3 TING VI LÆRTE AF ARSENAL – BRIGHTON

En skuffende række resultater i Premier League kulminerede søndag aften, da Arsenal kun spillede 1-1 mod Brighton hjemme på Emirates Stadium. Top fire er nu udelukket, selvom det rent teoretisk set godt kan lade sig gøre. Her er tre ting vi lærte fra kampen.

Pasningsspillet flyder ikke

Efter den vellykkede kamp mod Valencia i torsdags, forventede man, at et Arsenal-hold med stor selvtillid og spillelyst ville dukke op til runde 37 af Premier League. Dette var også tilfældet det  første kvarter af kampen. Tempoet og intensiteten var høj, hvilket også resulterede i et stolpeskud fra armenske Henrikh Mkhitaryan efter få minutter.

Herfra indledte Arsenal et stort pres, som endte i en straffesparkscoring fra topscorer Pierre-Emerick Aubameyang. Et flot eksekveret straffespark uden chance for en ellers storspillende Matt Ryan i Brighton-målet.

Efter scoringen fik den græske forsvarsspiller Sokratis et gult kort for at filme, som i øvrigt er det sjette gule kort Arsenal indkasserer i denne sæson for film – flest af alle. Fra dette punkt af blev spillet flyttet mere over på Brightons præmisser. Det blev mere en slåskamp end en fodboldkamp, og det udnyttede Brighton til fulde. Arsenal fandt aldrig rigtig modsvaret og var for langsomme i både tankegang og boldomgang.

Da Brighton reducerede, fik Arsenal mandskabet travlt. Brighton parkerede bussen, og det blev derfor svært for Arsenal at åbne op for forsvaret. London-klubben besidder ingen store stærke angribere, og det blev derfor svært at for alvor blive farlige på indlæg. De store stærke midterforsvarsspillere Lewis Dunk og Shane Duffy stod bare og clearede nede i feltet. Pasningsspillet var for langsomt til at spille udenom forsvaret og midterforsvarene var for stærke til at for alvor at blive truet i hovedsspillet.

Defensiven sejler

Det er blevet nævnt utallige gange denne sæson, men igen virkede Arsenal-mandskabets defensiv meget usikker. Særdeleshed højresiden virkede meget svag. Schweiziske Stephan Lichtsteiner fik sin første start i flere måneder, og han blev konstant udstillet for sine ringe defensive kvaliteter. 

Generelt bliver der taget mange halve beslutninger i defensiven, hvilket var med til at gøre hele holdet usikkert og fremprovokere personlige fejl. Netop personlige fejl var endnu en gang grunden til et indkasseret mål. Mkhitaryan startede det med en pasningsfejl i en ellers lovende position, hvilket satte gang i en hurtig Brighton-omstilling. Den hurtige Solomon March drev bolden frem og fik Granit Xhaka begået et meget klodset straffespark. Det er episoder som disse, der frustrerer Arsenal -supporterer hele verdenen rundt og genstand for stor diskussion.

Selvom præstationen var dårlig næsten hele kampen igennem, ventede Unai Emery med at reagere til det 75. minut før han foretog udskiftninger. Man kan argumentere for, at det var for sent at reagere, når spillet ikke har været flydende hele kampen igennem. Udskiftningerne viste sig også at være ineffektive, selvom Sead Kolasinac og Alex Iwobi kom frem til et par gode indlæg.

Uskarpe i de afgørende faser

Selvom alt lyder negativt, så kom Arsenal stadigvæk frem til et par store chancer i anden halvleg. De fleste tilfaldt gabonesiske Aubameyang, der dog ikke havde indstillet sigtekornet i anden hlavleg. Måske er det en éde at kigge efter en stor stærk angriber til sommer, som kan fungere som indskifter i kampe som disse, hvor det hele bliver meget fysisk.

Alexandre Lacazette kan til dels være med på fysikken, men Aubameyang falder tit igennem, når kampene bliver fysiske. Det føles som at Emery ikke har nogen ’Plan B’, hvilket kan være meget frustrerende, når spillet ikke fungerer.

Efter kampen blev Aaron Ramsey, Danny Welbeck og Petr Cech hyldet, da de stopper i klubben efter sommerferien. Den helt store hyldest tilfaldt Aaron Ramsey, som forlader klubben efter 11 år. Stor respekt til waliserens for hans indsats i Arsenal-trøjen. Han vil aldrig blive glemt.

Fokus må nu ligge på Europa League. Den anden semifinale spilles torsdag aften klokken 21. Champions League i næste sæson kan stadigvæk blive en realitet.

COYG!

Indkøbskurv