ARSENAL DENMARK LANCERER OFFICIEL KLUBVIN

Arsenals officielle supporterklub, Arsenal Denmark, lancerer i samarbejde med AMKA en Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon rødvin eksklusivt til sine medlemmer. Vinen, der er helt unik og produceret i en begrænset mængde, kunne prøvesmages den 29. september i forbindelse med Arsenal Denmarks årlige generalforsamling, der afholdes på JYSK Park i Silkeborg.

Thomas Ballegaard, Arsenal Denmarks formand, er meget tilfreds med at have fået muligheden for at støtte op omkring projektet, og udtaler i den forbindelse:

”Arsenal FC fra London og Santa Rita fra Chile har indgået en storstilet sponsoraftale, og som officiel fanklub i Danmark vil Arsenal Denmark naturligvis gerne bakke op om aftalen. Vi er derfor stolte over at kunne tilbyde Arsenal-udgaven af ”Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon” til vore medlemmer i Arsenal Denmark, som derved får mulighed for at bringe Arsenal helt ind på middagsbordet derhjemme.”

Og Thomas uddyber:

”Arsenal er meget mere end fodbold. Arsenal er gode oplevelser, det er livsstil, og det er familie. Vi er vant til at drikke Arsenal-øl, læse Arsenal-bøger, gå i Arsenal-tøj – og nu kan vi også drikke Arsenal-vin. Det bliver herligt. Arsenal Denmark er en fanklub med masser af aktiviteter og gode ideer. Vi involverer os gerne i nye projekter, der skaber indhold og værdi for vore medlemmer, og derfor er det fedt, at vi nu også – i samarbejde med AMKA – kan lancere en Arsenal-vin.”

Morten Berg-Stærk, marketingchef hos AMKA, supplerer:

”Vi er meget glade for det nyetablerede samarbejde med Arsenal Denmark, hvor vi får endnu en mulighed for at støtte op omkring sponsoratet mellem Santa Rita og Arsenal FC. Den måde at spille sammen på er et godt eksempel på, hvorledes et sponsorat bliver meget jordnært og frugtbart.”  

Morten fortsætter:

I 30 år har vinhuset Santa Rita solgt sine vine på det danske marked – uden en eneste dårlig årgang. Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon er allerede en velkendt og velsmagende rødvin på det danske marked. Den er et produkt af kvalitet og passion, og linket til Arsenal FC og Arsenal Denmark synes derfor åbenlys og ligetil. Vinen er ideel til rødt kød og svinekød – og serveres gerne med en krydret sauce.”

Den officielle Arsenal FC vin, Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon Limited Edition, blev formelt præsenteret første gang, ved vinmessen Vinexpo, i Hong Kong i maj 2018 af en af Arsenals historiske og legendariske spillere, Robert Pires. Vinen kommer til Danmark i november/december, og kan kun købes, hvis du er medlem af Arsenal Denmark. Der bliver trukket lod om en signeret Arsenal-fodbold blandt dem, der køber vinen i den første måned.

Læs mere om vinen her.

Indkøbskurv