3 TING VI LÆRTE AF KAMPEN MOD BURNLEY

Arsenal åbnede det travle juleprogram med en 3-1 sejr hjemme imod bundholdet, Burnley.
Her er tre, vi lærte af kampen…

1. Mesuts momenter af magi

Den tyske playmaker, Mesut Özil, havde sin første start for Arsenal siden d. 11. november, hvor det blev til et uafgjort resultat mod Wolves. Der var derfor naturligvis stort fokus på tyskerens præstation, da han i de forgangne fire Premier League-kampe var udeladt grundet en rygskade og af, som Unai Emery kaldte det – ”taktiske årsager”.

Det tog lige knap og nap 13 minutter, før Mesut Özil viste et moment af magi, som kun få fodboldspillere evner. Efter en sekvens af korte pasninger i højre side af banen involverende Lacazette, Guendouzi, Maitland-Niles og tyskeren selv, fandt han sig retvendt foran Burnleys målfelt. Situationen lagde ved første øjekast op til en afslutning mod Burnleys mål eller et kombinationsspil med Aubameyang, men som så mange gange før, snød Mesut Özils vision os. Han valgte derimod at aflevere bolden i Burnleys bagrum, som i situationen kun var 11 meter dybt, til en fremadstormende Kolasinac, der på fornemmeste vis vinklede en førstegangsaflevering tilbage i feltet, hvor Aubameyang kunne gøre arbejdet færdigt og bringe Arsenal i front. En ting er at være så visionær, at man i kampens tempo har overblikket til at se løbet – en anden ting er have de tekniske kompetencer til at udføre det. Afleveringen havde netop den helt rette temperatur – et moment af magi fra Mesut Özil.

Udover at være involveret i Arsenals føringsmål, var det bare endnu en dag på kontoret for tyskeren. Han forsøgte 50 afleveringer og lykkedes med 47 af dem. På modstanderens tredjedel af banen lykkedes han med alle 17 forsøg, og var i den grad med, hvor det skete. Det var dog samtidig tydeligt, at tyskeren ikke var helt oppe i omdrejninger efter at have været udeladt for truppen.

Alene den ene sekvens fra kampen mod Burnley understreger, at Mesut Özil er Arsenals offensive omdrejningspunkt. Især i kampe, hvor modstanderen ikke giver Arsenal plads at spille på. Han er også den spiller i truppen, som snitter flest nøgleafleveringer pr. kamp. Problematikken er så, at tyskerens bestemt også har sine mangler (især i spillet uden bolden) og her bliver det spændende at se, hvordan Unai Emery tackler situationen.

2. Kolasinacs offensive bidrag

Arsenal mødte, ikke overraskende, et Burnley-mandskab, som var kommet til London for at krige det bedste, de havde lært. Det betød i de fleste tilfælde, at Arsenal skulle nedbryde en kompakt, lavtstående defensiv organisation i talkombinationen 5-4-1. Afleveringerne i halv- og centerrummet blev lukket ned på fineste vis, hvilket gjorde, at Arsenal skulle søge gennembrud via siderummet, hvor Kolasinac endnu en gang spillede en god kamp. Det bosniske tog havde ligeledes afgørende fødder med i to af Arsenals scoringer. Det første er beskrevet i afsnittet over, hvor han leverede et flot dybdeløb og efterfølgende en flottere assist til Aubameyang. På det andet mål fortjener han næsten endnu mere ros, da han viste stor forudseenhed i sit spil da Arsenal erobrerede en bold efter en standardsituation. Her reagerede han hurtigt og da omstillingen skete, var han allerede i en gunstig offensiv position, hvor han driblede forbi sin direkte modstander og spillede bolden centralt til Lacazette, som uden de store problemer kunne spille Aubameyang fri til sin anden scoring i kampen.

En anden vigtig detalje ved Kolasinacs offensive bidrag var, at de indlæg han kom til i kampen, blev foretaget tæt på modstanderens felt. Dette er en tendens, vi nu har set over en længere periode, så det er med sikkerhed noget, som der bliver arbejdet på. Succesraten på disse indlæg, især flade indlæg og cutbacks, er større end indlæg foretaget fra bredere positioner.

3. Mentalt shaky, shaky

Ved 2-0 scoringen var forventningen, at Arsenal skulle cruise sejren hjem på Emirates, men dette blev desværre ikke tilfældet. Efter Ashley Barnes’ reducering en halv time før slutfløjtet, opstod der en nervøsitet og frustration på banen og tilskuerpladserne. Spillet blev nu på Burnleys præmisser, hvor duelspil og lange bolde var i højsædet. Det passede bestemt ikke Arsenal, men heldigvis sænkede julefreden sig, da Iwobi afgjorde kampen i overtiden.

Denne sekvens i kampen beviste for os, at Arsenal stadig er i sårbar proces, hvor små udfald i kampene kan ramme hårdt. Derfor kan det ikke understreges nok, at netop denne sejr kan have en enorm betydning for det resterende juleprogram. På bagkant af skuffelsen mod Tottenham og Southampton, var det vigtigt at svare igen og komme tilbage på sejrskurs.

Det skal dog tilføjes, at en del af usikkerheden kan tilskrives skader på de defensive positioner, som har resulterede i mange alternative løsninger – her kan Granit Xhaka nævnes. Hans fravær på den centrale midtbane har ligeledes gjort, at strukturen og redskaberne i spillets overgange, har manglet.

Indkøbskurv