Arsenals 3-2 sejr over Liverpool var langt mere end blot tre point. Det var et statement. Et statement om, at man nu måske har overhalet eller kommet op på niveau med det projekt man længe har set op til i Liverpool. Et statement om, at vi mener det. At vi skal tages seriøst.
Af Tobias Halskov Carlsen
Det er rigtig svært at få armene ned for tiden, og det forstår man jo godt. Ni kampe, otte sejre, et nederlag, 24 point og en førsteplads med ni point ned til femtepladsen. Det er lige før man kniber sig i armen. Det har været en helt fantastisk sæsonstart, og den bedste start Arsenal har haft siden 07/08 sæsonen. At Arsenal ville være bedre end forrige sæson vidste vi Arsenal-fans jo godt, men at vi ville være så gode, som vi har vist, var nok det vi alle håbede på, men ikke rigtig turde drømme om. Men set tilbage på udviklingen under Arteta, så er det jo ikke overraskende, at Arsenal endnu en gang, har lagt et ekstra lag på.
”Arsenal er sgu gode i år”
Den sætning har jeg hørt rigtig meget fra venner og familie de seneste mange uger. På Twitter begynder selv de største kritikere af Arteta og mest hårdføre Arteta-outers at være med på vognen, og selv Piers Morgan har måtte sluge sin stolthed, og har på det seneste været rosende overfor Arteta. Men det er ikke så meget de interne kritikere i Arsenal-fanbasen, som er interessant. Det er retorikken og snakken om Arsenal fra de andre fans.
”Ja, det kunne jeg godt have fortalt dig” svarer jeg for det meste, når jeg bliver mødt af en ven eller bekendt, som er overrasket over Arsenals niveau. Måske lidt et kækt svar, men sandheden er jo, at langt hen ad vejen, så vidste langt de fleste Arsenal-fans, at Arsenal og Arteta havde gang i noget rigtig godt. Vi havde jo set det med vores egne øjne. Vi havde jo set det topniveau og det potentiale, der var i det her Arsenal-hold. Vi kunne mærke, at her var der et eller andet, som er begyndt at spire. For selvom forrige sæson sluttede i skuffelse, så så vi jo netop tegningerne og potentialet. Så at Arsenal er kommet bragende ud til denne sæson, er jo som sådan ikke superoverraskende. I hvert fald ikke for os Arsenal-fans.
Men vi kan også mærke det. Mærke at her er noget helt specielt i gære. En sammenhørighed og forbindelse mellem fans og holdet, som sjældent er oplevet før. Det er i hvert fald mange år siden. Det kan mærkes, føles og høres på Emirates i sådan en grad, at det også kan det gennem fjernsynet og helt hjem i stuerne. Vi vidste godt, at der er noget specielt og lovende ved Artetas Arsenal, men nu ved alle det.
Mere end blot tre point
Arsenals sejr over Liverpool fortæller ikke bare historien om tre point i topkampen i Premier League, men endnu vigtigere historien om Arsenals udvikling fra Artetas start til nu. Og at sejren var over Liverpool, gør blot historien endnu stærkere i symbolsk forstand, for Liverpool var og er på mange måder det projekt, som Arsenal har stilet efter og set op til.
Niels Harrild var heller ikke sen til at nævne det i Arsenal Denmarks podcast ’Altid Arsenal’.
”Det er så forløsende. Liverpool har været målestokken. Det er den klub vi på en eller anden måde har skulle nå gennem de seneste år.”
Jürgen Klopps Liverpool projekt har på mange været den manual klubber stiler efter, når fallerende storklubber prøver at genopbygge tidligere tiders storhed på en smart og bæredygtig måde, hvor man ikke har ubegrænsede midler til rådighed over tid som Manchester City, til dels Chelsea og nu også Newcastle.
Der er mange lighedspunkter mellem Jürgen Klopps Liverpool projekt og Mikel Artetas Arsenal projekt, og derfor er det svært at forestille sig, at Arsenal ikke har ladet sig tage ved lære af Liverpools opblomstring. Måske ikke på det spillemæssige, men på mange måder ift. hvordan man har ryddet op, ændret kultur, lagt et spillemæssigt fundament og så tilføjet individuel kvalitet på en smart måde, samtidig med at man har haft masser af ungt talent. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det vanvittigt imponerende, at Liverpool har kunnet konkurrere med Pep Guardiolas Manchester City og være blandt de bedste i Europa uden at have den samme økonomiske kapacitet, som sine nærmeste konkurrenter. Derfor er Liverpool casen alle kigger på. Også Arsenal.
