5 ARSENAL-TRØJER DU SJÆLDENT HAR SET

Selvom en Arsenal-trøje oftest enten er rød og hvid eller gul, kan både ærmemærker, mønstre, sponsorer og symboler være med til at gøre hver en trøje, sæson efter sæson til en unik kreation. I denne artikel ser vi nærmere på fem af de mere særlige Arsenal-trøjer, som de færreste Arsenal-fans nok har i deres trøjesamling.

Nogen samler på frimærker, andre på dyrekort, mens mange fodboldfans vælger at samle på fodboldtrøjer. Til fordel for Børnecancerfonden fik hele Fodbolddanmark lige op til efterårsferien sidste år vist, at det alligevel ikke er et fåtal, der har valgt netop at samle på gamle, til tider ildelugtende, bomulds – og polyestertrøjer. Korte ærmer, lange ærmer, flere hold, et hold, fejlkøb og finaletrøjer. Og selvom hver en trøje har sine unikke historier og karakteristika er det alligevel et fåtal af fodboldfans, som har en samling, der vil kunne gå hen og blive interessant for et museum. Det to engelske Arsenal-fans Simon Shakeshaft og James Elkins samling af Arsenal-trøjer fra 1927 til i dag vil dog uden tvivl kunne gøre sig gældende som mere end bare end udstilling for fodboldtossede Arsenal-fans.

De to fanatiske fodboldtrøjesamlere har i en bog med den retvisende titel ”The Arsenal Shirt” samlet alle deres unikke spilletrøjer for at præsentere historien om den famøse Arsenal-trøje, og hvordan den har været med til at være identitetsskabende for Nordlondon-klubben. Bogen indeholder et væld af anekdoter og giver også indblik i en række af de mere sjældne fodboldtrøjer, som Arsenal har båret. Her kommer fem af de mest sjældne.  

Arsenal målmandstrøje – Cup Winners Cup-finale v Real Zaragoza 1995


Med minderne fra en strålende aften i København med lyden af champagneproppe, der springer, skulle Arsenal i 1995 forsøge at forsvare sin titel som regerende mestre i Cup Winners Cup-turneringen (i dag Europa League red.) ved at vinde i finalen over Real Zaragoza på Parc des Princes i Paris. Arsenal havde forud for sæsonen fået en ny trøjesponsor i form af Nike, der ligesom Adidas ikke var bange for at udnytte 90´ernes hang til ekstravagante og modige designs. Derfor var det på sin vis ikke noget særsyn, da David Seaman i finalen trådte op i en målmandstrøje dekoreret med en masse små stjerner, der omkransede en kæmpestor stjerne i midten af den sort/grå-målmandstrøje. Selvom Seaman formåede at være straffesparkshelt i Cup Winners Cup-semifinalen mod Sampdoria i netop den trøje, var den engelske keeper også uheldig at indkassere et mål i sidste minut i netop den trøje. Trøjen må derfor siges ikke at gå over i historien for dens betydning, men nok mere for designet, som må have delt vandene blandt Arsenal-fans tilbage i midt 90´erne.

 class=
Foto: Arsenal.com

Arsenal tredjetrøje – 1999/2000

En af de mest mytiske Arsenal-trøjer er tredjetrøjen fra 1999/2000-sæsonen. Arsenal gik ind til, og den amerikanske sportstøjsproducent havde til sæsonen produceret en hvid Arsenal-trøje, som efter planen . Trøjen kom dog aldrig ud fra Nikes lager, da Arsenal blokerede brugen af den Valencia-lignende trøje, angiveligt fordi den skabte for store associationer til Nordlondon-rivalerne Tottenham. Arsenal har dog på trods af rivaliseringen og visse fangruppers utilfredshed haft tre hvide Arsenal-udebanetrøjer; i sæsonen 2007/2008, 2009/2010 og denne sæson 2020/2021. Trøjen fra 1999 blev dog aldrig brugt i en kamp for The Gunners eller kommet til salg i en fanshop, hvilket gør trøjen nærmest fuldstændig umulig at anskaffe.

