ARSENAL DENMARK GENERALFORSAMLING

OPDATERET
Nu med beskrivelse af vores gæst nederst.

Lørdag den 26. september 2020 kl. 14 afholder Arsenal Denmark generalforsamling. Som beskrevet i indkaldelsen i Gun Action 4, bliver det et onlinemøde via Zoom. Mange af os har i løbet af året lært at holde videomøder online, og desværre må den årlige festdag i fanklubben erstattes af sådan et. Til gengæld er det en stor glæde at kunne annonce, at det er lykkedes os at arrangere deltagelse af en sand Arsenal-legende, der kommer med på video. Herfra vil han fortælle historier og svare på spørgsmål. Hvem det er kan du læse længere nede.
Generalforsamlingen er kun for medlemmer, og tilmelding er nødvendig. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så send en mail til Michael Ginnerup på mg@arsenal.dk.

I løbet af 20 år i Arsenal var han med til at vinde:

  • Mesterskabet x 2
  • FA Cupen x 2
  • Liga Cupen x 2
  • Charity Shield x 1

3 gange har han været på årets hold i ligaen, og på Arsenals hjemmeside står han (efter en afstemning blandt fans) som nr. 14 på listen over bedste spillere for klubben nogensinde.
Sidste år havde vi besøg af Mr. Arsenal, Tony Adams. Der er kun én spiller, der har spillet flere kampe for Arsenal. Ham har vi med på lørdag. Med 722 officielle kampe for Arsenal er han en af de absolutte legender. Mine damer og herrer, det er en stor fornøjelse at kunne præsentere jer for selveste David O’Leary!
David vil fortælle historier og svare på spørgsmål. Som deltager til generalforsamlingen har du også mulighed for at sende spørgsmål til ham.

Indkøbskurv