Arsenals sæson er i skrivende stund 13 kampe gammel, eller ung om man vil. Hvad er status? Hvordan har det set ud indtil videre, og hvad kan vi forvente os fremadrettet?
Vi er som sagt kommet 13 kampe ind i sæson to under Unai Emery. Ni kampe i Premier League, tre kampe i Europa League og et enkelt opgør i alles yndlingsturnering, Carabao Cup. Kigger vi lidt på resultaterne, så har vi hentet otte sejre, tre uafgjorte og to nederlag. Umiddelbart en ganske acceptabel høst, men alligevel har sæsonstarten været præget af utilfredshed blandt dele af klubbens fans.
Kritikpunkterne
Et af de kritikpunkter, som man har kunnet læse sig frem til er, at vi i meget få kampe har været i stand til at kontrollere tempo og modstander. Vi har i flere opgør haft udfordringer på bolden og i vores organisation og dette har i sidste ende medført, at flere spillere har lavet individuelle fejl. Kampen mod Watford står som det mest lysende eksempel på dette. En kamp, hvor vi indkasserer 24 skud mod mål, giver syv hjørnespark væk, og i det hele taget roder rundt i hele 2. halvleg. Den nyudnævnte anfører Granit Xhaka udtalte efter kampen, at holdet var bange for Watfords pres i 2. halvleg, det samme Watford hold som ugen efter tabte snævert med 0-8 til Manchester City og som i skrivende stund indtager sidstepladsen i dette års Premier League.
Et af de andre kritikpunkter, som Unai Emery har været udsat for i denne sæson, har været trænerens holddispositioner. En tilbagevendende kritik, som også lød fra mange fans i sidste sæson. Især Granit Xhaka har været genstand for meget kritik og spørger du de danske Arsenal-fans på Twitter, så er det heller ikke mange af dem, der har schweizeren som en del af deres startellever. Ikke desto mindre er han nu gjort til kaptajn. Unai har udtalt, at han stoler på ham, truppen står bag ham og alt peger i den grad på, at han fortsat vil være en fast del af holdet i løbet af denne sæson. Så hvordan skal Unai sætte holdet sammen fremadrettet?
Skaderne
Efter landskampen er Alexandre Lacazette kommet retur fra mindre skade, som har holdt ham ude i en måneds tid, mens Hector Bellerin, Rob Holding og Kieran Tierney alle er kommet tilbage fra deres langtidsskader i den seneste kampperiode. Indtil videre har Emery dog mere eller mindre været tro mod Sokratis og David Luiz i midterforsvaret, mens Sead Kolasinac også har spillet fast siden salget af Nacho Monreal. Udskiftning har der kun for alvor været på højrebacken, hvor Calum Chambers virker til at have vippet Ainsley Maitland-Niles af pinden, efter Niles røde kort mod Aston Villa.
Til pressemødet frem mod Arsenals Europa League-kamp mod Vitoria Guimares blev Emery frækt spurgt ind til om han mente, at hans bedste forsvarskæde befinder sig på bænken.
Indtil videre har Holding, Bellerin og Tierney dog netop værest mest uden for kridstregerne og har kun fået fået minutter i cupturneringerne. Det bliver spændende at se, hvorvidt de kan vippe nogen af de nuværende foretrukne spillere af pinden, eller om der skal skader til, før Emery vælger at give de profilerede bænkvarmere en chance i Premier League.
Inspiration fra Liverpool
Siden starten af denne sæson har det været ret tydeligt, at Unai Emery gerne vil spille 4-3-3. Vi vil gerne spille med 3 angribere og vi vil gerne sørge for, at de tre angribere har så få defensive pligter som muligt. Så hvordan skal vi organisere resten af holdet, så vi ikke indkasserer 24 skud mod mål som i kampen mod Watford? Her er det jeg mener, at vi skal kigge mod Liverpool og den måde, deres hold er sat op på. Der er i min optik enormt mange ligheder i de to trupper, og jeg forventer en stil, som i større eller mindre grad kommer til at ligge op ad deres. Første del af denne stil er vores to tilbagevendte backs. Ens for vores Kolasinac, Maitland-Niles og Chambers, som indtil videre er blevet benyttet på backpositionerne er, at de enten har deres klare forcer i det offensive eller i det defensive arbejde, mens ingen af dem for alvor rummer begge dele. Dette gør såvel Hector Bellerin som Kieran Tierney og netop det, at begge spillere kan komme flyvende offensivt og samtidig være dygtige defensivt 1v1 og indgå i en fireback kæde vil give vores spil en ny dimension, hvilket vil gavne en spiller som Nicolas Pepe. Ivorianeren vil både kunne gøre nytte af en fremadstormende Tierney på backen, og samtidig gøre sig mere tilgængelig i kombinationsspillet med Ceballos, Guendouzi og Arsenals-angribere.
