kommer tilbage fra lejeophold fra henholdsvis St. Etienne og Nürnberg. Otte centerforsvarere er selvsagt for mange, specielt når det langt fra urealistisk, at Arsenal kommer til at investere i endnu en midterforsvarer. Her er de fem centerforsvarer, jeg forventer Arsenal kommer til at stille fra start med i 2020/21-sæsonen.

Inde i varmen:

David Luiz, Calum Chambers, William Saliba, Pablo Mari, NY FORSVARSSPILLER

David Luiz har været ganske stærkt spillende under Arteta, og fra træningsbanen forlyder det, at brasilianeren arbejder stenhårdt og er med til at lede Artetas idéer ude på banen. Luiz er tilmed taktisk offensivt som forsvarsspiller en sublim spiller at have på banen med brasilianerens gode skud, kloge visioner for spillet og skarpe diagonalafleveringer. Med sine snart 33-år er David Luiz dog ikke en del af den foryngelsesproces klubben ønsker at foretage, mens der på den defensive front også stadig er for store udsving til, at man kan vælge at stole på brasilianeren som fast mand mange år fremover.

Langtidsskadede Calum Chambers har vist stabilt niveau som back og midterforsvaret, og derfor burde englænderen ikke frygte for at skulle ryge ud i kulden. Et potentielt salg af Chambers ville give god mening økonomisk, når klubber som Leicester er ude efter en ny midterforsvarer, dog er Chambers langtidsskade en væsentlig barriere.  

William Saliba bliver blandt mange Arsenal-fans spået til at ryge direkte ind i Arsenals midterforsvar, når han kommer tilbage fra sit lejeophold i St. Etienne. Den bare 18-årige franskmand har spillet forrygende i denne sæson, men har dog samtidig været plaget af skader som har holdt ham ude i omtrent halvdelen af St. Etiennes kampe. Derfor må klubben også være påpasselige med deres franske guldfugl og give ham tid til at se ligaen an, også i perioder ud fra sidelinjen.

En spiller Arsenal-fans også lige skal se an er Pablo Mari. Spanieren har opnået store roser for sin tid i Flamengo, og er grundet Arsenals defensive kvaler blevet talt op på sociale medier, muligvis mere end hvad han fortjener. Efter vinterpausen bliver det spændende at se, hvilken rolle Mari er tiltænkt i Arsenals hierarki af midterforsvarer, og om Arteta har tænkt sig at satse på sit nyindkøb. Det forventer jeg, at han gør på bekostning af Mustafi.

Udover de eksisterende spillere forventer jeg samtidig at se en ny forsvarspiller i klubben. Rygterne har længe svirret omkring RB Leipzigs franske forsvarsspiller Dayot Upamecano, mens Lille-forsvarspilleren Gabriel Magalhaes også er blevet sat stærkt i forbindelse med Arsenal. Rygterne går på, at Arsenal alene gik efter Mari efter at det blev gjort klart for The Gunners, at deres chance for at hente brasilianske Gabriel Magalhaes var sporadiske med de få midler, Arsenal havde til rådighed i dette vindue. Jeg forventer at se en af de to i Arsenal til næste sæson.

Ude i kulden:

Shkodran Mustafi, Dinos Mavropanos, Sokratis, Rob Holding

Arsenal har forsøgt i nu tre sommertransfervinduer at skille sig af med Mustafi. Til sommer går den dog ikke længere. Selvom tyskeren har vist enorm viljestyrke til at komme tilbage fra hårde perioder i Nordlondon, hvilket senest har resulteret i et par fine kampe senest mod Burnley, ser jeg ingen vej tilbage for den hårdtprøvede forsvarsspiller. Mustafi har tidligere vist sig frem i flere ligaer, og med denne erfaring på sin side kan tyskeren blive interessant for flere klubber, hvis Arsenal kan gå med til en passende pris, og Mustafi kan gå med til en lønnedgang.

Mavropanos er også ude af den simple grund, at grækeren ikke kommer til at få den spilletid han har brug for i en alder af 22 år. Ud af svingdøren følger hans græske landsmand Sokratis. På trods af at grækeren nok har været den mest stabile forsvarsspiller for Arsenal i løbet af de seneste to sæsoner, ser jeg grækeren færdig til sommer. Grækeren er endnu en af de spillere, der bevæger sig op i trediverne, mens grækeren spillemæssigt også halter efter på et spillemæssigt plan, når det kommer til blandt andet pasnings – opbygningsspillet, som er centrale elementer i Artetas planer. Derfor Mari kommer til at overtage Sokratis´ plads.

Til sidst er der Rob Holding, som jeg egentlig er ganske stor fan af. Englænderens boldomgang er rolig, er generelt dygtig i opbygningsspillet, læser spillet godt og har en glimrende teknik. Alligevel har englænderen ikke været foretrukket under Arteta. Holding lider af at have skulle bruge sin pre season på genoptræningen af sin knæskade og derfor har han ligesom Hector Bellerin og Kieran Tierney ikke kunne opnå det samme momentum som sine medspillere. Ligelidt hjalp det at Rob Holdings første kamp i to måneder mod Leeds i starten af januar var et mareridt for den 24-årige englænder. Flere gange blev englænderen fanget på mellemhånd, og englænderens dristighed i opbygningsspillet gav ikke potte, nærmere tværtimod. Siden da er det kun blevet til et par få minutter mod Chelsea i den vilde 2-2-kamp.

Chancerne for at Rob Holding bliver i Arsenal er stadig relativt høje, da han både kan bryste sig af at være britisk og stadigt være relativt ung med mulighed for forbedring under Arteta. Hvis Arsenal dog har tænkt sig at købe en ny forsvarsspiller og midlerne dertil er sparsomme, skal Arsenal ud og sælge nogen af sine spillere. Her tror jeg, at Holding anses som et godt salgsobjekt og derfor kan Rob Holding meget vel være fortid hos Arsenal.

Indkøbskurv