ARSENAL LEDER STADIG EFTER NY KAPTAJN

Unai Emery har endnu ikke valgt sin anførergruppe og primære anfører for Arsenal til indeværende sæson. Nu har spanieren så valgt at tage sine spillere til råds igennem en hemmelig afstemning.

Unai Emerys tropper har snart rundet de ti første kampe i sæsonen og taget del i tre forskellige turneringer. Alligevel har den spanske træner endnu ikke lagt sig endeligt fast på, hvem der skal være permanent anfører for klubben.

Meget tyder på, at det bliver Granit Xhaka, som får æren af hvervet, men svingende form og stor konkurrence om midtbanepladserne taler dog stadig imod den scweiziske landsholdsanfører på trods af sine klare lederkvaliteter. Da Arsenal i weekenden vendte nederlag til sejr mod Aston Villa var der buhråb fra nogen ender af Emirates Stadium, da Xhaka midtvejs i anden halvleg blev skiftet ud. Efter udskiftningen satte Arsenal tilmed tempoet op og fik jagtet de tre point takket være en stærk indsats af de indskiftede midtbanedynamoer Joe Willock og Lucas Torreira. På trods af dette har klubbens nummer 34 en sikker plads på Emerys holdkort, på trods af store uenigheder omkring schweizeren blandt Arsenal-fans.

Flere kaptajner skal vælges

Ikke nok med at en ny permanent anfører skal findes i Arsenal-truppen så har Emery også i sinde, ligesom i sidste sæson, at have en mindre gruppe af spillere, der skal være med ind over anførerrollen. I sidste sæson var Nacho Monreal og Aaron Ramsey blandt andet en del af denne gruppe, men da begge spillere ikke længere er at finde på Emirates Stadium, skal nye spillere tage over. Spillere, der kan komme i betragtning til denne gruppe er Mesut Özil, Rob Holding og Pierre-Emerick Aubemeyang, der alle allerede har båret anførerbindet i denne sæson. Også nyindkøbet David Luiz kan komme i spil med sin store erfaring, karisma og naturlige lederkvaliteter.

Emery tager spillerne til råds

Frem mod mandagens Premier League-kamp mod Manchester United har Emery valgt at tage sin spillertrup til råds i forbindelse med valget af sine nye kaptajner. Det afslørede tilbagevendte Rob Holding efter tirsdagens Carabao Cup-sejr mod Nottingham Forrest. Selv stemte englænderen ikke på sig selv, men ville samtidig se det som en stor ære, hvis han blev valgt som medlem i kaptajngruppen.

Indkøbskurv