Et ocean af muligheder
Næste led i vores ”nye” stil er at finde den rigtige konstellation på midtbanen. Det er også her, hvor klubbens fans er absolut mest splittet omkring bemandingen. Hos seks adspurgte fans faldt valget på fem forskellige konstellationer af en tremands midtbane, så mulighederne er mange og meningerne ligeså. Igen synes jeg, at vi skal kigge mod Liverpool og måden, de har konstrueret deres midtbane. Der er måske ikke tale om ligaens mest kreative bemanding, men til gengæld er det tre spillere med klart definerede opgaver og tre spillere, som deltager i alle facetter af spillet. Granit Xhaka bliver en del af den midtbane, det kan der formentlig ikke været meget tvivl om. Anføreren har klare spidskompetencer som spilfordeler, er dygtig til at holde flow og er med sine sideskift en essentiel del af Emerys taktik.
Personligt synes jeg ikke, at han skal spille som den bagerste mand på midten, da manglen på fart og evne til at dække store områder er en af grundene til, at vi i starten af sæsonen har haft problemer med at lukke ned for vores modstandere. Lucas Torreira ligner den ideelle mand til den opgave, men han har dog ikke ramt topformen endnu, efter en sommer med Copa America-fodbold for Uruguay. Ikke desto mindre besidder han de kvaliteter, som vi gerne ser som 6’er i vores opstilling. Han er stærk i erobringsspillet, dækker store områder og er fornuftig med bolden ved fødderne. Indtil videre har Emery dog i denne sæson ikke brugt ham på denne position, men i stedet i en mere fremskudt position, hvilket har skabt forundring blandt mange fans. Muligvis er der en god grund til, at vi endnu ikke har set det bedste til Torreira i denne sæson.
Den tredje mand på midtbanen er svær at komme udenom. Mateo Guendouzi har i starten af denne sæson været vores klart bedste midtbanespiller. Han dækker et enormt område, har fine egenskaber i afleveringsspillet, men hans klart største force er den energi, han kommer med. Denne konstellation ser jeg som vores stærkeste bud på en midtbane, som rummer den robusthed vi har skreget efter i starten af sæsonen. Det er ikke nemt at skulle placere stærke kreative spillere som Willock og Ceballos på bænken, men de vil uden tvivl komme i spil i kampe, hvor modstanderen står længere tilbage på banen.
Unge folk byder sig til
På de tre pladser helt fremme er der nok ikke mange, der er i tvivl om besætningen. Pierre-Emerick Aubameyang, Nicolas Pepe og Alex Lacazette er de tre foretrukne. Og selvom folk som Saka, Martinelli og Nelson byder sig til, så skal der nok en del overbevisende optrædener til, før der bliver ændret på dette. De tre dygtige angribere er også en af grundene til, at det er muligt at gå en smule på kompromis med kreativiteten på midtbanen. Med tilbagekomsten af Bellerin og Tierney, vil de to kanter have mulighed for at operere meget ind i banen og især Aubameyang skal helst så tæt på målet som muligt. Igen ser vi klare ligheder med Liverpool, hvor det i høj grad er de to backs som i kombination med de tre forreste er med til at skabe tonsvis af farlige situationer.
Alt i alt synes jeg, at vi er i gang med en enormt spændende sæson, og jeg tror kun at det bliver bedre fra dette punkt. Vi er tilbage til en skadesfri trup, vi har unge spillere, som viser lovende takter, og vi kommer uden tvivl til at spille en fremadrettet form for fodbold. Disse tre ting kombineret giver mig en ro i maven og giver en tro på, at vi kan indfri vores mål om en top fire placering og Champions League-fodbold i sæson 2020/2021.