 class=
Den mystiske tredjetrøje fra 1999/2000-sæsonen. Foto: The Arsenal Shirt-bog af Simon Shakecraft og James Elkin

Arsenal udebanetrøje –  1977/1978

Mellem 1971 og 1980 spillede Arsenal adskillige pokalturneringsfinaler i deres berømte gule udebanetrøje. En af de mest markante var 1977/1978-udgaven, der havde en stor kanon i midten af trøjen. Da Arsenal skulle spille FA Cup-finale i 1978 var det da egentlig også planen, at The Gunners skulle benytte sig af deres gule udebanetrøje, som de havde gjort i semifinalen af turneringen. Angiveligt pga. af branding-rettighedsskavanker hos trøjefabrikanten Umbro måtte Arsenal dog alligevel ikke bære trøjen til finalen mod Ipswich. Hvis du skulle have forhåbninger om at anskaffe dig den særlige udebanetrøje, er chancerne for at finde den desværre ikke særligt store. Angiveligt er man nemlig ikke blevet bekendt med et tilbageværende eksemplar af denne trøje. Arsenal fik kun produceret to sæt af trøjerne, et sæt med korte ærmer og et sæt med lange ærmer, hvilket ikke var unormalt tilbage i slut-70´erne. Hvor de to sæt er landet kan derfor kun spås omkring.

 class=
Arsenal v Leyton Orient i FA Cup-semifinalen i 1978

Arsenal udebane ”Dubai”-trøje – 2006/2007

I stadionskiftet fra Higbury til Emirates Stadium fik Arsenal som bekendt også en ny hovedsponsor, flyselskabet Fly Emirates, der i årene omkring 2006 begyndte at satse stort på fodboldsponsorater. Arsenal var således ikke det eneste fodboldhold, der i sæsonen efter VM-slutrunden i Tyskland rendte rundt med flyselskabet på deres spillertrøjer. Også HSV, den tyske traditionsklub fik store pengesummer for at reklamere for Fly Emirates.  Skæbnen ville det, at Arsenal og HSV samme sommer blev parret i Champions League-gruppespillet, hvilket skabte nogen udfordringer i forbindelse med de to holds indbyrdes møder i både Hamborg og London. UEFA-reglerne foreskrev nemlig tilbage i 2006, at to hold ikke måtte spille mod hinanden med samme sponsor trykt på spilletrøjen i en UEFA-turnering. Flyselskabet med base i Dubai var dog alligevel på sin vis at finde på begge holds trøjer, da Arsenal gæstede Volksparkstadion d. 13 september 2006. Arsenal fik nemlig skiftet ”Fly Emirates” ud med ”Dubai”, som jo på sin vis reklamerer for det samme. I den let redefinerede Arsenal-udebanetrøje fik Arsenals nyindkøb Tomas Rosicky scoret sit første mål for Arsenal, da han bankede bolden op i krogen fra små 25-meters afstand. En sand perle, der stadig vil kunne få nogen Arsenal-fans til at huske tilbage på dengang Arsenal gjorde direkte reklame for det nuværende corona-arnested.

Arsenal ”One-off” trøje v Aberdeen 1983

En af de mest særlige trøjer, Arsenal har benyttet sig af gennem tiden, kunne til forveksling ligne BK Frems famøse hjemmebanetrøje. Da Arsenal i 1983 rejste til Pittodrie Stadium for at møde Sir Alex Fergusons Aberdeen-hold i en venskabskamp, trådte Arsenal-spillerne nemlig op i en ganske særlig trøje, der skulle markere 100-året for den såkaldte ’Boys Brigade, en international kristen ungdomsorganisation. På den særlige trøje havde The Gunners derfor ikke deres normale logo, men et specielt Boys Brigade-logo, ligesom trøjen heller ikke havde noget JVC-logo på maven. Og når ja, så havde den Umbro-fabrikerede trøje ikke mindst blå ærmer, ligesom shortsene var navyblå. Trøjerne blev efter kampen doneret til Aberdeen, der solgte trøjerne videre til fordel for en donation til Boys Brigade-organisationen.

 class=
Boys Brigade-trøjen på kampprogrammet forud for første sæsonkamp mod Luton i 1983.
Indkøbskurv