Derfor var sejren i søndags mere end blot tre point. Det er måske det første tegn på, at Arsenal nu er ved at overhale eller i hvert fald niveaumæssigt, er ved at nærme sig det projekt man hele tiden har stilet efter. Arsenal er blevet et hold med en tydeligt spillemæssig identitet. Et hold med den yngste træner og det yngste hold. Et hold der virker sultent og som man føler bliver bedre og bedre. Et hold på vej mod toppen. Arsenal er blevet gode. Alt det Liverpool var og har været de seneste år.
Den nemme del er at blive god. Den svære er at forblive god.
Når man først er den bedste, så er man den alle vil slå. Man er den alle vil vælte af tronen. Arsenal er stadig på vej mod toppen, og med toppen mener jeg nødvendigvis ikke den bedste, men topstriden af Premier League. Der hvor Arsenal hører til, og det kommer vi forhåbentlig i denne sæson. Udfordringen fremover bliver så, hvordan vi forbliver en fast del af det og forhåbentlig endnu bedre endnu. For i en liga hvor Pep Guardiolas Manchester City hersker med ubegrænsede midler bliver man nødt til at spørge sig selv; hvad er loftet for det her Arsenal hold og hvor længe kan det blive ved?
Liverpool har været inspirationen for hvordan man kommer til tops, men Liverpools dårlige sæsonstart og faldende niveau det sidste halve år, er lige så vel en interessant case for Arsenal. Det er ”early days” at konkludere noget som helst om Liverpools nuværende tilstand, og nok slet ikke noget en Arsenal-fan skal kaste sig ud i, men man kan ikke lade være med tænke sit, når man ser Liverpool for tiden. De har haft fem fantastiske år med Klopp, men nu ser de pludselig mætte og trætte ud. Et aldrende hold med et væld af profiler gennem de seneste år, der ikke længere ser ud til at kan matche tidligere sæsoners niveau. Dertil er der selvfølgelig Liverpools mange skader, men det ændrer ikke på, at Liverpools niveau har været bekymrende et stykke tid. Det er der nok ikke mange Liverpool-fans der ville være uenig med mig i.
Men hvorfor er Liverpool så havnet i den her situation og hvorfor kan Arsenal lære af den? Det nemme svar er, at intet varer for evigt, men det er vist ikke en fyldestgørende analyse. Nej, for at forblive god og hele tiden udvikle sig, må man forstå at hold, dynastier, æraer, hvad man nu vil kalde det har en udløbsdato. Øvelsen her består i hvordan man udskyder den udløbsdato, og det gør man ved at prøve noget nyt, skifte ud og generelt ikke blive ved med at gøre det man plejer. For så risikerer man at stå stille mens alle dem bag sig kommer buldrende. Det gælder ikke bare i fodbold, men alle steder hvor konkurrencevilkår hersker.
Og det er måske her, det er gået galt for Liverpool. For lidt udskiftning i truppen kan risikere at skabe en mæthed og en manglende mulighed for at udvikle sig. Dertil skaber Liverpools begrænsede økonomiske styrke ift. Manchester City langt mindre plads til fejl i sin rekruttering. Det er måske en søgt forklaring og for tidligt at konkludere ift. Liverpool, men man skal ikke se længe på Manchester City for at se, at de har haft godt af udskifte to-tre etablerede navne og erstattet dem med nye sultne spillere. Et andet eksempel er Alex Fergusons Manchester United. Han var en mester i at holde sin trup sulten ved at ’Kill your darlings’ så at sige og sælge ud af profiler på det rigtige tidspunkt. Det er sådan man udvikler sig. Sådan man holder truppen sulten. Sådan man udskyder udløbsdatoen. Det er heldigvis ikke en øvelse Arsenal står overfor lige her og nu, men med sejren og Liverpools nuværende tilstand in mente blev kampen også et billede af hvilke udfordringer der venter, hvis vejen til toppen fortsætter for Arsenal. Indtil da gælder det om at nyde det her Arsenal-hold. Nyde den her følelse.
Det føles ret godt, gør det ikke?